« Tilbage til søgeresultaterne
Barnemordssagen
Følgende i Anledning af „Et Spørgsmaal til D. K. Sfs. Fællesstyrelse” i dette Blads Nr. 18:
Ved Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Juli d. A. blev, som bekendt, efter Forhandlingen om ovennævnte Spørgsmaal Sagen lagt i Fællesstyrelsens Hænder til videre Overvejelse og Behandling.
Ved Fællesstyrelsesmødet den 5. September d. A. lagde Fællesstyrelsen foreløbig Sagen i mine Hænder, idet den overdrog det til mig at gøre det forberedende Arbejde til videre Skridt i D. K. Sfs. Bestræbelser for om muligt at gøre noget for at hindre de mange Barnemord og i Forbindelse dermed at forbedre de saakaldte „uægte” Børns Stilling i vort Samfund.
Saalænge dette Arbejde beror hos mig, bedes enhver, som ønsker at forhandle med D. K. Sf. om Barnemordssagen, at henvende sig til mig under Adr:
cand. phil Helene Berg, Kongens Lyngby.
- Forøvrigt kan jeg og enhver af mine Kolleger i Fællesstyrelsen saa vel som alle D. K. Sfs. Medlemmer kun glæde os over ethvert velovervejet Skridt og enhver alvorlig Bestræbelse, som gøres for at komme dem til Hjælp, der lider; og om andre - enkelte Personer eller Foreninger - søger at gøre noget for at hindre de mange Barnemord eller for at hjælpe de ulykkelige Mødre, der staar uden Støtte, eller for at forbedre de „uægte” Børns Samfundsstilling, kan dette selvfølgelig aldrig betragtes som at gaa D. K. Sf. i Bedene, og da D. K. Sf. ikke har forpagtet Barnemordssagen, er der ikke mindste Grund til, at det skulde være repræsenteret paa andre Foreningers Udvalgsmøder om denne Sag.
Der er nok at gøre; maa blot saa meget som muligt blive gjort.