« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet i København. Lørdag den 9de Juli
(Sluttet).
Punkt X paa Dagsordenen: Forslag om at bemyndige Styrelsen til at indgive et Andragende om den kommunale Valgret, begrundedes paa Styrelsens Vegne af Frk. H. Berg, der oplyste, at Andragendet skulde gaa ud paa at faa Bestemmelserne om Kvindevalgretten løst ud fra Forbindelsen med det øvrige Forslag om den kommunale Valgret, da de sikkert saa vilde have bedre Udsigt til at gaa igennem hurtigt. - Fru Nørlund saa i Forslaget et afgjort Brud med Valgretsudvalget. Dette havde netop paatænkt at indgive et ganske lignende Andragende, men nu vilde D. K. S. atter gaa paa egen Haand. Høgsbro forstod ikke Styrelsens Forslag saaledes, gik tvertimod ud fra, at den vilde søge Samarbejde med V. U. derom, og da man nu vidste, at der var fuld Enighed om Indholdet, var der jo ingensomhelst Fare for Brud i den Anledning. - Styrelsens Forslag vedtoges enstemmigt.
Punkt XII var 2 Beretninger:
a. Om Dansk Kvinderaad (D. K. R.) aflagde Fru Louise Nørlund Beretning (D. K. S.’s Repræsentanter i D. K. R. er Fru Louise Nørlund og Fru Ragna Schou). Der var ikke noget videre at meddele fra Kvinderaadet, det havde været mest optaget af Forberedelserne til Deltagelse i Berlinerkongressen. Paa den aarlige Generalforsamling, der var meget livlig og maatte fortsættes en anden Dag, blev det vedtaget at nedsætte et Lovudvalg, der skal udarbejde Forslag til Revision af Lovene, hvorefter dette Forslag sammen med mulige andre skal til Forhandling paa en ekstraordinær Generalforsamling til Efteraaret. Lovudvalget kom til at bestaa af Grosserer Frk. Caroline Herding, Fru Louise Nørlund og Fru Ragna Schou.
b. D. K. S.’s Repræsentant i „Kvindernes Bygning” er Frk. Caroline Herding, hvis Beretning har været aftrykt i Bladets Nr. 14. Det har som bekendt været et begivenhedsrigt Aar for „Kvindernes Bygning”.
Punkt XIII. Redaktøren af „Kvinden og Samfundet”, Fru Ragna Schou, aflagde Beretning om Bladet og begyndte med at omtale de Vanskeligheder, der havde været ved at finde en ny Redaktør, der kunde udfylde den Plads, der stod ledig efter Kirstine Frederiksen’s Død. Fru Johanne Monrad, der under K. F.’s Bortrejse havde overtaget Redaktionen, ønskede ikke at beholde den længere, end til en anden Ordning kunde træffes. „Naar jeg har overtaget Redaktionen, er det ikke, fordi jeg paa nogen Maade tror at kunne gøre det særligt godt, dertil er jeg alt for ung og for ny i Kvindesagen; derfor gjorde jeg det nødigt og udelukkende af Interesse for Sagen, idet der var Tale om i modsat
Fald at lade Bladet gaa ind. Det har i al Beskedenhed sagt været et ikke ringe Offer baade af Tid og Kræfter for min Mand og mig, da vi begge var midt i vore Examensstudier, som for min Mands Vedkommende er sluttet nu i Sommer, medens jeg endnu har en Del tilbage. Derfor kan det ikke blive gjort saa godt som jeg gerne vilde, og som det burde gøres, men jeg haaber paa, at det stadig vil blive bedre og skal gøre mig megen Umage derfor. I disse mine Bestræbelser kan Dansk Kvindesamfunds Medlemmer være mig en god Støtte med Agitation for Bladet og ved at skrive i det og læse det”. Forøvrigt gik Red. ikke videre ind paa Bladets økonomiske Status, da det rimeligvis vilde blive forhandlet under næste Punkt paa Dagsordenen, men nøjedes med at sige, at der havde været talt saa meget om Bladets daarlige Status, saa at den ny Red. var blevet glad ved at se, at det slet ikke stod saa daarligt til. Tværtimod var der Haab om, at Bladet snart vilde kunne klare sig selv uden særlige Tilskud, dog ønskedes Statsunderstøttelsen indtil videre til Honorarer for Artikler, da det var heldigt at være lidt godt stillet i denne Henseende.
Punkt XIV var Forslag fra Frk. Anne Bruun om, at Bladet skulde være Kvartalsskrift i Stedet for som nu 14 Dages Skrift og tilsendes Medlemmerne gratis.
Dette Forslag vandt ikke Tilslutning hos nogen af den følgende Række Talere. Frk. Anna Hjort indledede Diskussionen med at udtale sin Forbauselse over, at man, medens man endnu stod og følte Savnet af Kirstine Frederiksen saa dybt, kunde bære over sit Hjærte allerede at slaa et af hendes kæreste Børn ihjel! Thi det blev noget ganske andet end et Blad, naar det kun skulde komme nogle Gange om Aaret, saa blev det kun en Samling Afhandlinger og nogle Foreningsmeddelelser, men kunde slet ikke deltage i Dagens Strid for Kvindesagen, og Diskussioner vilde være ganske udelukkede. De følgende Talere, hvoriblandt Fru Hostrup, Ry, Typograf Larsen, Helene Berg,
L. C. Schou o. fl., hævdede det samme; Diskussionerne var netop saa udmærkede, da de gav Liv og Samtalestof paa Kredsenes Møder, særligt vilde det være heldigt om Abonnenterne rundt om i Landet, f. Ex. Kredsformændene, af og til kom frem med Meninger i Bladet. Det var netop nødvendigt, at der med ikke alt for lange Mellemrum - helst kun en Uge - kom en saadan Budbringer, som Bladet bør være, ud til Medlemmerne paa Landet, som maaske ikke saa ofte har Tid og Lejlighed til at komme sammen til Møde. Fra flere Sider fremkom der Forslag om at gøre Bladet til Medlemsblad, og Redaktionen lovede i Løbet af dette Halvaar at fremsætte Forslag herom til Kredsformændene med Oplysning om, hvor meget Foreningskontingentet i saa Fald skulde forhøjes. Alle D. K. S.’s Medlemmer skulde nemlig have Bladet gratis tilsendt, og Forhøjelsen vilde vist ikke blive stor.
Frk. Anne Bruun tog derefter sit Forslag tilbage.
Punkt XVI var Valg af Fællesstyrelsen, Revisorer og Suppleanter. Den gamle Styrelse blev genvalgt (Form. Fru J. Bojsen Møller, Sekretær Fru Scheuer, Kasserer Frk. Frida Schmidt, desuden Fru Stampe-Feddersen, Hr. Herredsfoged P. Sveistrup, Frk. Helene Berg, Fru Bondegaard. De to nye Medlemmer, der valgtes ifølge den nys vedtagne Ændring til § 9 (Dagsordenens Punkt III) var Hr. Højskoleforstander Grønvald Nielsen og Hr. Folketingsmand Jensen-Sønderup. Til Revisorer genvalgtes Frk. Anna Hjort og Fru Høgsbro.
Da Klokken nærmede sig stærkt til 4, som var den fastsatte Tid for Forhandlingerne om Punkt XV. paa Dagsordenen - Forslag fra Fru Berg Nielsen: „Kan D. K. S. virke noget, for at forhindre de mange Barnemord?” - inden de forhåndenværende Forhandlinger var endt, maatte der afbrydes i disse, da der var indbudt forskellige til at deltage i Forhandlingerne om Fru Berg-Nielsens Forslag, og der blev så fastsat et extra Møde til Kl. 7 1/4 om Aftenen, hvor Resten af Dagsordenen skulde behandles, fortsættende med Punkt XIV, „Kvinden og Samfundet.”
Man gik da op i en anden og større Sal, hvor Fru Berg-Nielsen indledede.
I et varmt og følt Foredrag skildrede Fruen en Tragedie fra det daglige Liv: „Jeg havde i min Skole en dejlig lille Pige med store kloge Barneøjne. Vi kaldte hende Engel; hun var vor flinkeste Elev, Skolens Pryd, Lærerindernes Yndling. For kort Tid siden hørte jeg, at hun havde fået et Barn og - kvalt det.
Så kunde jeg ikke være stille længere, her måtte tages fat - tages fat strax; og jeg fæstede øjeblikkelig min Opmærksomhed på D. K. S.
I dette Tilfælde var det Skammen, der fik Moderen til at føde i Dølgsmål, ellers er det vel oftest de økonomiske Forhold”.
