« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindestudiet ved Københavns Universitet
Eftertryk forbudt.
Kvindestudiet ved Københavns Universitet.
(Fortsat. 6. Stykke.)
II.
Studenterexamen.
Nedenstaaende Tabel giver Tallene for Studenterne 1877-1901 (incl., ialt 25 Aargange) tilsammen, men delt efter Mænd og Kvinder, sproglige og Matematikere, de fra Skolen dimitterede, og de privat dimitterede.
Tabellen1) i forrige Stykke gjaldt de 26 Aargange fra 1877-1902, hvorfor de absolute Tal i de to Tabeller er lidt forskellige, hvorimod Gennemsnitstallene er saa godt som de samme:
*) I Tabellen Side 44, 2den Spalte (i Nr. 6) er Indløbet en Trykfejl; der staar 74 sproglige Privatister for Kvinderne, hvilket skal være 64 og i Text-stykket oven over staar der 25 Aar, skal være 26.
Studenter. | Points. | Gnsn. Points. | |
Mænd: Skoler Spr ..... . | 4956 | 435,034 | 88 |
Math. ....... . | 1561 | 136,829 | 88 |
Privat Spr…… | 1085 | 81,846 | 75 |
Math ......... | 461 | 36,431 | 79 |
Kvinder : Skoler Spr.... ....... | 111 | 10,468 | 94 |
Math ......... | 64 | 6049 | 95 |
Privat Spr. ......... | 60 | 5306 | 88 |
Math ......... | 44 | 3848 | 87 |
Ialt Mænd .......... | 8063 | 690,140 | 86 |
Ialt Kvinder.. ........ .... | 279 | 25,671 | 92 |
Mænd og Kvinder | 8342 | 715,811 | 86 |
Man kan nu tage Tallene for de sproglige i Modsætning til Mathematikerne; og der vil atter komme en Forskel frem, men denne Gang vil Forskellene gaa imod hinanden for Mænds og Kvinders Vedkommende. Man kan bibeholde Tallene fra før, men ordnet anderledes:
Mænd. Spr. Math.
Fra Skoler 88 imod 88
Priv. 75 „ 79
Kvinder.
Fra Skoler 94 ,, 95
Priv. 88 ,, 87
Der er nu to Spørgsmaal, man kunde ønske Svar paa. For det første, om der er nogen Forskel paa Examensresultaterne for sproglige og Mathematikere, for det andet, om Kvinderne er underlegne i Mathematiken, som mange vist paa Forhaand vil formode - man hører ofte den Bemærkning, naar der i en Klasse studerende Kvinder er færre Mathematikere end sproglige: Ja, det er da selvfølgeligt, Kvinderne egner sig ikke til at være Mathematikere, dertil kræves den skarpe, logiske Tænkning, som Kvinderne mangler.
Som Svar paa det første Spørgsmaal viser Tallene, at der slet ingen Forskel er paa Gennemsnittet for Sproglige og Mathematikere, de staar ens i Pointsantal for Skoledimittendernes vedkommende - Mændenes Pointsantal er nemlig fuldstændigt ens for de to Retninger, (88), Kvindernes Mathematikere lidt bedre (95 Points) end de sproglige (94), hvilken Forskel sammenholdt med Materialets Lidenhed er for ringe til at tillade nogen Slutning.
Men i Privatdimittendernes Pointsantal er der en Forskel, der - som oven for sagt - gaar i modsat Retning for Mændenes og Kvindernes vedkommende. Mændene har 75 (Spr.) Points mod 79 (Math), altsaa Mathematikerne er meget flinkere end de sproglige, hvorimod Kvinderne har 88 (Spr.) mod 87 (Math.). Følgende Betragtning kunde maaske tjene til Forklaring heraf, men gør ikke Fordring paa at være uangribelig: Det mathematiske Studium tillader en ringere Flid end det sproglige, dersom man blot er i Besiddelse af Anlæg for Mathematikken, medens saadanne manglende Anlæg ikke kan erstattes ved nok saa megen Flid. De privat dimitterede er for største Delen de mindst solide af de studerende, som ovenfor1) nærmere er udviklet. Foruden andre Mangler (som knap Tid, daarligt Helbred, ringe Begavelse), hvilket viser sig i Privatdimittendernes i Forhold til Skoledimittendernes langt tarveligere Gennemsnitskarakter, vil ofte Manglen paa Flid være til Stede, hvilket viser sig i de sprogliges tarveligere Gennemsnit end Mathematikernes 2) –
d. v. s. hos Mændene; hos Kvinderne er de sproglige de bedste, hvilket. stemmer med, at Kvinderne - selv om de har alle de andre Mangler - dog alligevel er flittigere, hvilket hjælper de sproglige, men ikke altid Mathematikerne.
Det andet Spørgsmaal, om Kvinderne er underlegne i Mathematik, kan besvares ved at undersøge 2 Ting: 1) om de kvindelige Mathematikeres Eksamensresultater er ringere end Mændenes, og 2) om der er forholdsvis færre kvindelige Mathematikere end mandlige. Den første Undersøgelse viser, at de kvindelige Mathematikeres Gennemsnitspoints er meget højere end Mændenes (87 mod 79, I. Karakter mod II. Karakter), saa at Kvinderne herefter snarere3) maa regnes for dygtigere end Mændene i Mathematik, den anden Undersøgelse viser ligeledes et uventet Resultat, nemlig at Kvindernes Tilslutning til Mathematiken er forholdsvis større end Mændenes4) idet der af Mænd gaar knap 3 sproglige paa een Mathematiker, af Kvinder ikke mere end l ½ d. v. s. der er forholdsvis mange flere Mathematikere blandt Kvinderne.
Som man ser, bliver den gamle Paastand om Kvindernes Uduelighed til Mathematik kraftigt imødegaaet af Tallene.
Det kunde maaske interessere at se Kvindernes Deltagelse i Artiumsstudiet ned gennem Aarene. Her følger de absolute Tal, da disse er for smaa til procentvise Beregninger:
Antal:
Fra Skoler Privatister:
Spr. Math. Spr. Math.
1877.. | 1 1 | |
1878.. | ||
1879.. | ||
1880.. | 2 | |
1881.. | ||
1882.. | 2 | |
1883.. | 5 | |
1884.. | 1 | |
1885. | 2 5 | |
1886.. | 5 | |
1887.. | 3 | 1 2 2 |
1888.. | 6 | 1 3 2 |
1889.. | 7 | 3 1 1 |
1890.. | 1 | 4 2 |
1891. | 13 | 2 1 |
1892.. | 7 | 2 1 2 |
1893. . | 6 | 5 3 |
1894.. | 5 | 3 2 4 |
1895.. | 5 | 5 4 2 |
1896.. | 13 | 4 2 |
1897.. | 4 | 3 4 8 |
1898.. | 7 | 8 4 4 |
1899.. | 11 | 6 6 4 |
1900. . | 8 | 10 6 5 |
1901.. | 10 | 11 4 2 |
Ialt
1877-1901 111 64 60 44
(25 Aar)
I de første Aar indtil 1885 var der kun Privatister; da begyndte - som tidligere nævnt - Frk; N. Zahle at dimittere til Artium, hvorefter største Delen tog Eksamen herfra.
1) Side 45, Nr, 6.
2) Mathematikerne kan nemlig klare en hel Del alene ved Hjælp af deres Anlæg for Mathematiken.
3) der maa nemlig tages noget Forbehold paa Grund af Materialets smaa Tal, der lettere tillader Tilfældigheders Indvirkning.
4) dog med lignende Forbehold som ovenfor (i Note 3)
