« Tilbage til søgeresultaterne
Gehejmeraadinde Buch
De danske Kvinder har mistet en kærlig og trofast Støtte, idet Gehejmeraadinde Buch 1ste Juledag er afgaaet ved Døden i en Alder af 76 Aar. Hun var i Kirke om Formiddagen og tilbragte Resten af Dagen sammen med sin Familie, da pludselig et Hjerteslag gjorde Ende paa det skønneste Liv, som man kan tænke sig, at en Kvinde har levet.
Først et lykkeligt Familieliv; uden at sige formeget, tror jeg, at man kan sige om Gehejmeraadinde Buch, at hun var afholdt af Alle, hendes store Elskværdighed og hendes bramfri Væsen gjorde, at alle følte, at de i hende havde en Ven, som ønskede dem alt godt. Hun fulgte altid med Interesse Kvindernes Arbejde. Ved Kvindernes Udstilling var hun den, som holdt det hele sammen. Administrativt tog hun ikke Del i noget, men hun saa med Agtelse og Tillid til de Kvinder, som havde Sagen i deres Haand.
Man følte, at hun ønskede kun at gøre, hvad der var Ret, og hvad hun troede, der kunde fremme en god Sag. Magtsyge eller Ærgærrighed i nogensomhelst Retning havde hun intet med at gøre, derfor var hun saa stor, som hun var, og derfor var hun en Personlighed, som gjorde Fyldest i enhver Forsamling, og fra hendes Smil og milde, klare Øjne lyste der en Velvilje, som vi alle vil mindes med Kærlighed.
Skøn som hendes Liv og hendes Død, var hendes Begravelse; om hendes Baare var der samlet en stor Kreds af Mænd og Kvinder, i hvis Ansigter man kunde læse Vemod og Kærlighed.
Et Blomsterflor dækkede hendes Kiste, og her var Kranse fra Kongen, Hertuginden af Cumberland, Kvindernes Bygning, Kvinderaadet, Dansk Kvindesamfund, Dansk Kunstflidsforening og mange flere, og alle disse Foreninger vare repræsenterede af deres Bestyrelser.
