« Tilbage til søgeresultaterne
Borgerlig vielse
En Redegørelse.
Idet jeg takker Fru Stampe-Feddersen for den venlige Omtale af mit Valg og Dr. Nørregårds og mit Compromisforslag, må jeg dog bede Redaktionen om Tilladelse til lidt nøjere at belyse denne Sag.
Hvis man, istedetfor Avisernes indtil det meningsløse forkortede Uddrag, læser det stenografiske Referat, der er let tilgængeligt ved Henvendelse til det „kirkelige Udvalg”s Bureau, da vil man se, at mit Ændringsforslag fremkom allerede første Gang, jeg udtalte mig i Sagen om borgerligt Ægteskab1) ved tredje Dags Forhandling. Først udtalte jeg som min Overbevisning, at Flertallet af Danmarks Kvinder var imod Loven, og udtalte min Sympati og Forståelse deraf, idet jeg selv kun meget langsomt var naaet til at blive forsonlig og forstående overfor den. Umiddelbart derefter fremførte jeg så mit Mæglingsforslag; det var med stor Ængstelse, da jeg ikke havde haft Tid til at rådføre mig med et eneste Menneske om det.
Forslaget var da dette:2)
„Når der faktisk Landet over er så megen Modstand mod denne Lov, kan der dog saa ikke gives en Nødlov, en foreløbig Lov paa 10 Åar, ligesom Menighedsrådsloven? I disse 10 År skulde der saa være tvungen borgerlig Ægteskabs Indgåelse her i Landet, dog sådan, at hvem der vilde ansøge derom, kunde blive viet med kirkelig Vielse som hidtil. Denne Ansøgning måtte intet koste. I disse 10 År vil meget klares, først og fremmest dette, om Loven er en Gave eller et utåleligt Åg for vort Folk, thi derom er det jo for Tiden, at Uenigheden står. Er den det første, da vil det jo gælde om den, som så ofte sagt, at en engang givet Gave tages vanskelig tilbage......Mange iblandt os
Kvinder vil nok kunne forstå, at dette kan være retfærdigt, thi så bliver det jo hele Folket, de mange, os alle, ikke Rigsdagen med de mandlige Vælgere i Ryggen, der bestemmer, hvordan den endelige Lov skal blive, den, der efter 10 Års Forløb på Grundlag af de i disse År indhentede Oplysninger vil blive vedtaget, og som så bliver som vi som Folk betragtet fortjener.....Der er her i Salen
fra alle Tider bleven talt om Tillid til det menige Folk, deres Fromhed, deres sunde Sans: her er, synes jeg, en Lejlighed til at give Tilliden et overbevisende Udtryk”.
Dette Mæglingsforslag fik kun Talsmænd blandt enkelte af det „almindelige borgerlige Ægteskabs” Venner, først Valgmenighedspræst Morten Larsen, der udtalte:3)
„Jeg forstaar meget godt, at man ikke bør nøde Folk sådant noget på, og det kan man da forresten heller ikke. Derfor forstaar jeg meget godt, at man må give Tid. Jeg for mit Vedkommende turde godt stille mig ved Dr. Nørregårds Side og tilråde Gennemførelsen af den almindelige borgerlige Ægteforening, men jeg vil sige: Gør det forsigtigt, og gør det langsomt. Jeg gad vide, om det ikke kunde være heldigt at indføre f. Eks. noget i Retning af det, Fru Thyra Jensen talte om, at man fik den obligatoriske borgerlige Ægteskabsindgåelse for et vist Tidsrum, f. Eks. 10 År, men at det blev gjort meget let for alle, der vilde, at bruge den gamle Måde. Mon det ikke var en Vej, man kunde komme frem ad? Man fik for det første fastslaaet det, der bør være Grundregel, almindeligt borgerligt Ægteskab, og man påtvinger Folk så lidt som muligt. Så kunde Folk prøve det; det er højst rimeligt, at de så indså, at det dog så ikke var så slemt. Man kom dog ikke til at krænke dem, der helst vilde vies på den gamle Måde, når de grumme nemt kunde få Lov dertil” ....
Samme Dag udtalte Biskop Rørdam følgende : 4)
„Forøvrigt vilde jeg slet ikke sætte mig imod den Foranstaltning, som jo ikke vi, men Rigsdagen måtte afgøre, at man indførte det almindelige borgerlige Ægteskab på Prøve i 10 År og derefter atter optog Spørgsmålet til Forhandling. Jeg var sikker nå, at når de 10 År var gået, beholdt man det almindelige borgerlige Ægteskab. Alle de Bestemmelser, der kan træffes for at gøre den borgerlige Side af Sagen så lidt usmagelig for Folk som muligt, bør naturligvis træffes, og dersom vi kan få udtalt noget derom, kan det være meget godt” ....
Senere blev Forslaget kritiseret af Hr. Kontorchef Damkjær, 5) han kaldte det et „Omsvøbsdepartement”, hvortil jeg kortelig svarede:6)
„- - jeg tror dog, at det kan udtrykkes kønnere. Jeg vover at påstå, at det er et Tillidsvotum til det danske Folk, et Tilbud om at modtage denne Lov i Frihed og under eget Ansvar.....Mit Forslag er i Virkeligheden ikke ubetinget for hverken det valgfri eller det tvungne. Det føler De sikkert allesammen. Her er jo ingen, der er ubetinget tilfreds med det, fordi de hver især skal slå lidt af på det, de helst vil have sat igennem. Nej, det er et Forslag, der går ud på, at vi, enten vi står til den ene eller den anden Side, går et lille Skridt for at komme hinanden i Møde. Det er så meget lettere, synes jeg, når dette lille Skridt mod hinanden tillige er et stort Skridt henimod dette: at vise det danske Folk, bestående af både Kvinder og Mænd, et Tillidsvotum, idet Folkets Praksis gennem 10 År lægges til Grund for Lovens endelige Vedtagelse”. Sluttelig udtalte jeg en Tak til Biskop Rørdam og Pastor Morten Larsen, fordi de havde udtalt, at mit Mæglingsforslag kunde anvendes, de havde derigennem, mente jeg, bevist deres Tillid til Folket og Sagen.
I Underudvalgsbetænkningen som den oprindelig forelå, fik mit Mæglingsforslag (takket være Dr. Nørregård) følgende Form:
„Et andet Mindretal (Thyra Jensen, subsidiært Nørregård) tilråder en Lov om Indførelse af borgerlig Ægteforening, men med det udtrykkelige Forbehold, at 1) det i 15 År tillades alle, der ønske det, hos Amtet at erholde Bevilling uden Betaling til at indgaa Ægteskab i den nugældende Form, og 2) at Loven om Ægteskabs Indgåelse på Grundlag af de i dette Tidsrum gjorte Erfaringer revideres efter disse 15 Års Forløb.”
For dette Lovforslag talte Dr. Nørregård varmt og indtrængende;7) han udtalte blandt andet: „Jeg er ganske vis på, at en sådan Ordning vil tilfredsstille til alle Sider. Der blev gjort den Bemærkning forleden Dag til mig privat, at det vilde være første Gang i Kristenheden, at man havde set Regler om Ægteskabs Indgaaelse med den Bestemmelse - der ellers ikke er så almindelig - at denne Lov skal revideres om 15 År. Selv om det nu er sådan - jeg tror det ikke - er der jo ikke noget i Vejen for, og ikke noget mærkeligt i, at man undertiden tager noget nyt frem i Kristenheden. Det kan Kristenheden have godt af somme Tider, og navnlig, når der er Sammenstød mellem Statsmagten og den kirkelige Magt. Når man er klemt inde i Vanskeligheder, som man ikke kan komme ud af, må man søge at finde nye Udveje for at komme ud af dem. Denne Udvej har ikke anden Mislighed end den, at man må vente og se Tiden an og lade Erfaringen godtgøre, om det er sandt, at Befolkningen er saa uvillig overfor borgerligt Ægteskab. Man kan snarere hidse den end berolige den ved at nægte Folk Undtagelser herfra. Jeg vil derfor slutte med indstændigt at bede Udvalget overveje, om vi ikke ved at vedtage dette Ændringsforslag, som jo maa sættes under Afstemning først, vil kunne klare hele denne Forhandling og frembringe et Resultat, om hvilket jeg tror at kunne sige, at alle de, der bryder sig om det, vil sige Udvalget Tak for det.
