« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinden i Ordsproget
En Studie af Magister Carl Benzon.
(Fortsat fra Nr. 6).
Påstanden om Kvindens Slethed støtter sig hos de christne Folkeslag på Biblens Beretning om Evas skæbnesvangre Æbletyveri:
Femme est mere de tout dommage,
Tout mal en vient et toute rage.1)
1)Kvinden er Moder til al Skade, alt ondt og alt Raseri kommer fra hende.
Et gammeltydsk Ordsprog slår dog Præsterne i Hartkorn med Kvinderne:
Frauwen und Priester
Sind die schlimmsten Biester.
En dansk Variant udvider Rubriken på en anden Led:
Kvinder, Ild og Vand
Truer på Landet hver en Mand.
Italieneren siger:
Donna e vino
Imbriaca il grande e il piccoline2).
2) Kvinde og Vin beruser den store som den små.
Og vore Dages Tydsker:
Weiber, Wein und Würfelspiel
Verderben. Manchen, wer’s merken will.
Eller:
Weiber, Würfel, Wein
Bringen Durst und Pein.
Og Hollænderen:
- Vrouwen met gekruld haar hebben
woimen in het hoofd.3)
3) Kvinder med krøllet Hår har Slanger i Hovedet. Som man vil see, har dette Ordsprog både en ligefrem og en underlagt Betydning: först lignes Kröllerne ved Slanger, derefter skal „Kvinder med krøllet Hår” tages som Synonym for „skönne Kvinder”, og Slangerne figurerer da som disses onde Tanker.
Derfor må Manden stadig være paa sin Post for ikke at blive overlistet af Kvinden. Hendes virksomste Middel til at blødgöre Manden og så tilsnige sig Magten over ham er --- Tårerne. Det er en Oldtidserfaring:
Femina dum plorat
Virum superare laborat.4)
4) Når Kvinden græder - stræber hun at få Magten over Manden.
Franskmanden påstår, at Kvinden har to Slags Tårekilder, en, der sættes i Function, når hun bliver arrig, en anden, som hun udnytter til at bedrage Manden med. Og græde kan hun til enhver Tid:
Femme rit quand elle peut
Et pieure quand elle veut.5)
5) Kvinden leer, når hun kan, og græder, når hun vil.
Eller i en mere kynisk Form:
A toute heure
Chien p.....et femme pieure6)
6) Til alle Tider af Dagen kan en Hund p .... og en Kvinde græde.
Spanieren tror ikke mere på Kvindens Tårer end på Hundens Logren.
Og Tydskeren påstår, at
Frauen haben unter der Masche
Stets eine Schachtel mit Thränen in der Tasche.
Hvisårsag han advarer sine Könsfæller:
An der Hunde Hinken,
An der Huren Winken,
An der Weiber Zähren,
An der Krämer Schwören
Sollst du dich nicht kehren.
Svenskeren stemmer i med:
Qvinnegråt Är intet åt.
Englænderen er dog mest ubarmhjærtig:
han påstår, at det ikke rörer ham mere at se en Kvinde græde end at se en Gås gå barfodet.
Simuleret Sygdom er også et Yndlingsnumer på den trædske og dovne Kvindes Program; det forsikrer i det mindste et gammelfransk Ordsprog:
Femme se planct, femme se deult,
Femme est malade, quand elle veult,
Et, par sainte Marie,
Quand elle veult, elle est guerrie. 7).
7) Kvinden beklager sig, Kvinden „giver” sig, Kvinden er syg, når hun vil, og - ved den hellige Marie! - når hun vil det, er hun også med det samme rask igen.
Den moderne Franskmand indskærper derfor, at man bör vogte sig for en Kvindes Ansigt, et Muldyrs Bag og en Munk på alle Leder og Kanter. Fremdeles siger han: Nær Mistillid til den slette Kvinde og betro aldrig noget til den Kvinde, du anseer for god.
At tro på en Kvindes Løfte, er ganske tåbeligt. Den, der gör det, siger Spanieren, er lige så sikker på at få et sådant Løfte opfyldt, som han kan være på at fange den Ål, på hvis Halespids han har fået fat. Tydskeren udtrykker den samme Håbløshed ret drastisk:
Wer einer Frau glaubt und melkt todte Kühe,
der hat viel Verdruss und vergebliche Mühe.
Eller:
- Die einfältigste der Weiber ist neunfältig.
Det forsikrer også gamle Peder Låle:
- Ee 8) haffwer qwinne swijgh under skøødh.
8) = altid.
Araberen siger nok så sledsk:
- Du, elskede Kvinde, er Indbegrebet af Foranderlighed og Bedrag!
Allerfarligst er Kvinden, når hun giver sig til at kæle for Manden:
Weiber sind Katzen,
Die vorn lecken und hinten kratzen.
- Det ved Manden godt, og dog går han Gang efter Gang i Kvindernes Fælde, thi
Mands List er vel behænde,
Kvindelist har ingen Ende.
Tydskeren rimer således:
Pfaffentrug und Weiberlist
Geht über Alles, was Ihr wisst.
Eller endnu mere exclusivt:
Weiberlist
Nichts drüber ist.
Englænderen varierer:
- Man may plot, but woman can counterplot.9)
9) Manden kan lave Rænker, men Kvinden kan trævle dem op.
Og Franskmanden: :
Les ruses des hommes vont bien loin,
Mais celles des femmes ne finissent point.10)
10) Mændenes Snedigheder går meget langt, men Kvindernes er der slet ingen Ende på.
Og Italieneren:
- La donna ne så un punto piu del diavolo.11)
11) Kvinden er altid en lille Kende klogere end Djævlen.
Men Oldromeren tænkte og sagde det samme længe för dem alle:
- Vincit sope virum femelle astutia durum. 12)
12) Ofte overvandt Kvindens Snedighed den hårde Mand.
Det går derfor på ingen Måde an at lytte til Kvinderåd:
Man kommer til dyrt at betale dem, forsikrer Franskmanden.
Mindre forsigtige er vi danske:
- Hør det förste Råd af en Kvinde og ei det andet.
Men Italieneren holder med Franskmanden:
II consiglio femminile,
Od egli é caro o é troppo vile.13)
13) Kvinderåd er enten dyrt eller altfor billigt (slet).
Der er her et Ordspil på det sidste Ord, som i sig indbefatter Begreberne: billig und schlecht.
Tydskeren mener, at Kvinderåd kun duer for Kvinder, hvad der blot er en mild Ironi i hans Mund, for i Virkeligheden er han overbevist om, at den snedige Kvinde ikke let kommer nogen Vegne med en Könsfælle:
- Die Frau muss arglistig sein, die eine andere Frau überlisten soll.
Nej, det går altid ud over de „fromme”, in casu den stakkels, „godlidende” Mand. Derfor må alle Adams Efterkommere sætte Ryg mod Ryg for at modstå Kvindens lumske Angreb. Og Adamssönnerne synger sig Kampmod til gennem en mangeverset Smædevise om Kvinden.