« Tilbage til søgeresultaterne
Handels- og Kontordamer
I en Artikel i „Kvinden og Samfundet" Nr. 12 siger candidata politices angaaende Kvinders Deltagelse i Butikshandel og Kontorvirksomhed: „Her er sikkert et Felt, som det ville være af Interesse at undersøge lidt nærmere".
Herved kom jeg til at tænke paa, at jeg ejer Oplysninger, som ganske vist kun drejer sig om 168 Handels- og Kontordamer, og derfor er afhængige af en Del Tilfældigheder, men som dog er paalidelige nok til at kunne komme frem og paaregne Interesse som et Udgangspunkt for Bedømmelsen af Standens Vilkaar.
Jeg vil kun bemærke, at Lønnen i det følgende gennemgaaende er lidt høj; mine 168 Oplysninger stammer fra de mere „velstillede."
Disse 168 Kvinder, nemlig: 20 Kasserersker, 52 Ekspeditricer, 36 Kontorister, Assistenter, Korrespondenter. 50 Bogholdersker og 10 Diverse, d. v. s. Telefonister, Handelsagenter, Billettricer o. l. har gennemsnitlig:
9 3/4 Times Arbejdsdag,
57 Kr. i maanedlig Gage,
8 1/2 Dag i aarlig Ferie.
Kun 3 er pensionsberettigede. Den bedst stillede har 150 Kr. om Maaneden, den daarligst stillede 10 Kr.; hertil maa dog bemærkes, at sidstnævnte er Elev. Den længste Arbejdstid er 13 a 14 Timer med 11/2 a 2 Timers Middag. Mange har slet ingen Ferie, en mener „aldrig i Evighed". Gratiale har kun ganske enkelte.
Tages nu hver Klasse for sig, forandres Tallene en hel Del, de kommer gennemsnitlig til at se saaledes ud.
Dgl. Arbejdstid Mdl.Gage Ferie
Kasserersker... 10 Timer, 48 1/8 Kr., 5 Dage Ekspeditricer .. 11 - 501/2 7 -Kontorister m. fl. 83/4 - 59 10 - Bogholdersker.. 91/4 - 691/4 10 - Diverse....... 9 - 38 9 -
men selvfølgelig er der i de enkelte Klasser stor Forskel. Der er f. Eks, en lykkelig Kassererske med 100 Kr. om Md., Ekspeditricer med 14 a 15 Timers Arbejdsdag o. s. v., men det vil blive for kedelig en Talopremsning at lade fremkomme her, hvor jeg kun tilsigter et lille Overblik.
Af de 168 Oplysninger har jeg ogsaa søgt oplyst, hvilken Art af Forretninger og Kontorer, der lønner bedst. Da jeg begyndte denne Undersøgelse, opdagede jeg til min store Forbavselse, at de 168 Skemaer gav mig 76 forskellige Brancher at tumle med, lige fra Korsetter og Maskiner, til Sko, Smør og Møbler paa Afbetaling, og fra Luftringe, Konserves og Superfosfat til Badeapparater, Olier, Paraplyer o. s. v., og jeg var lige ved at opgive Ævret, uden at kunne forstaa, hvorledes der kunde fremkomme saa mange Brancher. Da fandt jeg i en Statistik for Haandværk og Industri - udgivet af statistisk Bureau - den Bemærkning, at der til dennes Tabeller var opgivet 233 Brancher, hvoraf Kvinder arbejdede i de 177. Det forklarede jo til Dels de mange forskellige Angivelser; saa faa Oplysninger som mine, maa naturligvis sprede sig paa en uforholdsmæssig Maade, og da jeg samme Sted fandt et Vink med Hensyn til at samle de 76 Brancher sammen i enkelte Grupper, gik jeg i Lag med Arbejdet og fik de 76 indordnet under 8 Grupper.
Ihukommende de fleste Menneskers Rædsel for Tal og Statistik, skal jeg ikke trætte med Enkeltheder, men indskrænke mig til at meddele, at den Gruppe, der omfatter Assurance - Forsikrings - Sagfører - o. l. Kontorer, er den bedst stillede med en gennemsnitlig Arbejdstid paa 9 Timer og en maanedlig Gage paa 70 1/2 Kr., og at den Gruppe, der omfatter alle Beklædningsbrancher, er den sletteste, med gennemsnitlig 10 1/4 Times Arbejdsdag og 51 Kr. i Gage; men det er jo ogsaa denne Gruppe, der gemmer de fleste Kasserersker og Ekspeditricer, der iflg. foranstaaende var daarligst stillede.
Sammenlignes de 5 forskellige Stillinger, jeg har regnet med, med de tilsvarende i de andre Grupper, fremkommer Tal, der. hvad Arbejdstid angaar, er nogenlunde konstante, men som hvad Gagen angaar - skønt gennemsnitlige - afviger meget fra hverandre. Kontoristerne bevæger sig f. Eks. set i denne Belysning, mellem 30 og 74 Kr., medens Gennemsnittet var 59 Kr.; Kassererskerne mellem 33 og 65 Kr., Gennemsnittet var ca. 48 Kr. Den lykkelige Kassererske staar som Enerepræsentant for sin Gruppe, og jeg tør rolig paastaa, hun er et Unicum.
Som nævnt, er Lønnen temmelig høj i disse Tal; der er mange, mange unge Piger, selv i mere fremskredne Aldre, med Gager paa 35 a 40 Kr. om Maaneden for Heldagsarbejde. Værelse, Kost, ordentlige Klæder o. s. v., alt skal udredes af disse smaa Beholdninger, hvor Sygdom saa let sætter X for U, og hvor Tanken om Alderdom maa holdes helt borte.
Candidata politices Bemærkning om Konkurrencen, om dette at tjene til Hjælp til Klæderne o. s. v. er fuldkommen korrekt, men Hjemmene stiller den Fordring, at den unge Pige paa 16-18 Aar skal tjene - helst helt - sit eget Underhold, fordi Brødrene skal „lære" og „uddannes", saa maa det gaa hende, hendes Uddannelse og hendes Evner, som det bedst kan.
