« Tilbage til søgeresultaterne
Hvor Kvinder virker
Under Navn af „Foreningen til Gavn for Kvinders Haandarbejde" er der dannet en Forening med det Formaal at skaffe Kvinderne selv den størst mulige Fortjeneste ved deres Haandarbejde. Til Realisation af dette Formaal agtes der til Efteraaret aabnet et Udsalg, gennem hvilket Salg af al Slags kvindeligt Haandarbejde vil foregaa, ligesom Udsalget vil modtage Bestillinger paa saadant og besørger alt muligt Reparationsarbejde udført, saasom Lapning, Stopning osv.
Til Dækning af Udsalgets Driftsomkostninger vil det beregne sig 10 % af Salgspriserne.
For at tilvejebringe den fornødne Driftskapital holdt Foreningen den 24. Marts Kl. 2 i Koncertpalæets mindre Sal en Matiné, hvorefter der blev serveret „afternoon tea". Kl. 8 samme Dag var der en Aftenunderholdning. Indmeldelse af Medlemmer med Aarsbidrag af mindst 2 Kr. eller Bidrag en Gang for alle modtages af enhver af følgende Damer, der danner den ny Forenings Bestyrelse:
Frk. Emilie Baadsgaard, Kasserer, Nørrebrogade 13.
Kammerherreinde J. Bardenfleth,
Palægade 8
Frk. Ada Grøn, Frk. K. Jøhnke,
Holmens Kanal 10. Amaliegade 30
Fru H. Methling, Fru Ellen Mickelsen,
Toldbodvej 3 2 Skodsborg
Professorinde Schmiegelow,
Nørregade 18.
Lehnsbaronesse Reedtz-Thott,
Formand.
Cand. jur. Gregersen,
Foreningens jur. Konsulent.
Det er glædeligt, at der endelig er kommet en Forening, der vil forbedre Syerskernes Stilling ved at skaffe dem Afsætning for deres Arbejde mod bedre Betaling end den ofte skandaløse Løn, der bydes dem af de store Magasiner, der dog tager ganske gode Priser af deres Kunder.