« Tilbage til søgeresultaterne
Andragende:
Torsdag den 20. Oktober overrakte Fru Stampe Feddersen paa Dansk Kvindesamfunds og Fru Nørlund paa Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalgs Vegne hans Excellence
Indenrigsministeren dette Andragende:
,,Dansk Kvindesamfund”, der repræsenterer 22 Kredse over hele Landet, og „Danske Kvindeforeningers Valgrets forbund”, der repræsenterer 12 Kvindeforeninger, tillader sig herved ærbødigst at indgive følgende Andragende
Til den høje Regering og Rigsdag.
De Forhandlinger, der i Aarenes Løb har været ført paa Rigsdagen, om at give Kvinder kommunal Valgret og Valgbarhed under samme Betingelser som Mænd, viser, at dette Spørgsmaal er modent til Løsning. Naar det dog ikke er kommet videre i de senere Aar, ligger det modentlig i, at det er blevet sammenknyttet med Spørgsmaalet om Ophævelse af den hidtil bestaaende priviligerede Valgret for visse Klasser af Mænd. Da den Meningsforskel, som hersker om dette sidste Spørgsmaal, gør det sandsynligt, at forhandlingerne herom vil kunne trække ud i længere Tid endnu, forekommer det os uretfærdigt mod Kvinderne, at de skal vente paa Opfyldelsen af deres fra alle Sider anerkendte Krav, indtil ovennævnte Spørgsmaal er løst.
Vi tillader os derfor at andrage om, at der ved særlig Lov maa blive foretaget saadanne Ændringer i de nugældende Regler for Valgret og Valgbarhed til de kommunale Raad, at saavel gifte som ugifte Kvinder faar Adgang til Deltagelse i Kommunestyret.
I Oktober 1904.
Louise Nørlund,
Formand for Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund.
Andrea Nielsen,
Formand for De kvindelige Herreskræderes Fagforening af 1883.
A. Stampe Feddersen,
Formand for Dansk Kvindesamfunds Valgretsudvalg.
Anne Bruun,
Kommunelærerinde,
f. T. Formand i Københavns Kreds af Dansk Kvindesamfund.
Johanne Münter, International Sekretær for Valgretsforbundet.
Jens Jensen
af Sønderup,
Medlem af Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.