« Tilbage til søgeresultaterne

Levring Højskole

Af: Anna Brosbøll

« Se emneord

Denne Højskole er den eneste her i Lan­det, der skylder en Kvinde sin Tilblivelse, og som har haft en Kvinde til Forstander. 1887 opførtes Skolen af Frøken Eline Beg­trup. Samme Aar holdtes der et stort Efteraarsmøde i Dagene 23-25 Septbr. Disse Møder, der har gentaget sig hvert Aar siden

da, har samlet indtil 900 Mennesker. Det var Forstanderindens Ønske, at der skulde være Karleskole om Vinteren og Pigeskole om Som­meren, som det sædvanlig er Skik paa Høj­skoler. Med Pastor Bruun som Medforstander havde Skolen i den første Tid 68 mand­lige og 88 kvindelige Elever. Der boede en Lærer paa Skolen og om Sommeren tillige en Lærerinde. Da Skolen gik over til kun at modtage Piger, fratraadte Pastor Bruun Forstanderskabet.

Som Pigehøjskole under Frøken E. Begtrup, har Skolen i de følgende 5 Halvaar haft 55 Elever. Alligevel har Indtægten været opadgaaende, da alle Fripladser faldt bort, og Ele­verne næsten alle boede paa Skolen. Paa Grund af den økonomiske Fremgang og med Henblik paa stigende Elevantal blev der i Foraaret 1905 foretaget en betydelig Tilbygning. Den smukke Bygning har vundet meget her­ved; Stuerne er i Farveudstyr og Ordning overordentlig ejendommelige og tiltalende. Der kan nu rummes over 30 Elever; desuden er Forstanderens Lejlighed blevet betydelig bedre. Samtidig er Skolens Gæld sunket fra 17,900 til 12,500 Kr.

Sammenstødende Omstændigheder har gjort det ønskeligt for Frk. Begtrup at trække sig tilbage. Ved et større Møde 13. Aug., hvor Egnens Beboere udtalte deres Anerkendelse af Frk. Begtrups Ledelse af Skolens Sager, indsattes den nye Forstander, den i Højsko­lekredse vel kendte Vald. Witt-Hansen fra Særslev Højskole; men Frøken Eline Begtrup er fremdeles Ejer af Skolen.

Enhver, der ved med hvilken Energi og Kærlighed Frøken Begtrup omfatter sit Arbejde, og hvilket stort og alvorligt Studium hun un­derbygger sine Foredrag med, maa haabe, at det kun er for en Tid, at hun forlader den egentlige Højskolegerning, og at det snart maa lykkes hende under gunstige Forhold at virkeliggøre sine Ideer - ogsaa den om en Karleskole med en Kvinde som Forstander - saa at vi atter blandt vore Højskoler kan tælle en, der styres af en Kvinde.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder