« Tilbage til søgeresultaterne
Udlandet
Kildeangivelser:
C-t. = Centralblatt d. Bundes deutscher Frauenvereine. C-F. = Conseil des Femmes. Paris.
N-e. = Nylænde. Kristiania. N-d. = Nutid. Helsingfors. D. = Dagny. Stockholm.
N-F. = Neues Frauen. leben. Wien. B.-R. = Belang en Recht, Amsterdam.
W- T. = Womans Tribune, Portland Oregon, U. S. A.
Holland.
Medens vi herhjemme glæder os over, at Telegrafistinderne har faaet Tilladelse til at beholde deres Stilling, selv om de indgaar Ægteskab, ser Forholdene anderledes ud i Holland. Der har Ministeren ved kgl. Anordning af 2. Marts 1904 fastslaaet, at kun ugifte Kvinder kan komme i Betragtning for
Stillinger ved Post- og Telegrafvæsenet, medens Indgaaelse af Ægteskab medfører Afskedigelse.
I Rotterdam har man desuden for nylig vedtaget i Magistraten, at Telefonistinderne skal faa deres Afsked, naar de gifter sig, og ved kgl. Anordning af 7. December 1904 har Ministeren bekræftet den af Veendams Magistrat givne Afsked af en gift Kommunelærerinde, som ventede et Barn, medens Provinsstyrelsen havde annuleret denne Afsked som lovstridig. I de fleste Kommuner kan gifte Kommunelærerinder dog faa Vikar, men man frygter, at denne kgl. Anordning vil foranledige flere Kommuner til at følge Veendams Eksempel.
Et Andragende, som Kvinderne egenhændig overrakte Dronning Wilhelmine, blev uden Resultat ligesom ogsaa deres Henvendelse til Parlamentet. Nu har man den 22. Februar afholdt et stort Protestmøde i Haag, men om det vil give noget positivt Resultat, er vel tvivlsomt.
Østrig. n.-f.
Sundhedskommissionen i Prag har besluttet at ansætte kvindelige Skolelæger ved de tschechiske Forberedelses- og højere Døtreskoler samt ved de tekniske Skoler.
Ny Syd-Wales.
Miss. Thorne, der er udgaaet som Læge fra Universitetet i Sydney, har opdaget et Middel mod Tuberkulose. Hun har sendt sit Præparat til England for at lade det undersøge af Autoriteter.