« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfund
De Kredse, der endnu ikke har betalt Medlemsbidrag til Fælleskassen for indeværende Aar, bedes at indsende Bidraget til undertegnede Kasserer inden Udgangen af November Maaned.
Odense, den 18. Oktober 1904.
Frida Schmidt, Sankt Knudsgade 24.
Københavns-kredsen.
Fru Anna Bugge Wicksell holdt mandag den 17de okt. et foredrag om „samvittighedsægteskaber”. Vi håber i næste nummer at kunne bringe foredraget. Lokalerne var ganske fyldte med tilhørere, og der fulgte efter foredraget en interessant diskussion, der dog for en stor del bestod af spørgsmål til foredragsholderen. På denne måde oplystes, at der i Sverrig består ca. 50 sådanne ægteskaber.
Ålborg Nørre-Sundby-kredsen
holdt medlemsmøde den 12te okt.
Det vedtoges at sætte kontingentet op fra 2 til 3 kr. årligt for at kunne gennemføre forslaget fra fællesstyrelsen om at gøre „Kv. o. Sf.” til medlemsblad.
Kredsen genoptager i slutningen af denne måned sin foredragsvirksomhed. Antagelig vil bibliotekar Elberling indlede sæsonen med et foredrag den 28de okt.