« Tilbage til søgeresultaterne

Hr. V. Klein og hans Skole

Af: Anne Bruun

« Se emneord

Man har gjort mig opmærksom paa en Ar­tikel i „Dannebrog” for 3. Marts, hvori Hr. Professor Klein skriver, at de to mandlige Medlemmer af Bestyrelsen for „Tegneskolen for Kvinder”, Advokat Zahle og Arkitekt Klein, er valgt af „Dansk Kvindesamfund”. Denne Udtalelse har forbavset mange af „Dansk Kvinde­samfund”s Medlemmer - og med Rette - og jeg tillader mig derfor, som Formand for den københavnske Afdeling deraf, at bede om Plads i „Dannebrog”*) for en ganske liden Berigtigelse.

*) Dette Indlæg såvel som begge de Indlæg, vi bragte i forrige Nummer, er nægtet Optagelse i „Danne­brog”.                                           

Selv har jeg siddet i Styrelsen for D. Kv. Sf. i de sidste 20 Aar, og ingen Sinde har jeg været med til Valg af de to Herrer, af hvilke den førstnævnte end ikke af Navn findes om­talt i de gamle Forhandlingsprotokoller, som jeg i denne Anledning grundig har efterset. Hvad Hr. Professor Kleins Valg angaar, da ses det, at samtidig med, at han selv sad i D. Kv. Sfs. Styrelse - og efter Protokoller­nes Vidnesbyrd har han sikkert været et meget energisk Styrelsesmedlem - er de to Institutioner, „Tegneskolen for Kvinder” og „Handelsskolen for Kvinder”, som begge op­rindelig oprettedes af D. Kv. Sf. og støttedes med ganske gode Summer i de første Aar, overgaaet til at blive selvstændige Instituti­oner. Paa en Generalforsamling i 1877 løstes de begge fra D. Kv. Sf., og ved samme Lej­lighed vedtog man - paa Forslag af Hr. Klein - at Bestyrelsen for T. f. Kv. frem­tidig skulde bestaa af „de nuværende Besty­relsesmedlemmer, indtil de selv ønskede at udtræde”.

Ja, saaledes staar der virkelig! Saaledes kunde virkelig det forrige Slægtled afstemme! Mon man ikke nu, ca. 30 Aar efter, vilde blive en Smule forbavset, hvis nogen for Alvor vilde foreslaa en saadan Afstemning. Den Bestyrelse, som den Gang begik denne for os ufattelige Uhyrlighed, er desværre, paa en enkelt Undtagelse nær, afgaaet ved Døden, og kan ikke kræves til Regnskab. Men det nulevende D. Kv. Sf. maa under alle Omstæn­digheder fralægge sig Beskyldningen for at have baaret sig saaledes ad. Selv en For­brydelse, der er begaaet for saa lang Tid siden, taber jo i de fleste Tilfælde sin Paatalekraft, og denne vidunderlige Afstemning i 1877 maa dog vist forlængst have tabt sin Gyldighed og kan i hvert Fald ikke anerken­des af den Slægt, der lever nu. Mange For­hold har forandret sig i de 30 Aar, siden T. f. Kv. oprettedes, og det nulevende „Dansk Kvindesamfund” maa bestemt fralægge sig Skylden for, hvilke Dumheder de afdøde har begaaet.

Anne Bruun,

p. T. Formand

i „Dansk Kvindesamfund”s Københavns Kreds.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner