« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinden og Samfundet

« Se emneord

Til Kredsene.

Fra det nye års begyndelse vil Dansk Kvindesamfunds kredse kunne få en særdeles fordelagtig ordning med bladet. Det er den plan, der fremsattes paa fællesmødet i som­mer, som nu gøres til virkelighed.

Mod at betale 75 øre til fællesstyrelsen (altsaa med de lovbefalede 25 øre ialt 1 kr.) årlig pr. medlem vil kredsen kunne råde over så mange exemplarer af bladet, som den har medlemmer.

En del kredse har allerede bestemt sig for denne nye ordning, og vi tvivler ikke om, at de andre efterhånden vil følge efter. Men for at kunne være med strax, og for at op­laget af de første numre skal kunne bereg­nes stort nok, er det nødvendigt at melde sig inden 1ste Januar.

Betalingen erlægges til fællesstyrelsen efter aftale med denne. Overfor redaktionen har hver kreds blot at meddele, at den ønsker den nye ordning. Der vil da blive tilsendt kredsen blanketter, hvorpå de adresser, hvor­til bladet ønskes sendt, kan opføres.

Et sådant arrangement kan dog, da prisen er den aller nøjeste, kun træffes med en hel kreds, ikke med en del af dens medlemmer.

Af praktiske grunde udsendes allerede denne gang et titelblad til 20de årgang. Der kommer imidlertid et nummer til iår; da nr. 24 og 25 tilsammen har været 6 sider større end sædvanligt, bliver nr. 26 muligvis mindre. Redaktionelle oplysninger findes iøvrigt altid i redaktionsspalten, omslagets sidste side.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner