« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfund

« Se emneord

Aarsberetningerne.

Odense-Kredsen.

9. Juni 1903-9. Juni 1904.

I Aarets Løb er der afholdt 6 Foredrag og nogle Oplæsninger.

2.   Septbr.   Frk. Schmidt: Loven om  Menighedsraad.

22. Septbr. Frk. Beytrup: om Fængselsreformatoren E. Frey.

7. Oktbr.     Forfatterinden,  Frk. Sophie Breum: om Birgitte Gjøe.

13. Novbr.    Frk. Helene Berg:  om Personligheds­udvikling.

2. Decbr.    Frk. Sine Andersen:  Hvad kan der gøres for vor Tids Fattige og Arbejdsløse?

2. Marts.    Karen Mortensen: Arbejderspørgsmaalet i vor Tid.

12. April.    Frk. Jespersen, Aarhus Husmoderskole: Om Betydningen af Uddannelse i Huslighed paa vore Husholdningsskoler.

Aftenskolen begyndte 22. Oktbr. med 116 Ele­ver og sluttede med 86. Undervisningsfagene var: Dansk med Litteratur, Regning, Skrivning og Haandarbejde; denne Aftenskole har gaaet i 13 Aar, og vi agter at fortsætte.

Vi = 41 Medlemmer.

 

Ringkøbing- Kredsen.

Det forløbne Aar har for os været et Mærkeaar, idet Kredsens Stifter, vor energiske, opofrende Formand, Fru Stampe Feddersen, er flyttet bort. Det har for os været et uerstatteligt Tab, hvilket enhver, som kender hende, let vil kunne forstaa; hun er jo Kvindesagens varmeste Forkæmper, lige interesseret for alle Samfundsklasser.

Da Fru Stampe Feddersen for ca. 9 Aar siden kom over til os, kendte vi ikke meget til Kvinde­sagen, men der samledes hurtig en forholdsvis stor Kreds om hende. Vi frygtede længe for, at som Kredsen skyldte hende sin Tilværelse, vilde Inter­essen ogsaa falde, naar hun forlod os, men efterhaanden er der kommen saa megen virkelig Varme og Interesse for selve Sagen, at jeg sikkert tror og haaber, vi skal bevare vort forholdsvis store Medlemsantal.

Hvor stor en Hengivenhed Fru Stampe Fedder­sen har vundet, saas bedst ved den store Tilslut­ning til den Fællesspisning, vi holdt den 18de Oktober, lige før hendes Afrejse, og hvori der deltog saa mange fra By og Land, som Haandværkerforeningens store Sal kunde rumme. Fru Stampe Feddersen har gjort os den Glæde at være Æresmedlem af vor Kreds.

Vi har i Efteraaret arbejdet for at faa Kvinder ind i Menighedsraadet, og det lykkedes os at faa to sat igennem, begge Medlemmer af Dansk Kvindesamfund.

I Efteraaret fik vi et praktisk Husholdningskursus sat i Gang med 20 Deltagere efter Fru Berg Nielsens System. Vi laante hertil Dansk Kvindesamfunds Køkken med Redskaber, og at det lykkedes saa godt, skyldes for en stor Del Fru Berg Nielsens og vor nuværende Formand Fru Strandbygaards store Energi. Vi gav hertil 2 Fri­pladser.

I Maanederne fra November til April har vi haft et Husholdningsvandrekursus efter Sorø System med Frk. Johanne Rasmussen som Lærer­inde. Heri deltog ca. 50 Kvinder, hvoraf de 10 fik Fripladser.

Samtidig afholdtes et praktisk Kursus med 12 Deltagere, deraf 4 Fripladser.

Til disse Kursus har Byraadet velvilligst over­ladt os Lokale samt Brændsel og Belysning.

I August og September har vi i Lighed med de foregaaende Aar afholdt Skræddersyningskursus, ledet af Frk. Steffensen. Det holdtes baade i Ringkøbing og Ulvborg med tilsammen 30 Elever; dertil gav D. K. S. 5 Fripladser, Frk. Steffensen 2.

Af selskabelige Sammenkomster har vi haft 4 med Foredrag af Frk. Helene Berg,

Stiftsfysikus, Dr. med. Holst, Frk. Hulda Hansen og Fru Jutta Møller.

En ung Pige her fra Byen, som søgte det Andræ’ske Legat, men ikke fik det, har vi af et Fond fra Overskuddet af en Komedie forrige Aar tilstaaet 50 Kr. til Hjælp til hendes Uddannelse. 100 Kr. har vi sendt til Hjælp til Udgivelsen af et Skrift om Kvindesagens Udvikling i Danmark og 25 Kr. til Kirstine Frederiksens Mindelegat.

Medlemsantallet var i  1903:    135

Afgang .........                              22

                                                  113

Tilgang .......                               30

Ialt ......... ...                               143       1/7  1904,

af hvilke 2 er Æresmedlemmer.

 

Svendborgkredsen

tæller 178 Medlemmer. Styrelsen bestaar af Fru­erne Bondegaard, Dittleffsen, Evald, Frandsen, Gundesen og Kommunelærerinde Anna Redder. Sidstnævnte er Formand.

Kredsen har i Vinterens Løb hveranden Man­dag holdt Medlemsmøde paa Højskolehjemmet. Hvert Medlem havde Ret til at medtage en Gæst. Disse Møder har været godt besøgte. Der har paa dem været afholdte dels Foredrag af frem­mede Talere, dels Oplæsning af vore egne Med­lemmer. Foredrag har været holdte af Cand. phil. Frk. Helene Berg,  Pastor Brücker,   Forfatteren Jakob Knudsen og Kommunelærerinde Frk. Huus.

Kredsen har 2 Gange sendt sin Repræsentant i „Kvindernes Bygn.” Fru Ditleffsen til Møde i Kbh. og ligeledes sin Repræsentant i Valgretsud­valget, Fru Gundesen 2 Gange til Repræsentant­møde i København.

Vi har støttet Bladet  „Kv. og Samf.”

Kredsens Plejebarn Nr. 2, der paa 2det Aar er Elev paa Horsens Kvindeseminarium tager i disse Dage 1ste Del af Lærerindeeksamen, hidtil med særdeles gode Karakterer.

Ved Valg til Menighedsraad indbød vi til offent­ligt Diskussionsmøde med Sognepræst Jespersen og Fru Gundesen som Indledere. Dette Møde var overordentlig godt besøgt, og Kredsen vedtog at opstille et af vore Medlemmer, Fru Evald, i Frue Sogn og et andet af vore Medlemmer, Fru Alma Rasmussen, i Nikolaj Sogn, og forøvrigt holde os til de fra Menighederne udgaaede Fælleslister. Vi fik begge vore Medlemmer valgte ind, hvilket skyldes et energisk Arbejde af mange af Medlemmerne.

Kredsens Syge- og Hjælpekasse, der blev stiftet den 1/10 1902, har 73 Medlemmer.

Den skulde begynde sin Udbetaling og Syge­hjælp i Aar. Der er udbetalt 145 Kr. til syge, kvindelige Medlemmer.

For at danne et Grundfond for Sygekassen afholdt vi sidste Vinter en offentlig Aftenunder­holdning til Fordel for Sygekassen. Overskudet var 300 Kr.

Vor Kassebeholdning er for Øjeblikket 530 Kr. 30 Øre.

Paa Opfordring gentoges Underholdningen til Fordel for „Børnenes Vel”, en lokal Forening, der antager sig forsømte og forvildede Børn, Over­skudet var 166 Kr.