« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Julius Gellerups Forlag:
Nora Mortensen: Vejledning i Anskuelsestegning.
16 Sider, 46 Tavler.
Kommunelærerinde, cand. mag. Frk. Nora Mortensen har afhjulpet et stort Savn og udgivet en Vejledning i Anskuelsestegning, hidtil den bedste paa dette Omraade, og det er en sand Perle som pædagogisk Hjælpemiddel. Fra Børn kan skønne, fornøjer intet dem saa meget som Billeder; i den første Skoletid betragtes det som en stor Belønning for udvist Flid i Timen, at de faar Lov „at tegne”; hvor meget mere maa det saa ikke fryde de smaa, naar de kan øve sig i at efterligne de Genstande, hvad enten det er Dyr og Planter eller Stuens Bohave etc., som „Frøkenen” har fremstillet paa Klassetavlen som Ledsagelse til Undervisningsfaget eller Kommentar til Samtalerne. For enhver, der paa nogen Maade faar med Børn at gøre, enten som Forældre, Opdragere eller selv som Barnepiger, vil denne praktiske Bog med sine udmærkede Vink til at sysselsætte Børn paa en lærerig og fornøjelig Maade være af stor Værdi; derfor burde den ikke savnes i noget Hjem, hvor der findes Børn.
Lærerinde.
Ivar Rings Fortællinger, I Subskription paa det Schubotheske Forlag. –
O. C. Molbech: Over Havet. 250 Sider. G. B. N. F. –
Anna Munch: Glæde. En Samfundsroman. 260 Sider. G. B. N. F. –
Clara Bergsøe: Magdalene Thoresen. Portrætstudie. 109 Sider. G. B. N. F.
De første tolv Hæfter af Ivar Rings Fortællinger, som for Tiden udkommer i Subskription, ligger foran mig.
Harmløse? - Aa jo, for saa vidt man ikke mener, at Bøger, der uden al Menneskekundskab skildrer Mennesker, og uden alt Kendskab til det virkelige Liv fortæller om Livet, er skadelige, saa maa man ganske vist finde disse Fortællinger harmløse. For Folk, som kun formaar at fordøje meget let litterær Kost, og som er for svagelige til at lytte til det mangestrengede Livs stærke Toner, for dem vil Ivar Rings Bøger egne sig fortræffeligt; næppe er der dog mange unge, hvem disse spinkle, uvirkelige Skildringer vil fængsle.
Over Havet. Denne Bog indeholder Skildringen af nogle meget betydningsfulde Aar i en ung Mands Liv. - Fritz Høg er en rig og anset Mands eneste Søn. men saa fattig er han alligevel i sit Forhold til sit Hjem, at da han - efter paa egen Haand og igennem alvorlige Læreaar med Savn, haardt legemligt Arbejde og megen Ensomhed at være naaet frem til at blive en Mand i Karakter som i Dygtighed, i indre Værd som i ydre Anseelse - faar Brev fra sin Moder, der melder ham Faderens Død, saa giver hans Opgør med Hjemmet dette Resultat: - - - Samlivet mellem de tre, Fader, Moder og Søn, havde aldrig været andet end et Skin, derfor havde det ikke efterladt noget Spor i hans Sjæl, hverken af Savn eller Haab om Gensyn - - - han kunde ikke erindre et Ord, en Time, der havde blivende Værd for ham.
Og hans Studenterliv er en Drømmetilstand, et Skinliv; saa heller ikke paa Studiernes Omraade eller ad den akademiske Vej naar han ind til Livets Værdier.
Men saa forlader han sit Hjem og sit Fædreland og rejser ud i det fremmede for at finde den Tilfredsstillelse at komme til at skylde sig selv og sig selv alene det, han gaar og gælder for, og saa finder han meget mere, ti han finder sig selv - kommer i Forhold til sit eget inderste Væsen og vinder derved Herredømme over det ydre Livs Forhold og Tilskikkelser.
Trods al Blødagtigheden, Vagheden og Uklarheden hos Kammerherresønnen og Akademikeren Fritz Høg, saa er der dog Tømmer i den unge Mand; ti han vælger ikke det, som er det letteste og det mageligste; men han tager Øksen i Haanden - ikke blot i ydre Forstand - og hugger sig igennem al Halvhed og Skinliv til Helhed og Selvliv.
„Over Havet” er, baade hvad Indhold og Form angaar, en sjælden retliniet og sandfærdig Bog.
Glæde. Man griber en ny Bog af Anna Munch med en vis Iver og Interesse; ti der er nu og da kommet noget frem hos denne Forfatterinde, som synes at tyde paa, at hun har begyndt at „vejre” noget af det, der endnu upaaagtet eller foragtet af de mange, fornemmes af de faa, og som indvarsler en ny Tid med dybere Indsigt i det sjælelige Livs Love og videre Herredømme over det aandelige Livs Kræfter og Evner. - Gaar man til „Glæde” med noget af denne Følelse og Forventning, da bliver man sørgeligt skuffet; ti hvad Forfatteren end muligvis kan have paa Hjærte i denne Henseende, saa formaar hun afgjort ikke at udtrykke det klart og sammenhængende.
