« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfund
Kvinden og Samfundet.
På given foranledning henleder vi opmærksomheden på, at medlemmer af D. Kv. Sf. må bestille bladet hos redaktionen for at få det til medlemspris: 130 Øre halvåret. De, der allerede får det på denne måde, behøver ikke at forny bestillingen hvert kvartal. Ikke-medlemmer kan efter ønske bestille bladet hos redaktionen eller på posthuset. Prisen er 180 Øre halvåret. Det er altid til posthuset, at klager over bladets udeblivelse samt melding om flytning skal sendes.
Københavns kredsen.
Klubaftenen den 18. April talte Professor Wilkens for en stor og meget interesseret Tilhørerkreds om, hvorledes store Mænd opstaar, om det er „Samfundet, der bestemmer Individet”, eller „Individet, der bestemmer Samfundet”.
For at klarlægge dette Spørgsmaals forskellige Sider for Tilhørerne, fremførte Professoren Udtalelser af Thomas Carlyle, Tyskeren Lehmann, Lombardo Pellegrini, Spencer, Taine, Bordeaux og flere, der havde taget Standpunkt for og imod disse Hypotheser.
Men som Foredragets røde Traad følte man dog Mellemstandpunktet: at den store Mand maa dannes af Tiden, før han kan danne sin Tid.
Momentet, Milieuet og Racen maa forklare den herskende Evne hos det enkelte Individ, der hæver sig op over Masserne, det være som Statsmand, Kriger eller Kunstner. Men skønt dette kan danne en Fører, er der dog noget ubekendt, et X, som Individet selv bærer i sig, og som bliver det plus, der hæver ham fremfor andre maaske ligesaa gode Hoveder, der er udgaaet af samme Milieu.
Meget interessant var det at høre Bordeaux’s demokratiske Anskuelser om, at de store Mænd kun er en Indbildning - d. v. s. idealiserede - at Fremskridtet kun skyldes de navnløse Arbejdere i Samfundets Masser - for Resten en Udtalelse, som, hvor demokratisk den end monne være, sikkert ogsaa ved givne Lejligheder vilde vække nogen Modstand hos den bedste demokratiske Fører - og at Kunstnerens Genialitet kun er en Efterligning. Ti dels oplyses han af Mængdens Kritik, dels ligger det i Luften, at han bliver den store Mand. Profetens Røst er kun Folkets Røst, og de store Mænd kan kun højst danne en Slags Elitetropper.
Selv om nu maaske det, den store Mand giver af sit eget, kun er en Hundrededel, og hele Resten skyldes Momentet, Milieuet og Racen, saa er det dog til Stede.
Selv om Mængden, delt i mange Hjærner, tilsammen indeholder, hvad der findes hos Voltaire, saa vilde en Sammenlægning af disse dog ikke som Facit give en Voltaire.
Det samme kan siges om Opfinderen. Ad Omveje, ved Hjælp af Redskaber, gør han
Opfindelsen - men hvorfor gør han den og ikke tusinde andre, som tilsyneladende har akkurat de samme Betingelser og Hjælpemidler? Fordi han har netop den ene Hundrededel, som de andre har manglet - X’et - hvis Existens enkelte som f. Eks. Bordeaux vil ignorere, ti Efterligning og Suggestion alene kan hverken danne en Kunstner, Statsmand, Kriger eller anden Fører.
Til Slutning takkede Formanden Frk. Anne Bruun Professoren for det udmærkede Foredrag.