« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinden i Ordsproget
En Studie af Magister Carl Benzon.
(Fortsat fra Nr. 7).
Her er nogle af de Vers, de selv hyppigst forlanger da capo:
Kvinden er sanselig,
og det endda over al Måde. Manden søger på dette Punkt modsætningsvis at stille sig selv i den gunstigste Belysning. I det gammelfranske Kærlighedsdigt fra omkring År 1200: Aucassin et Nicolete14) slås det således fast, at Mandens Erotik er ganske anderledes ædel end Kvindens:
14) 14, 19-22.
„Kvinden bærer sin Kærlighed i Oiet og i sin Brystvorte og i sin store Tå, mens Mandens Kærlighed er plantet i hans Hjærte, hvorfra den ikke kan slippe ud”. Et arabisk Ordsprog er bygget over den samme Betragtning:
- Kvinden kræver Vellysten for sin Part og overlader Lidenskaben til sine Elskere.
Fra det Oieblik, da Kvinden vågner i det kvindelige Barn, melder Sanseligheden sig:
- Alle Mädchen sind Jungfern, so lange der Bauch schweigt.
Men:
- Lüstern Jungfern sind wie des Müllers Hund, der das Maul leckt, ehe der Sack offen ist.
Der skal derfor kun en ringe Fristelse til, så går det galt med Møen:
Jungfern und Glas,
wie bald bricht das!
Eller med et andet Billede:
Ein Madchen bekommt so leicht ’nen Leck, wie ein weiss Kleid ’nen Fleck
Et eneste Blik fra Manden er nok eller rettere formeget:
Das Mädchen ist aus besonderem Teig,
man sieht ihn nur an, da verdirbt er gleich.
Englænderen drager denne ikke synderligt smagfulde Parallel:
- Daughters and dead fish are no keeping ware.
Derfor gives der ikke noget dröiere Hværv for Manden end at skulle vogte en ung Piges Uskyld. Det klagede allerede Oldromeren over:
- Virgines nubiles, greges ignobiles.
Hvad Franskmanden har oversat således:
Sottes filles à marier
sont fàcheux troupeaux à garder.15)
15) De tossede Pigebörn, som er giftefærdige, er nogle slemme Hjorde at vogte.
Peder Låle forsikrer, at
- Then thwr16) rødh teghelsten, som wockter een qwinne.
16) = toer.
Mere nögternt udtrykker vi den samme Tanke nu til Dags:
- Mandvoxen Mø er slem at vogte.
Det förste, der for Møvogteren er at iagttage, er, at Møen aldrig må overlades til sig selv eller have Lov til med Hænderne i Skødet at falde i Tanker, thi, sagde de gamle Romere:
- Puella cum sola cogitat, mala cogitat17).
17) Når en Pige sidder og tænker i Ensomhed, tænker hun (altid) på noget ondt.
Franskmanden oversætter på Rim:
Fille oisive,
à mal pensive.
Ligeså Italieneren med en Smule Variation:
Donna oziosa
non fu mai virtuosa.
Og på Dansk er den farlige Lediggang endog bleven personificeret:
- Gabe går om Huse, gör Kvinder med Börn.
Pigen må heller ikke drive omkring efter eget Forgodtbefindende. Et gammelfransk Ordsprog siger nok så manende:
- Fille qui trotte et géline qui vole, de légier sont adirées.18)
18) En Pige, som tripper om, og en Høne, som giver sig til at flyve, er (begge) let fangede
Får Møen imidlertid först for Alvor Lyst til at gantes med de unge Karle, er der snart intet mere at stille op:
Ein Madchen, das zu keck,
hat bald was weg.
Eller i en mere detailleret Variant:
Werm eine Jungfrau Wein trinkt
und den Gesellen mit Augen winkt
und scharrt mit Füssen auf der Erden,
so ist sie ein’ Hur’ oder will’s bald werden.
Englænderen finder, at alene Latteren forråder den unge Piges Begær:
- A maid that laughs, is half taken.
En Dom, som Franskmanden parapherer ret kynisk:
La femme rieuse
a la cuisse chatouilleuse.
Allerede med det første Kys begynder Pigen at glide ned ad Skråplanet:
Kysser du end en Pige uden Svig,
let det fører til den „nederlandske Krig”.
Hinduen forklarer:
- Kæler man for Kvinden, så modnes hun.
Og Tydskeren propheterer:
- Wenn sich die Jungfer auf Küssen legt, legt sie sich auch bald auf’s Kissen.
Franskmanden henter sit Billede fra Damspillet :
Dame touchée,
Dame jouée.
En ung Pige uden udprægede erotiske Tilböieligheder existerer simpelthen slet ikke. Manden paralleliserer:
Une jeune fille sans amours,
un vieux filou qui ne fait de bons tours,
im fou qui ne fait des sottises,
sans poux une vieille pelisse, -
pour sûr, on en aurait beau chercher
au long et au large sans les trouver.
Denne Tirade skyndte vi os tidligt at oversætte frit således:
En Jomfrue uden Kierlighed,
et Marked uden Tyven leed,
en laaden Pels foruden Luus,
et gammelt Huus foruden Muus,
en Buk foruden Skiegget stridt,
nep’ findes, spörg kun bredt og vidt.
Og Svenskerne fulgte i vort Kølvand:
En jungfru utan kärlek het,
en marknad utan tjufven led,
en luden pels förutan löss,
ett gammalt hus förutan möss,
en bock förutan buskig skägg
sällsynt är som tuppe-ägg.
Tydskerne har her heller ikke kunnet modstå Fristelsen til at oversætte:
Ein Jahrmarkt ohne Diebe,
schön Mädchen ohne Liebe,
eine Scheuer ohne Mäuse,
ein Bettler ohne Läuse,
eine Vettel ohne Schelten,
die fünfe find’t man selten.
Sagen er, at Kvinden kun nødtvungen er kydsk. Det hævdede allerede Oldtidens Romere :
- Casta qvam nemo rogavit.19)
19) (Kun) den Kvinde er kydsk, hvem ingen begærede.
Franskmanden har sat denne Doctrin på Vers:
La femme non convoitée
a bon d’avoir le cæur plein de chasteté.20)
20) Den ikke begærede Kvinde har let ved at have Hjærtet fuldt af Kydskhed.
Det kan da slås fast, at
- Alle Møer vil mandes.
Eller i Rimform:
Alle smukke Piger vil gærne have Mand,
så vil og den grimme, om hun ham fange kan.
Tydskeren giver denne „Sandhed” Orakelform:
- Die Weiber leiden an keiner Krankheit mehr als an Hauptweh.
Hvorfor netop „Hauptweh” ? Jo, for hvad siger ikke Skriften: Manden er Kvindens Hoved !
Englænderen kigger endda ved samme Leilighed lidt længere ud i Fremtiden:
- Maidens want nothing but a man, and then they want all thing.21)
21) Piger begærer intet andet end en Mand, og så (o: når de har fået ham) begærer de alt muligt.
(Fortsættes.)