Som Bogens Form er, saadan er dens Heltinde, Ester - uklar og kaotisk. „Og det er som hun bæres bort fra noget og ind i noget andet, som hun ikke ved hvad er”. Kan man udtrykke sig mere uklart? Og kan man fornemme mere vagt og taaget ? Og som Ester i sit indre Liv omtumles af mangehaande rodløse Stemninger og halvt ubevidste Forestillinger, saaledes lader hun sig i sit ydre Liv gribe og hvirvle med af en hvilken som helst Strømning, der lyster at føre hende af Sted. Det er, som hun havde hverken Ror eller Anker i sin Livsbaad.
Muligvis har Forfatteren villet skildre saadan et viljeløst, omtumlet Menneskebarn, der dog til sidst ender i Fred og Lykke, og for saa vidt er Bogen lykkedes; men saavel Bogens Titel som et og andet i dens Indhold synes at pege i Retning af, at Forfatteren har villet vise nye Veje til Livskraft og Livslykke, der uafhængig af alt ydre bærer Individet sejrrigt baade igennem Liv og Død, og forsaavidt er Bogen mislykkedes.
Magdalene Thoresen. Har man, om blot en enkelt Gang, haft Lejlighed til at mødes personligt med Magdalene Thoresen, er man gaaet fra Mødet med et saa stærkt og uforglemmeligt Indtryk af hendes udprægede, ejendommelige Personlighed, at man siden altid vil blive opmærksom, naar hendes Navn nævnes, og lyttende, naar der fortælles om hende.
Det er da heller ikke enhver Bog, man griber med den Iver og Forventning som Clara Bergsøes „Portrætstudie” af Magdalene Thoresen, og naar man saa har læst den, siger man til sig selv med et lille Suk: Her er Magdalene Thoresen forklaret og fortolket, maaske med ikke ringe Forstaaelse og i hvert Fald med stor Sympati, men hun træder ikke selv levende frem - umiddelbar, frisk og henrivende, som hun var. Men alligevel er Clara Bergsøes Portrætstudie et værdifuldt Bidrag til Magdalene Thoresens Biografi, der baade evner at samle alle de karakteristiske Smaatræk, der opbevares hos dem, der kom hende mere eller mindre personligt nær, og bygge dem sammen til et fast formet og levende Helhedsbillede.
Helene Berg.
Jan Maclaren: Gamle Venner. Tre Fortællinger af Forf. til „Under den vilde Rosenbusk”. Autoriseret Oversættelse for Norge og Danmark ved Sofie Bruun. H. Hagerups Forlag. 2 Kr.
Det var til visse en stor Fornøjelse at træffe disse kære, gamle Venner fra Drumtochty igen!
Venner, som man for nogles Vedkommende i alt Fald mente, man kendte, men dog saa lidt var bleven færdig med, at de nu tværtimod vise sig fra en helt ny Side.
Hvor maa den Kilde dog ikke være dyb, som saa frisk og klar vælder frem af Grampiansbjergene og i Urtachdalen histoppe i Skotland, siden det er saa vanskeligt at komme til Bunds i den!
Det gælder ikke her de grunde, mudrede Farvande, men den rivende, barske Strøm, over hvilken „Doktoren af den gamle Skole” tvinger Dronningens Livlæge, Lorden, for at han kan redde en fattig Husmandskones Liv.
I den samme mønsterværdige Oversættelse som i den foregaaende Bog, der ypperligt og naturligt gengiver Højskotternes særegne Udtryksmaade og Fortællerens ejendommelige, vemodige Tonefald, føres her paany frem for vort Øje de haardføre Faarehyrder og Bønder, og blandt dem først og fremmest „Doktoren af den gamle Skole”, der lider ondt som en Spartaner og jager af Sted Dag og Nat paa Hesteryggen for at fri Mennesker ud af Dødens Greb.
Naar Højskotterne i Dumtochty og Urtachdalen ved Aften og Nattetide hørte hans Hests rappe Hovslag i Mulm og Mørke, „da ønskede de, at Vorherre vilde være med ham”.
Disse kraftige, enkle Rids af Menneskers Liv, som der er noget ved, og som gør deres bedste her i Verden, giver os Lyst til „at gaa hen og gøre ligesaa!”
Læs Bogen!
Laura Kieler.
Hjemvendt. Fortælling af Fanny Tuxen. Hagerups Forlag. 154 S. 2 Kr. 25 Øre.
