« Tilbage til søgeresultaterne

Sociale Virksomheder

« Se emneord

Aarsberetning far 1904 fra Kvindehjemmet i Læssøesgade. (Formand: Fru Vibeke Salicath.)

Grundprincippet i Hjemmets Arbejde er: at yde Hjælp til Selvhjælp. Hjemmet har oprettet; 1) Et Folkekøkken, hvor Kvinder og Børn kan spise sig mætte i varm Mad for 8-20 Øre, og hvor Smaa-kaarsfolk kan hente Middagsmad. Herfra er der i Aarets Løb udleveret 19,319 Portioner Middags­mad a 20 Øre og 17,945 Kopper The, Mælk, Kaffe eller Stykker Smørrebrød a 4 Øre. Af Mad­tegn er der altsaa solgt 114,540 Stkr. a 4 Øre mod 71,874 i 1903. 2) Gæsteafdeling, hvor Kvin­der kan sove for 16 Øre om Natten, hvor svangre Kvinder kan bo i de sidste Uger før Fødselen, og hvor Mødrene kan faa midlertidigt Ophold med deres Børn. Til denne Afdeling har der i Aarets Løb været solgt Nattegn til 5830 Voksne og 932 Børn - henholdsvis ca. 800 og ca. 200 flere end i Fjor. 3) Vuggestue, hvor Mødrene kan have deres Børn om Dagen, mens de selv søger Arbejde. 4) Ammestuer, hvor Kvinder med ny­fødte Børn kan bo, indtil Moderen er anbragt i Plads og Barnet i Pleje.

Enhver, der henvender sig til Hjemmet med Forespørgsel om Hjælp, der ikke er Fattighjælp, kan faa Oplysninger om, hvor de har at henvende sig for at opnaa, hvad de ønsker. En Del af de Kvinder, som midlertidigt bor paa Hjemmet, søger man at faa anbragt i Pladser paa Landet, hvad dog viser sig at være vanskeligt, dels fordi mange af de Pladser, der bydes, ikke er heldige, dels og fornemmeligst fordi de i Hjemmet anbragte Kvinder ikke vil derud, da Lønnen er lavere end i Byerne og Forlystelserne færre. I 1904 har dog 39 Piger faaet Plads paa Landet; deraf har flere af dem faaet deres Diebarn med sig. Drifts­regnskabet balancerede med Kr. 19,461.74 Øre.

 

„Oversigt over Bangs Virksomhed 1904". Særtryk af „Nat og Morgen" giver en Beretning om de mange Anstalter til Hjælp for ulykkeligt stillede Børn, som staar under Redaktør N. Bangs Ledelse. Der omtales (S. 3) at ca. 40 Børn har faaet varm Mad l a 3 Gange om Ugen hos pri­vate Familier. Nu bliver det snart Vinter igjen og det vilde være godt, om talrige Hjem besluttede sig til at yde denne gode Gave. En Husmoder behøver ikke Velstand for at give et Barn et Maaltid Mad daglig, og enhver, der gør det, vil snart erfare, hvilken stor Glæde det er, daglig at mætte en lille sulten Mund.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder