« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Beskrivelse af Københavns Kommunes Ejendomme. Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 14. Udgivet af Københavns Magistrat.
Fra Staden Københavns statistiske Kontor, Kontorchef Cordt Trap, har vi modtaget ovennævnte Bog, som er et værdifuldt Værk, en Haandbog mere end et statistisk Tabelværk. Det er en grundig og detaljeret Beskrivelse af hele den Ramme, indenfor hvilken Kommunens Virksomhed foregaar.
Vi faar herigennem Kendskab til Raadhuset, Fængslerne, Hospitalerne, Fattiganstalterne, Skolerne, Vandvæsenet, Belysningsvæsenet, Kvægtorvet, Brandvæsenet, Vej- og Kloakvæsenet, Begravelsesvæsenet o. s. v. Ogsaa om Museer og Mindesmærker gives der Oplysninger.
For den, der interesserer sig for kommunale Sager - og det maa Kvinderne jo stærkt gøre, nu, da Spørgsmaalet om deres kommunale Valgret er begyndt at blive aktuelt - vil denne Bog være til den største Nytte.
Bertha Hahn. Bibelhistorie for Mellemskolen.
Carl Schønbergs Forlag. 175 Sider.
Bertha Hahn er vel en af dem, der har flest Forudsætninger for at skrive en Bibelhistorie, som baade tager Hensyn til Bibelforskningens Resultater og er egnet til at vække Børns Interesse for bibelske Kendsgerninger og Personligheder.
I flere Henseender er hendes Arbejde ogsaa særdeles vellykket. Fremstillingen er klar, Bibelstederne rigtigt gengivne, f. Eks. 6te Bud: Du maa ikke bryde Ægtepagten - i et smukt og forstaaeligt Dansk, - og endelig er de bibelske Kilder helt igennem anførte i Marginen, hvad der i høj Grad letter Overgangen fra Læsning i Bibelhistorien til et egentligt Bibelstudium, som man i vore Dage og særligt i vort Land ganske overordentlig sjældent træffer paa.
Men hvorfor har B. Hahn ikke gjort sin Bog til det, den kunde være bleven, en Mønsterbibelhistorie. Hvorfor har hun ikke i en Fortale gjort Rede for sin Opfattelse af, hvordan en Bibelhistorie bør skrives, og derpaa resolut gennemført denne Opfattelse, saa vi kunde se, hvor hun vil hen. Det vilde have været en stor Hjælp for de Religionslærere, i hvis Hænder Bogen skulde være et Middel til Børnenes religiøse og moralske Opdragelse. Naar Forfatterinden S, 33 og
S. 45, saavidt det kan ses, tager Afstand fra de bibelske Beretninger, i Følge hvilke Solen virkelig stod stille i Gibeon og Samuel virkelig aabenbarede sig for Saul, hvorfor lader hun os saa i Uvidenhed om sine Motiver hertil.
Hvilke Principper har Forfatterinden lagt til Grund for sin Vurdering af de bibelske Beretningers Troværdighed? Hvorfor fæster hun f. Ex. mere Lid til Beretningen om Elias’s Himmelfart end til de to ovenfor anførte Fortællinger? - Fortræffelige er Bemærkningerne om Mosebøgerne, Davids Salmer og Danielsbogen; særdeles oplysende Skildringer af Profeterne, Farisæer og Saddukæer. Men naar Forfatterinden paa saa mange Punkter slutter sig til det ny, hvorfor, gentager vi, har hun saa ikke villet sige hvor langt og hvorfor netop saa langt.
Og naar vi alligevel overalt mærker Historikerens ordnende Haand, hvorfor er saa ikke de bibelske Fortællinger om Menneslægtens ældste Tider henlagt til det Tidsrum, hvor de hører hjemme, i Steden for at stilles i Spidsen af Bibelhistorien, en højst uhistorisk Fremgangsmaade. Saameget burde dog være Resultatet af Aarhundeders filologiske og filosofiske Forskning, at man i vore Dage Bestemt sondrer mellem den religiøse Myte og den historiske Beretning. Et Forbillede i denne som andre Henseender er Bennetts og Adeneys „biblestory retold for yung people” en Bog, der anvendes i den engelske Kommuneskole. Overhovedet overgaar den, ogsaa ved den Fremstillingskunst og levendegørende Evne, der her er lagt for Dagen, alt, hvad Anmelderen paa dette Omraade har haft Lejlighed til at stifte Bekendtskab med.