Fanny Tuxens nyligt udkomne Bog „Hjemvendt” er en Fortsættelse af „Et Plejebarn”, der udkom i Fjor. Plejebarnet Asta skal være en stolt og stærk ung Pige. „en uforbederlig Idealist”, men dette harmonerer kun daarligt med et saa overmægtigt Had som det, der behersker Asta, og som ovenikøbet er iblandet en ikke ringe Del Misundelse. Disse to Følelser gør hendes Sind haardt og stædigt, saa man maa forbavses over, at al den Næstekærlighed, som Forfatterinden ellers tillægger hende, kan rummes ved Siden heraf. Forfatterinden uddeler med den strængeste Retfærdighedssans den velfortjente Straf til Bogens slette Mennesker, saa at endogsaa Asta omsider faar Medlidenhed med dem - vi andre har forlængst den inderligste Medfølelse med disse Mennesker, som man kan finde mange Undskyldninger for, og som bliver alt for haardt straffede, tilmed paa en noget barnlig Maade.
Vi andre bliver heller ikke nær saa rørte over Astas Godhed: at tage stakkels Ellys Barn til sig, men synes, at dette er en ganske selvfølgelig Ting; Asta er jo Ellys Plejesøster, er velhavende, og trænger desuden selv til at have nogen at ofre sin Kærlighed paa.
Hugo - en af de skyldige i Astas fejlslagne Liv - straffes ogsaa haardt: han dør i udenlandsk Tjeneste efter at have faaet en Kurv af Asta; dette til Trods for, at hun har elsket ham i de ti lange Aar (og gør det endnu!), til Trods for hans egen oprigtige Anger over i nogle Aar at have ladet sig blænde af Ellys Skønhed og Vid (uden dog nogensinde at have opnaaet hendes Ja) - og endelig til Trods for, at Forfatterinden ellers kun har lutter godt at sige om ham.
Tør vi virkelig lære de unge Piger at være saa strænge mod deres Medmennesker? Naar man - som hun - saa levende har Trangen i sig til at danne et Hjem og opdrage Børn og i det hele være noget for dem, hun holder af, skal vi saa lære dem at foretrække en Astas Surrogater, at danne andres Hjem i Stedet for sit eget, og opdrage andres Børn i Stedet for sine egne?
R.
Julebogen. H. Hagerups Forlag.
Kan regnes for en af Julens smukkeste og hyggeligste Bøger. Bogens Medarbejdere hører til de gode Navne, og dens gode, fine og fornøjelige Indhold vil gøre den fortjent til jævnligt at tages frem og benyttes som Underholdning i ledige Timer.
Omslagsbilledet er i Aar Gengivelse af et Maleri af Knud Larsen., forestillende en ung Pige, smykket med en Krans af Vintergække.
En moderne Pige.
Som et Bevis paa, hvorledes man i Udlandet følger med hvad der udkommer i Danmark, kan oplyses, at der er indkommet tre Anmodninger fra Tyskland om at oversætte „En moderne Pige” af Ahlberg, der nu bl. a. vil udkomme paa dette Sprog, oversat af Fru Minna Iven, født Krogmann.
Børnebøger.
Dikken Zwilgmeyer: Paul og Lollik. 140 Sider. Aschehoug & Co. –
Marie Michelet: Puk. 66 Sider. Aschehoug & Co. –
Seks Folkeeventyr, samlede og bearbejdede for Børn af Georg Christensen og Knud V. Rosenstand. 86 Sider. G. B. N. F.
Paul og Lollik er en ganske fornøjelig Skildring af en opløben, genert Skoledreng og en lattermild, kærnesund Skolepige, der - efter at de som Børn har lidt af „ulykkelig Kærlighed” til hinanden, især han til hende - ender med at blive rigtigt og lykkeligt forlovede i en ganske vist meget ung Alder. Bogen er for de meget unge; men der er maaske nok de Forældre, som vil mene, at deres halvvoksne Børn kan faa bedre og sundere Læsning i Hænde end en Bog om Børneforelskelse, om end denne hører til de højst uskyldige.
Puk er en sentimental Fortælling om en overnaturlig artig, lille Dreng, der, som det sig hør og bør, ender med at dø og komme op i Himlen til Englene. I slige Fortællinger dør de artige Børn altid, og naar de er saa ovenud yndige og engleagtige som lille Puk, kan Forf. da heller ikke lade noget fornuftigere ske med dem. - Begge disse Bøger er norske.
Seks Folkeeventyr. For mindre Børn vil denne lille Samling Eventyr være en kærkommen Julegave. Paa et jævnt, ukunstlet Dansk og dog i ægte Eventyr-Tone, fortælles baade om Trolde og Prinsesser og om mange andre vidunderlige Ting, og paa rigtig Eventyr-Manér ender det altid godt. Der kan maaske gøres to rent formelle Indvendinger mod denne Børnebog. Først Trykningen. Baade Ordene og Linjerne staar for tæt ved hverandre, og Bogen bliver derved mindre let læselig, end en Børnebog bør være, og det vil næppe være sundt for Barneøjne at læse mange Bøger med saa tæt Tryk. Dernæst Hæftningen. Den hænger saa daarligt sammen, at Blade falder ud baade hist og her, hvilket vil volde smaa Læsere Vanskeligheder, og deres Morskabsbøger bør vel være dem blot til Lyst. Men Indholdet er sundt og godt, og det er jo dog det vigtigste.
Helene Berg.
