« Tilbage til søgeresultaterne
D. K. S. og Vagretsudvalget
Til Medlemmerne.
Jeg er fuldstændig enig med Fru Stampe Feddersen, der i sidste Nummer af „Kv. og Samf.” skriver om det gavnlige i, at de i Dagsordenen stillede Forslag kommer til Debat i Bladet før Aarsmødets Afholdelse. Derfor vil jeg, før vor mundtlige Forhandling om Sagen i København, berette lidt om Svendborgkredsens Stilling til Spørgsmaalet: Valgretsudvalget kontra Dansk Kvindesamfund.
Vi har paa vort Bestyrelsesmøde forhandlet om denne Sag og var enige om:
1. At det overfor Fru Nørlund personlig vilde være at undervurdere det store Arbejde, hun har rejst, da hun i sin Tid, før nogen af D. K. S. tænkte derpaa, lagde sine Kræfter ind paa den Sag, der for hende stod som en Opgave, hun følte Kaldet til at løse.
Hun fortjener D. K. S.s Anerkendelse og ikke den Miskendelse, der fra D. K. S.s Side vil ligge i, om vi nu, da den væsentligste Side af Opgaven er løst, og Interessen er vaagen, drager vore Repræsentanter ind, de samme Repræsentanter, som vi ved Fællesmødet i Ringkøbing var ivrige for at faa valgte.
2. Synes vi ikke, det er korrekt af D. K. S. ligesom at tilrane sig Ledelsen af en Sag, som Foreningen i sin Tid har forsømt at tage Førstestillingen til.
3. Ser vi ikke det gavnlige af en Spaltning nu, da alle Tegn og Solmærker tyder paa en Afgørelse i en overskuelig Fremtid.
4. Finder vi, at D. K. S. daglig i Skrift og Tale har i sin Magt at arbejde for Kvindernes Valgret uden at træde dem for nær, der som Foregangskvinder bar de første Dages Byrde og Hede.
Vi er sikre paa, at Fru Stampe Feddersen kun af saglig Interesse har stillet Forslaget om at drage vore Repræsentanter tilbage af Valgretsudvalget; men vi er lige saa sikre paa, at en Spaltning vil være skæbnesvanger, thi Ordet „Enighed gør stærk” er langt vigtigere for os at praktisere, end om vi skulde miste den Ære, der slet ikke i første Række tilkommer D. K. S., at have ført Sagen til Sejr for den danske Kvinde. Vi er jo aldrig af Valgretsudvalget bleven lagt Hindringer i Vejen for at arbejde for Sagen, og hvorfor skulde vi ikke under de nuværende Forhold kunne agitere for den uden at bryde Forbindelsen med de Folk, der før D. K. S. vaagnede til Handling, viste Vej ved praktisk Arbejde.
Svendborg den 19. Juni 1904.
