« Tilbage til søgeresultaterne

Pryglene og Kvinderne

« Se emneord

Et københavnsk dagblad meddelte den 24de Marts følgende:

Debatten åbnedes af herredsfoged Sveistrup, der henviste til hin adresse fra danske kvinder om prygl til voldsmænd.

- Altsaa, de danske kvinder forlanger prygl! sagde hr. Sveistrup.

Stor munterhed.

Hertil skal vi bemærke:

1.  Kvindernes Adresse indeholder absolut intet om prygl; og kvinderne har over­hovedet intet udtalt   om, at de ønsker prygl.

2.  Hr. Sveistrup har slet ikke udtalt sig som citeret. Han sagde i følge rigsdagstidende følgende:

Dette Lovforslag har jo paa sin Gang gennem­løbet tvende Stadier. Det Lovforslag, som den højtærede Justitsminister forelagde i Fjor, var jo foran­lediget ved den Bevægelse, som adskillige grove For­brydelser havde fremkaldt, og som havde ført til en Adresse, underskreven med et meget stort Antal Underskrifter, saa vidt jeg mindes et Par Hundrede Tu­sinde. Dette gav Justitsministeren god og grundet Anledning til at tage under Overvejelse, hvilke Be­stemmelser, der hensigtsmæssigst maatte være at foreslaa, og da Justitsministeren allerede for adskillige Aar siden havde udtalt, at det var hans personlige Opfattelse, at Anvendelse af Legemsstraf vilde være det virksomste Middel til at forebygge Voldsforbrydel­ser, var det en ganske naturlig Følge, naar Ministeren blev opfordret til at skride til at foreslaa en Lov paa dette Omraade, at da dette Forslag maatte blive præ­get af hans Opfattelse i saa Henseende.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner