« Tilbage til søgeresultaterne
Købernes sociale Pligter
I Holland, Schweitz, Amerika og andre Steder har man ifølge „Le Conseil des Femmes” dannet Foreninger med det Formaal at forhindre Misbrug af kvindelige Arbejdere ved simpelt hen ikke at købe Varer fra de Fabrikker, der ikke behandler deres Folk ordentligt og giver dem en anstændig Løn. Af saadanne Foreninger findes for Tiden 58 i de forenede Stater. Af størst Betydning er Nationalforeningen, hvis Sekretær Mrs. Kelley viser en enestaaende Iver og Opofrelse. Hun har forstaaet at vække Interesse for Sagen mellem Eleverne ved de store kvindelige Universiteter, saa at f. Eks. Studenterne paa „Smith College” alle som een nægtede at købe Korsetter fra en stor Fabrik, indtil de fik overbevist sig om, at Fabrikken fortjente at komme paa Listen over de Huse, der behandler deres Arbejdere retfærdigt og godt. Et Fabriksmærke trykkes paa alle Varer, der udgaar fra de Handelshuse, som Foreningen har undersøgt, og gør det let for Køberne at tæffe det rette Valg. Nationalforeningen har ved sine Undersøgelser oplyst, at 70 % af de Konfectionsvarer, der udføres fra New-York, er lavet hos Arbejdersker, hvis usunde Boliger ofte er besmittet med Tuberkulose, Skarlagensfeber eller andre smitsomme Sygdomme.