Wisbechs liberale Kvindeforening

I Byen Wisbech i det vestlige Mellemengland findes der en liberal Kvindeforening, der arbejder ivrigt fos at skaffe liberale Kandidater ind i Parlamentet eller i kommunale Stillinger. Forenin-

gen stiftedes i 1889 og havde til at begynde med c. 70 Medlemmer, medens den nu har op imod 300. Den arbejder paa den Maade, at dens Medlemmer - endnu udelukkende Kvinder

- opmuntrer deres Mænd og mandlige Slægtninge og Venner til at stemme paa fremskridtsvenlige Kandidater. Foreningen har været til stor Støtte for det liberale Parti, hvilket navnlig skyldes Ko­miteens Ihærdighed; hvert Komitémedlem har nemlig et vist Distrikt under sig, i hvilket hun skal føre Tilsyn med Foreningsmedlemmernes Ar­bejde for Sagen.

For en Maanedstid siden afholdtes det aarlige Møde, til hvilket der havde indfundet sig næsten alle Medlemmerne foruden en hel Del Mænd af det liberale Parti. Før det egentlige Mødes Begyn­delse afholdtes der for Medlemmerne et Festmaaltid, hvortil c. 230 havde meldt sig, medens de øvrige Deltagere i Mødet muntrede sig med, inden Talerne begyndte, at afsynge Frihandelssange til Kla-verakkompagnement. Mellem de paafølgende Taler foredroges Musiknumre, afvekslende Klaver, Violin og Sang. Den nysudvalgte Præsident, Forenin­gens hidtidige Sekretær, Miss Alexandrina Peckover, indledte Mødet med en Tale, hvori hun efter at have gjort Rede for Foreningens Dannelse og Vækst, udtalte som sin Overbevisning, at skatte­pligtige Kvinder burde have Valgret og Valgbar­hed, selv om det muligvis, i det mindste i Be­gyndelsen, vilde styrke det konservative Parti, der havde mange ivrige Tilhængere blandt Kvinderne. Der­næst angreb hun den chamberlainske Toldpolitik, idet hun hævdede - og hun gik ud fra, at alle de tilstedeværende var enige med hende - at Frihandelssystemet, og kun dette, kunde skaffe den engelske Befolkning ordentlige Livsvilkaar. - En­delig opfordrede hun de tilstedeværende til af al Kraft at modarbejde et i Overhuset indbragt Lov­forslag om Indførelsen af Militærøvelser i Drenge­skolerne; Børnene skulde ikke allerede i Skolen lære at tilintetgøre, men snarere at bevare Menne­skeliv. Hun sluttede med at udtale et grundet Haab om en snar Sejr for det liberale Parti.

Senere paa Aftenen havde Miss Balgarnie Or­det. I Begyndelsen af sin Tale ytrede hun sin Glæde over, at liberale Mænd hele Verden over var begyndt at komme paa andre end de gammel­dags Tanker m. H. t. Kvinders Deltagelse i det offentlige Liv - det talte til Ære for Mændene, da det viste, de var i Færd med at blive kloge! - Den øvrige Del af hendes Tale formede sig som et meget krast Angreb paa Balfours og Chamberlains Politik: de kunde med god Samvittighed sige om sig selv: „Det, vi ikke burde have gjort, har vi gjort, og det, vi burde have gjort, har vi und­ladt at gøre; der er ingen Sundhed i os". Hun var fuld af Harme over den sydafrikanske Krig, som de havde skaffet Landet paa Halsen, og hun kritiserede skarpt den Uorden, der herskede i de erob­rede Landsdele for Øjeblikket. Hun fandt det op­rørende, at Folket skulde betale saa store Skat­ter baade direkte og indirekte, fordi Udgifterne til Hær og Flaade akkurat var dobbelt saa store nu som den Gang det liberale Parti sad ved Ro­ret, og hun havde paa sine Rejser i Kolonierne, bl. a. i Australien, set, hvor meget der kunde opnaas i Retning af Alderdomsunderstøttelse. o. a., naar en staaende Hær og Flaade ikke slugte saa enorme Pengesummer. - Endvidere fandt hun det meget beklageligt, at, alle de Medlemmer af det konservative Parti, som vilde have modsat sig Chamberlains Politik, var blevet ud­stødt af Ministeriet, og hun fremførte en hel Mængde Eksempler paa, hvor stor Skade Indfør­selstolden vilde gøre, og hvor nødvendigt det var, at alle Fremskridtsvenner sluttede sig sammen for at afværge Told paa alle de Ting, der er nød­vendige i det daglige Liv - derimod maatte Whisky og Øl gerne beskattes højere. - Saa gik hun over til at paavise Farerne ved at indfor­skrive kinesisk Arbejdskraft i de sydafrikanske Provinser - som Paaskud til Krigen havde Re­geringen fremført, at der skulde skaffes Arbejds­mark for engelske Arbejdere, og nu indførtes der kinesiske, som ved at underbyde de engelske vilde gøre det umuligt for disse at klare sig der­nede! - Endelig ønskede hun, at Interessen navnlig for de arbejdende Kvinders Deltagelse i det politiske Liv blev større, da den Lov, som Regeringen i Fjor vedtog om Beværternæringens Frigivelse aldrig kunde være blevet gennemført i et Land, hvor Kvinderne havde haft Stemmeret. Hun sluttede sin lange Tale, der, ligesom Miss Peckovers, næsten i hole sin Længde var trykt i den stedlige liberale Avis efter Mødet, med at udtale et Ønske om Foreningens Fremgang og Liberalis­mens Sejr*).

*) Forsinket af mangel på plads.