« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Søsterforeninger
Fra
Fredrika-Bremer-Forbundet
har vi modtaget en Beretning om det store Møde, som afholdtes i Dagene fra 12.-14. Januar dette Aar i Stockholm til Minde om Foreningens Stiftelse for tyve Aar siden.
Af Beretningen fremgaar det. at Arbejdet for Kvindernes Udvikling og Forbedringen af deres økonomiske og sociale Stilling i Sverrig, som i alle andre civiliserede Stater har været rigt og frugtbringende, og Forbundet, der begyndte i al Beskedenhed, tæller nu Medlemmer fra det hele Land, Ystad til Haparanda.
Det er en Mangfoldighed af Opgaver, som Forbundet har taget op og løst med Held. Foruden et stort agiterende Arbejde for Kvindernes kommunale og politiske Valgret, hvilken dog foreløbig kun har skaffet dem Adgang til aktiv Deltagelse i Fattigvæsenets Styrelse, hvorimod de ikke er valgbare til Kommuneraadene, har Forbundet udført et stort filantropisk Arbejde mellem den svenske Almue. Saaledes havde Forbundet f. Eks. sat sig til Opgave at modvirke den stærke Udvandring af svenske Kvinder til Danmark, hvorfra de vendte tilbage, fattige og sædeligt fordærvede. Den Kendsgerning, at i Aaret 1880 10 % af Kvinderne i Kristianshavns Fængsler og 19 % af alle for Barnemord og lignende Forseelser dømte Kvinder var Svenskere, vidner klart nok om, hvor ulykkelige Forholdene var. Forbundet paatog sig da gennem Skrift og Tale at udbrede Kundskab herom, og formindskede derved i Løbet af et Par Aar Udvandringen med ca. 1/3.
Dette er kun et enkelt lille Eksempel paa, hvad der er udrettet paa et enkelt Omraade. En Rigdom af Ideer til at hjælpe og støtte Kvinder paa alle Omraader er udgaaet fra Forbundet og har senere selvstændigt udviklet sig videre.
Det er værd at lægge Mærke til, at Fru Adlersparre, der selv har været med til at danne F.-B-Forbundet, stærkt fremhæver at Forbundets neutrale Stilling over for alle politiske Partier har været en af de Faktorer, der har styrket det. Som en anden vigtig Faktorer fremhæver hun det, at Mænd og Kvinder har arbejdet sammen, hvad det netop er blevet muligt at virke til Gavn for hele Samfundet. „Man begynder at forstaa" siger Fru Adlersparre i det Foredrag, som holdtes, da Forbundet stiftedes, „at ingen af de store Spørgsmaal, som sætter vor Generation i Bevægelse, for Fremtiden kan løses uden Kvinden, hverken Skolespørgsmaal eller Arbejdsspørgsmaal, hverken de religiøse eller de moralske Spørgsmaal".
J. L. J.
Kvinnosaksforbundet „Unionen"s
Aarsberetning for 1904 giver os Oplysning om de finske Kvinders Arbejde for deres Køns Udvikling og Frigørelse.
Kravet lyder der om politisk Valgret og Valgbarhed for Kvinder, og man har indsendt andragende til forskellige „Landt-dagsmän" for at formaa dem til at tale Kvindernes Sag.
Det fremgaar endvidere af Beretningen, at Foreningen har taget praktiske Opgaver som Madlavningskursus og Mødresyforeninger paa sit Program. Interessante er Meddelelserne om det store Arbejde, der for at skaffe Kvinderne Arbejde i fattige Landsdele ved at oplære dem i Vævning og andet Haandarbejde, som Foreningen sørger for at faa afsat. At det ikke er Smaating, det her drejer sig om, forstaar man, naar man læser, at der paa Arbejdsskolen i Lestijärvi i Vinterens Løb blandt andet blev forfærdiget over 1300 Meter Tøj og spundet 400 Kg. Hør til Garn. Overalt modtager Kvinderne Arbejdet med stor Taknemlighed og udfører det i deres Hjem, naar de hos Unionens Lærerinder har faaet fornøden Vejledning.