Da Forslaget senere kom til Afstemning, forkastedes det med 8 Stemmer mod 21; flere, der havde udtalt sig til Gunst for det, var den Dag fraværende.
Ved sidste Behandling af Loven om „borgerligt Ægteskab” opnåede et Mæglingsforslag af
2. Viceformand, Stiftskasserer Knud Pedersen, at langt større Antal Stemmer, 13 mod 13. Det lyder saaledes i den til Regeringen indsendte Betænkning:
„Ægteskab indgaas for Ægteskabsforstanderen. Det skal stå Medlemmer af den danske Folkekirke og af her i Landet anerkendte Trossamfund frit for, ligesom hidtil, at indgå deres Ægteskab ved kirkelig Vielse, når de forud har fremsat skriftlig Anmeldelse derom for Ægteskabsforstanderen og samtidig godtgjort, at en her i Landet ansat eller anerkendt Præst er villig til at foretage Vielsen.
Om Ægteskabets Indgåelse på denne Måde gør Præsten Indberetning til Ægteskabsforstanderen”.
For dette stemte jeg subsidiært efter at have udtalt mig 8) og stemt for Loven om almindelig borgerlig Ægteskabs Indgaaelse.
Dette er i korte Træk min Stilling til dette Spørgsmål. Jeg mener, det nu må stå lidt klarere. Først kæmper jeg saa godt jeg kan for et Mæglingsforslag (der endnu har al min Kærlighed og Tro, om end desværre ikke Håb mere), og da jeg troede det håbløst at kæmpe længere for det i Udvalget, gik jeg over til fuldtud at stemme for almindelig borgerlig Ægteskabs Indgåelse for alle, skønt det er min Overbevisning, at Flertallet af Danmarks Kvinder endnu ikke ere færdige til at tage mod denne Lov, idet jeg er gået ud fra, at det vil gå dem, som det er gået mig, at de ved at få Loven ind på Livet nok vil blive forsonede og forstående.
Det er en god Tanke af „Dansk Kvindesamfunds” Bestyrelse at lade Kredsene afgive Indberetning om Stemningen overfor Loven i de forskellige Kredse. Men Resultatet er vel forhåbentlig givet på Forhånd, og bagefter vil man kunne sige, hvad jo også er Sandhed, at „Dansk Kvindesamfunds” Medlemmer kun er en lille Brøkdel af Danmarks Kvinder.
Nej, kunde „Dansk Kvindesamfund” magte at få alle danske Kvinder til at skrive under på et Skema, hvorpå der var opført - tvungen, valgfri og Dr. Nørregårds og mit Compromisforslag, da kunde en sådan Stemmegivning have stor Interesse og Vægt. Mon ikke Danmarks Højskoleforstanderes, Læreres og Præsters Hustruer vilde yde deres Hjælp dertil ?
Vigsnæs i November 1904.
Thyra Jensen.
1) Se det stenografiske Referat Side 1228.
2) Se det stenografiske Referat Side 1230.
3) Se det stenografiske Referat Side 1262.
4) Se det stenografiske Referat Side 1269-1270.
5) Se det stenografiske Referat Side 1282.
6) Se det stenografiske Referat Side 1299.
7) Se det stenografiske Referat Side 1.595-99.
8) Se det stenografiske Referat Side 1646-48.