« Tilbage til søgeresultaterne
Politisk kvindeforening
Mandag den 27de februar var der møde i ovennævnte forening, og frk. Marie Christensen holdt et grumme dygtigt og vel udarbejdet foredrag om tyendeloven. Hun begyndte med at sige, at hvis hun så ensidigt på sagen, antog hun, at der var mennesker tilstede, som vilde sige hende imod. Det kunde naturligvis heller ikke undgås, at hendes opfattelse af sagen var ensidig, men under de høfligste former blev hun også modsagt af en del fruer. Der var særlig to ting, hun hævdede paa pigernes vegne, og som fruerne ikke kunde gå ind på: at pigerne skulde have hver søndag fri fra kl. 12, og at de skulle kunne forlade huset uden at sige det til fruen. - Saa frk. Christensen i sit foredrag sagen ensidig fra pigernes standpunkt, så tog hendes foredrag saavel som hele forhandlingen også kun ensidig sigte på københavnske forhold. - Frk. Christensen udtalte et bestemt ønske om, at der slet ingen tyendelov måtte være, og at pigerne måtte blive fri for skudsmålsbog. Jeg tror også, at tyendeloven bør undergå store forandringer og indeholde ganske anderledes bestemmelser til den svageres beskyttelse; den er præget - om end i mindre grad end den gamle ægteskabslov - af den middelalderlige opfattelse, at manden er enehersker over hustru, børn og tyende; men mon man også helt kan undvære den? Burde den ikke først og fremmest skifte navn og hellere hedde: Lov om forholdet mellem husbond (madmor) og tyende. Er det ikke nødvendigt, at der gives love om dette forhold, ligesaavel som der gives love om formueforholdet mellem ægtefæller. Skulde hele forholdet ordnes ved kontrakt, kunde let en snu husbond få et godlidende tyende til at gå ind på en meget ufordelagtig kontrakt. -
Og nu skudsmålsbogen? Skulde den ikke først og fremmest skifte navn og hedde opholdsbog? Noget skudsmål står der jo ikke længere i den. Såvidt jeg har forstået er den nærmest til, forat man kan se, hvor tyendet, som jo er et meget bevægeligt folkefærd, er forsørgelsesberettiget.
Der faldt under forhandlingen det spørgsmål, hvad tyendet egentlig var for et underligt ord. Tyende betyder tjenende. Tjene hed på oldnordisk pjóna. p bliver d (pu=du) og jó bliver y (ljód=lyd). Det vilde være sørgeligt, om det gode danske ord tyende skulde forsvinde af sproget, såvel som om det tyske ord herskab skulde fortrænge de danske ord husbond og madmor.