Efter at have meddelt en Del Statistik fra Fødselsstiftelsen gik Fruen over til at drøfte selve
Opgaven. Den unge Moder kan ikke bære Ulykken alene, når Kæresten svigter i det Øjeblik, hun trænger mest til Støtte, derfor må vi træde til og vise hende, at der er kærlige Mennesker, der vil hjælpe hende og ikke dømme hende. Vi må virke for, at Tjenestepigerne får Lov at beholde deres Børn hos sig og derved virkelig bliver en Moder for dem; - det vil forebygge mange Barnemord.
D. K. S. må tage denne Opgave op og må tage den op strax.
Fru Vibeke Salicath sluttede sig til Indlederen og påpegede Nødvendigheden af en Forhøjelse af Alimentationsbidragene.
Fru Reimert fra Kristiania hævdede - under livligt Bifald fra Forsamlingen - at et Hjem for de vordende Mødre i Lighed med et, de havde i Kristiania, vilde fremme Sagen. Fra dette Hjem skaffede man de unge Piger ud i Pladser, hvor de kunde have Børnene hos sig. Rent personlig havde Fruen den Opfattelse, at det var de bedste Piger, der blev Barnemordersker. (Hør!)
Frk. Hulda Hansen fra Holstebro krævede - for at gribe Sagen an ved Roden - Lovgivningsmagtens Hjælp. Barnefaderen burde betale til Barnet fra mindst 3 Maaneder før Fødselen. Barnet burde bære Faderens Navn. Gør en Kvinde sig skyldig i Fosterfordrivelse eller Barnemord - fordi Faderen havde forladt hende, skulde også han straffes. Efter at have påpeget Nødvendigheden af Oprettelsen af Hittebørnshospitaler og Plejehjem sluttede Taleren: Vi kan bygge Kirker, Missionshuse og Forsamlingshuse. Her, hvor der mere end noget andet Sted trænges til Kristenkærlighed, - her holder vi os tilbage. Vi må handle hurtigt og kraftigt, kun det er værdigt for et kristent Samfund.
Læge Frøken Eli Møller talte ud fra sine Erfaringer som Læge og foreslog, at man strax skulde hjælpe ved Oprettelsen af nogle få Hjem.
Efter en lang og interessant Diskussion, der hovedsagelig gik ud på Forandringer i de bestaaende Love og hvori bl. a. Fruerne Svendsen, Lund, Holmbo, Bagger-Weis, Bajer og Frøken Jutta Møller deltog, fastslog Højesteretssagfører Svend Høgsbro som Resultat af Forhandlingen, at også her gælder det: Lige Ret for Mand og Kvinde. Børnene burde bære Faderens Navn, og Faderens Forpligtelser skulde begynde, såsnart Svangerskabet vanskeliggjorde Moderen hendes Erhverv.
En af Fru Lund stillet Resolution blev, tilligemed de forskellige Forslag om at virke for Lovændringer, Oprettelse af Pleje- og Fødehjem, henvist til Fællesstyrelsens nærmere Overvejelse, idet man håbede, at D. K. S. snarest mulig vilde tage fat på Planens Realisation.
Det næste Samlingssted (Punkt XVII) fastsattes til Aalborg.
Hermed var Dagsordenen udtømt, men sidste Møde (extra) havde ogsaa strakt sig fra Kl. 7 1/4 til henad 10.
Den 10. Juli
var Mødets meget vellykkede Festdag. I helt igennem godt Vejr gennemførtes Programmet. Man mødtes paa Østbanegaarden Kl. l og tog derfra med Toget til Skodsborg. Her drak man Kaffe paa Terrassen med den herlige Udsigt.
Vald. Rørdams smukke Sang*) klang ud over Øresund, og derpaa spredtes Selskabet i Smaapartier ind i Skoven og Bøllemosen. I Vedbæk samledes man atter for at tage med Toget til Fuglevad, hvor Grundtvigs Højskole ligger.
Her kom Fru Bojsen Møller springende, ned ad en stejl Sti og modtog os og førte os ind i sit hyggelige Hjem og Have.
Middagen indtoges i Højskolens Gymnastiksal under den hjerteligste og gemytligste Stemning.
Af de syv Sange aftrykkes nogle Prøver i næste Nummer, da der ikke er Plads i dette.
Talerne begyndte strax, mens man endnu var frygtelig sulten og kun nødig pauserede i Spisningen; og de kom Slag i Slag under hele det lange fornøjelige Maaltid, som først sluttede sent om Aftenen, da Toget bortførte Gæsterne til København.
*) Se Kv. og Sf. Nr. 1. 1904.
