« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfund
Fællesstyrelsen.
Se Stykket om Barnemordssagen.
„Kvinden og Samfundet”.
Er De 2 Gange opkrævet?
Flere abonnenter har klaget over, at betalingen for dette halvår er opkrævet dem i to gange. Dette skyldes en forsømmelse af postvæsenet, som synes at være en meget langsomt arbejdende institution.
Den 19de Maj underrettede vi postvæsenet om, at bladet fra 1ste Juli skulde være halvårsblad
(d. v. s. betalingen opkræves for et halvt år ad gangen), medens det hidtil var kvartalsblad. Fristen for en sådan anmeldelse er l måned. Det var altså i god tid at indberette det den 19de Maj. Først den 22de Juni har Generalpostdirektoratet underrettet posthusene om denne forandring. Men på så sent et tidspunkt har de fleste posthuse forlængst udsendt deres (gule) kvitteringer med det gamle beløb. Nu måtte de altså udsende nye kvitteringer for det resterende.
Det er naturligvis ikke behageligt for abonnenterne pludseligt at få en regning, når de tror, de har betalt. Det er os da også bekendt at nogen uvilje mod redaktionen har vist sig hist og her; og et frafald af abonnenter på denne konto har vi også haft.
Det er, som af ovenstående fremgår, ganske uberettiget at rette „viljen mod os; den tilkommer alene postvæsenet, formodentlig generaldirektoratet*).
Til dette indsendte vi en skrivelse, hvor vi udbad os en forklaring, samt omtalte nogle uregelmæssigheder ved expeditionen, Paa disse sidste småting gav generaldirektoratet et fyldestgørende svar, hvoraf fremgik, at fejlen lå hos vedkommende abonnenter; men på spørgsmålet om opkrævningen svaredes der ikke et ord. Vi har da selv måttet skaffe os forklaringen; og idet vi her bringer den til vore abonnenter beder vi Dem ved fortsat velvilie mod bladet at hjælpe redaktionen over de besværligheder, der således fra postvæsenets side måtte blive lagt i vejen for os - også med hensyn til den sene forsendelse, som vi før har omtalt (Nr. 10). De små uger og fjortendagsblade er nu én gang postvæsenets stedbørn.
*) I Avispostkontoret i København, hvor bladet indleveres, møder vi altid den mest udsøgte velvilje, og Posthusene er som sagt først underrettet den 22. Juni.
Københavns-Kredsen.
Styrelsesmøde den 16. September.
1) Da Fru Louise Nørlund havde nedlagt sit Mandat som Bestyrelsesmedlem, indtraadte Suppleanten, Frk. Sofie Rasmussen i hendes Sted i Styrelsen.
2) Formanden, Frk. Anne Bruun meddelte, at Fællesstyrelsen havde nedsat et Valgretsudvalg, bestaaende af Fru Stampe-Feddersen, Folketingsmand Jensen-Sønderup og Frk. Anne Bruun. Udvalget har paabegyndt et Arbejde i Retning af Andragende om en særlig Lov for Kvindevalgret.
3. Spørgsmaalet: „Ønsker Kredsen at blive staaende i Valgretsudvalget” vedtog man at henstille til en Generalforsamlings Afgørelse. En saadan vil i den Anledning blive afholdt den 5. Oktober ved den førstkommende Mødeaften paa Nørregade 33.
4. Vinterens Møder planlagdes.