« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Laura Kieler: Sten Stensen til Stensbo.
(208 S. Hagerups Forlag.)
Der er Forskel paa, hvorledes Bøger læses. Men i folkelig Forstand læses der vel nok bedst blandt de Mennesker, hvis Sind paavirkes ud over det kunstneriske Indtryk, blandt dem, der læser med Hjertet.
For dem er Bøgerne Præken fremfor Menneskeskildring: at følge Kampen mod Uret, at vide, det Godes Sejr betyder for dem mere end at se, hvorledes Menneskeskikkelserne vil udfolde sig i Stridens Løb.
I denne Bog om Retten bevæger de kæmpende Mennesker sig kun som fjerne Billeder under Slesvigs Lys og Skygger; de jordbindes med Forfatterindens Sind og Tanker til Forurettelsernes Land, som kun skildrer. Og det sker med selve Bogen som med Sten Stensen, Bonden, hvis Følelser giver sig det synligste Udtryk i Kærligheden til hans Fædrenegaard, at det jordbundne i Sindet fjerner fra Mennesker. Saaledes fjernet ses den indesluttede tungvindte Marskbondes Liv og hans syge, vanskeligt flyttelige Naturs Kamp mod de fikse Ideer, der først tvinger ham til Opsætsighed mod Tyskheden, og som siden driver ham op til fanatisk at forsvare den paa Trods af sine egne og sine Nærmestes Følelser.
Det, der fremmest tales om, er Landets Undertrykkelser og Lidelser, Folkets sejge Modstand, Lovbestemmelserne, der berettiger dem. Læseren belæres deraf, og Skildringerne bæres oppe af en begejstret Overbevisning om den gode Sags Ret.
Men smukkest beskreven er Landets Natur, Marskegnenes ensfarvede, vekslende Blomsterflor paa de brede Enge, det stille, brusende Indhav og Vesterhavets Susen paa den anden Side Ørækken bag Romøs Vandreklitter - Solnedgangene, her i Fru Laura Kielers Land, hvor Skrænterne staar skygge-sort, rødt og gyldent lysende ud mod Havet!
- - Og for hvem, der med hende ser ud over Landet, som hun gennemsynger med sin Nationalfølelse, bliver Slesvig til selve Længslernes Land, hvor Blomsterne i det gyldne Lys faar stærkere Farver og større Former end paa denne Side Grænsen. Ogsaa Menneskene romantiserer hun i sin varme Overbevisning, ud fra sit poesifyldte Sind, og hun beholder Ret overfor sine Læsere, der føler med disse fjerne Skikkelsers Sag og kender Landets Kamp mod Uretten som deres egen.
