« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindelig Undervisning og Opdragelse

Af: Kirstine Tullin

« Se emneord

Den 7. August afholdtes et nordisk Møde for kvindelig Undervisning og Opdragelse i N. Zahles Skoles Festsal. Da Formanden for den danske Pigeskole, Frk. Winteler, var fraværende, bød Næstformanden, Frk. Lang, velkommen. Frk. Anna Rønstrøm dirigerede. Hr. Skolebestyrer Berle, Kristiania indledede en Diskussion om Em­net: „Betegner den højere Pigeskoles Udvikling i de 2 sidste Decennier (Aartier) kun Fremskridt?" Emnet var ikke særnorsk; der var megen Lighed mellem Skoleforholdene, saadan som de havde udviklet sig i de 3 nordiske Lande; men Norge havde været tidlig paa Færde med Reform, Kritik og ogsaa med Reaktion. Den norske Skolelov af 1896 havde ikke taget særlig Hensyn til Pigesko­len; det var Fællesskolen, den tog Sigte paa, men dog var Reformerne ogsaa kommen Pigeskolen til Gode; navnlig maatte man glæde sig over Refor­mer paa Haandarbejdets, Sprogenes og Naturfage­nes Vegne. Dog stod meget tilbage at ønske. Medens Forskolen og Gymnasiet gav mere tilfredsstillende Resultater, var det især Mellemskolen, den egentlige Barneskole, der voldte Vanskelighed De utilfredsstillende Resultater laa ikke alene i Mangler ved Skoleloven, Skolen og Lærerne, men maatte ogsaa søges hos Hjemmene, der tit er li­det interesserede i Skolens Arbejde. De sidste Aartiers sociale Udvikling havde ogsaa medført, at Eleverne for en Del var anderledes end før. Den største Vanskelighed ved Mellemskolen laa dog i de mange Fag. Det var af uendelig større Værdi at kunne noget ordentlig end meget overfladiskdisk. Barneskolens Maal burde være at udvikle Evnerne og give Lysten til selvstændigt Arbejde. Hvad kunde der gøres mod den overhaandtagende „ Fagtræng­sel"? Taleren anbefalede for Pigeskolen frivillige Fag. Matematiken burde være et saadant. Mange Pigebørn spildte altfor megen Tid paa dette Fag i Forhold til, hvad de fik ud af det; dog burde det beholdes som Fag, da der ogsaa var dem, for hvis Evner det særlig laa, og da det kunde udvikle en vis Klarhed i Tænkningen. De andre Fag burde mere samarbejdes, saa det ene Fag blev en Støtte for det andet, og der burde skel­nes stærkt mellem Hovedfag og Bifag. Hoved­sagen var at samle, ikke at sprede; at vække og bevare den friske, sunde Arbejdsglæde og at ar­bejde henimod som Skolens Resultat at frem­bringe tænkende, interesserede Aandsmennesker.

I den livlige Diskussion, som fulgte, var alle Deltagerne enige om, at „Fagtrængslen" i Mellem­skolen var dennes Svaghed og Fare.

Efter et lille „Frikvarter" talte Frk. Whitlock, Stockholm: „Behöfver ungdomen social upplysning?" Taleren besvarede dette Spørgsmaal med et absolut Ja. I Sverige, hvor den politiske In­teresse stod langt tilbage for den sociale, havde man forlængst besvaret det gamle Spørgsmaal: „Skal jeg passe paa min Broder?" med et „Ja". De sociale Spørgsmaal vedkom ogsaa i høj Grad Kvinderne, baade dem, der var Hustruer og Mø­dre, og de ugifte Kvinder, for hvem der laa mange Opgaver i Samfundslivet. Som det nu er, faar Kvinder først lidt efter lidt og ligesom tilfældigt Kend­skab til Samfundsforholdene gennem Læsning, gen­nem Filantropi; men Oversigten naas næsten al­drig. Her burde Skolen række en hjælpende Haand. Et Forsøg var med Held gjort i Stock­holm. Her har man i et stort lejet Lokale sam­let Elever fra alle Skoler baade Drenge og Piger og talt til dem om sociale Emner. Der var den første Vinter bleven holdt 10 Foredrag af Mænd og 10 af Kvinder, og det havde været let at finde Talere. De havde meldt sig saa snart Sa­gen blev kendt, og det havde været Mænd og Kvinder, der kendte de Ting, de talte om. Der var for en levende interesseret Børneskare talt om „den svenske Fattiglov; om „Principerne for Ud­øvelsen af Velgørenhed"; i 3 Forelæsninger om „de fattige Børn i Hovedstaden"; om „Industri­alismen"; om „Folkeoplysningsarbejdet"; om „den svenske Kvindebevægelse" (Frederikke Bremer"); om „den svenske Kvindes Arbejdsomraader" og om „den svenske Kvindes retslige Stilling". Alle Foredragene var holdt saa saglige som vel muligt. Disse Foredrag, der fandt Sted udenfor den egent­lige Skoletid, havde Aften efter Aften samlet fuldt Hus, og mange Eksempler var der paa hvorledes de udkastede Tanker havde fænget i de unges Sind. Det hele havde haft Karakteren af en softial Vækkelse, og mange Børn, hos hvem Sam­fundsfølelsen var vakt, havde sluttet sig sammen om at gøre vel mod dem i Samfundet, der var mindre vel stillede end de selv. De var gaaet til Fattighusene, havde foranstaltet Bogudlaan o. s. v. En Frugt af denne og den følgende Vinters Arbejde var ogsaa Oprettelsen af det første sociale Ungdomsbibliothek i Stockholm. Bevægelsen havde ogsaa bredt sig til andre svenske Byer, f. Eks. Gøteborg, hvor der i Vinteren 1905 var holdt 4 sociale Foredrag.

Man havde mødt den Tanke, der her saa sejr­rigt var traadt ud i Livet med Indvendinger som f. Eks.: Skal vi have et nyt Fag indført i den allerede overbebyrdede Skole? Vil Børnene kunne interessere sig for sociale Forhold? Det sidste Spørgsmaal maa besvares med et stort Ja; med Hensyn til det første ønskede Taleren lige saa lidt som den foregaaende Taler at gøre Barnets Skolegang besværligere, derimod nok at knytte den nærmere til Livet. Enhver god Lærer vidste nu, at selv den grundigste Kundskabsmeddelelse var utilfredsstillende, hvis den ikke blev opdragende for Barnet. Lærerens Opgave var i Barnets Øjne at gøre Livet rigere, mere sammenhængende, mere værd at leve. Den sociale Oplysning burde knyt­tes til Historieundervisningen, navnlig til det sidste Aarhundredes og de moderne Ideers Historie. Taleren endte med at opfordre de tilstedeværende til at følge Sveriges Eksempel, idet hun selv tak­kede for de gode Indskydelser, svensk Skole havde modtaget fra norsk og dansk Side.

Det med stærkt Bifald modtagne Foredrag gav Anledning til en livlig Diskussion, der desværre forkortedes ved Tidens Knaphed.

Tilsidst gav Frk. mag. art. Ida Falbe-Hansen nogle Meddelelser om Planen til en 2aarig Under­visningsanstalt for Lærerinder for den højere Pige­skole. Man haabede paa et Statstilskud for at faa denne Plan ud i Livet.