« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Valgretten
I to artikler i „Kvindernes Blad" for 19de og 26de april har fru Karen Hessel drøftet spørsmålet om kvinders stemmeret.
Hun mener, at det vilde være en ulykke, om de ugifte kvinder fik valgretten, mens de gifte ikke fik den.
Hendes anden artikel (for 26de april) begynder således: „Hidtil er der ikke fra Kvindernes Side fremkommet ret mange Udtalelser om den Valgret, der saaledes er tiltænkt dem. I det Øjeblik disse Linier skrives, har „Dansk Kvindesamfund" ikke udtalt sig om Sagen, i alt Fald ikke gennem sit Organ „Kvinden og Samfundet". Det er med særlig Interesse, at man maa afvente, hvilken Stilling denne Forening indtager til Sagen, og det af to Grunde: For det første er denne Forening med sine ca. 2000 Medlemmer) gentagne Gange af Lovgivningsmagten bleven opfattet som fuldgyldig Repræsentant for danske Kvinders Meninger om dette eller hint Lovgivningsspørgsmaal, idet der baade fra Regeringens og i alt Fald fra Folketingets Side gentagne Gange er rettet Forespørgsler til dens Fællesstyrelse angaaende Lovgivningsspørgsmaal. Den har herved faaet Lejlighed til og ogsaa faktisk øvet sin Indflydelse paa disse Spørgsmaals endelige Afgørelse paa en Maade, som i alt Fald ikke alle de danske Kvinder, der havde dannet sig en Mening om Sagerne, følte sig tilfredsstillede ved. For det andet, fordi denne Forenings officielle Standpunkt hidtil i alt Fald har været det efter hele dens øvrige Standpunkt ogsaa eneste konsekvente: Valgret for baade gifte og ugifte Kvinder i samme Udstrækning som for Mænd«. -
Det er rigtigt, at redaktionen af „Kvinden og Samfundet" ikke har udtalt sig om dette spørsmål, men „Dansk Kvindesamfund" har taget sit bestemte stade. Det andragende, som Dansk Kvindesamfund i forbindelse med „Danske kvindeforeningers valgretsforbund" indgav til regoring og rigsdag i oktober 1904, ender med disse ord: „Vi tillader os derfor at andrage om, at der ved særlig lov må blive foretaget sådanne ændringer i de nugældende regler for valgret og valgbarhed til de kommunale råd, at såvel gifte som ugifte kvinder får adgang til deltagelse i kommunestyret".
Dette er altså D. K.’s standpunkt. De enkelte medlemmer af D. K. maa jo have lov hver at have sin anskuelse, og disse anskuelser må komme til orde. Naar jeg ikke har taget ordet for mit standpunkt i „Kv. og Sf." da ligger det i, at jeg valgte at skrive i „Berlingske Tidende", da jeg ønskede at tale til en større kreds af mennesker, end „Kv. og Sf.s" læsere. I Berlingske aftenavis for den 3. dec. tog jeg ordet for, at den gifte kvinde også skulde have kommunal valgret. Følgende sætning i min artikel viser tydeligt nok mit standpunkt: „Og er der mange hustruer, som ikke bryder sig om valgretten, så er vi tusinder, og vort tal øges daglig, som vil føle det som den største uret ikke at få del i de rettigheder, de ugifte kvinder får".
Spørges der nu, hvorvidt stemningen blandt de vågne kvinder i Dansk Kvindesamfund er
for at tage mod valgretten for de ugifte kvinder, selv om de gifte ikke får den, så tror jeg, at jeg tør sige, at vi er så temmelig enige om, at det dog er bedre, at den ugifte kvinde får valgretten, end om hverken den gifte eller ugifte fik den.
Vi gifte kvinder mener nemlig, at de ugifte vil virke for, at vi gifte kvinder også må få den, og vi mener, at de har bedre våben ihænde til at arbejde for os, når de har valgretten end uden den. -
Men jeg giver fru Karen Hessel aldeles ret i, at det er til skade for ægteskabet at give de ugifte denne og ikke de gifte, og i min artikel for 3. dec. gav jeg også denne min opfattelse udtryk. Vi må derfor håbe, at alle vore lovgivere må få øjnene op for den fare, det rummer, at gøre de gifte kvinder til en ringere klasse ved at nægte dem adgang til borgerrettigheder, man lidt efter lidt vil gøre den ugifte kvinde delagtig i.
