« Tilbage til søgeresultaterne

Intet Kvindemøde i Kristiania.

« Se emneord

Ved nordisk Kvindesagsmøde i København 1888 blev der nedsat et Udvalg af Repræsentanter fra Danmark, Norge og Sverig til at forberede det næste Møde. som man mente burde holdes om 3 Aar i Kristiania. Det kan imidlertid kun lidt nytte, Udvalget bestemmer, naar Kristiania ikke vil have os. En Meddelelse herom har Kvindelig Fremskridtsforenings Formand, Fru Johanne Meyer, modtaget fra Fru Ragna Nielsen, f. Ullmann, Formand for Norsk Kvindesagsforening, der blandt andet skriver:


Grunden til, at De ikke før har faaet Besked i Anledning af det paatænkte Kvindesagsmøde, er den, at det har gaaet saa smaat med Tilslutningen til Mødet, at Bestyrelsen Gang paa Gang har udsat Fristen for Anmeldelsen i den Tanke, at der ved fornyet Henvendelse til Medlemmerne skulde melde sig flere. Imidlertid blev det ved sidste Bestyrelsesmøde fundet, at Deltagernes Antal er for lidet til, at man kan tænke paa Møde. Dette beder jeg Dem derfor melde til Kvindelig Fremskridtsforening tilligemed Bestyrelsens Beklagelse af Faktum.


Derefter meddeler Fru R. Nielsen, at der i Avgust Maaned vil blive holdt et stort nordisk Møde i Seljord hos hendes Broder, Stortingsmand, Højskoleforstander Ullmann, hvor Fredssagen, almindelig Stemmerets- og Kvindesagen vil blive forhandlet, og Fru Nielsen haaber, at de, der havde tænkt at tage til Kristiania, vil komme til dette Møde. Seljord ligger i Telemarken, saa det er jo ikke en saa lidt mere besværlig Rejse, skønt vi ikke tvivler om, at det rigelig vil lønne sig at gæste Ullmanns Højskole i Seljord.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner