« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Københavnskredsen
holdt Mandag den 2. Oktober sit første Klubmøde i Vinter Fru Stampe Feddersen indledede en Forhandling om Hustruens retslige Stilling her i Landet. Saavel i Indledningen som i den følgende livlige Diskussion, var det især „Loven om Formueforhold mellem Ægtefæller af 7. April 1899”, der blev drøftet og gjort til Genstand for Kritik. Medens Hustruens Stilling før 1880 og 1899 var som det umyndige Barns, betegner Loven af 1899 et virkeligt Fremskridt. Hendes Myndighed er i Følge den, ganske som den ugifte Piges. Hvor intet andet er udtrykkelig bestemt, er der Formuefællesskab imellem Ægtefællerne. Alt, hvad den ene ejer eller kommer til at eje, er den anden Medejer af, og ved Skilsmisse tilfalder Halvparten hver af dem. Alt dette lyder jo meget godt, men - - - som det ogsaa kom frem i Diskussionen - der er meget at kritisere. Lovens § 11 siger
f. Eks.: Raadigheden over Fællesboet tilkommer Manden alene.
Hvis denne Aftens Klubmøde kunde føre til, at Kvinderne lærte Lovene - især saadanne, der særlig vedkommer dem - bedre at kende, da vilde det være et godt Resultat af den forøvrigt meget interessante og vækkende Sammenkomst.
Vi Kvinder har god Grund til at være Amtmand Ullmann taknemmelig for det Foredrag, han holdt for os i K. F. U. M., Gothersgade, Mandag Aften den 9. Oktober. Klart og tydeligt viste han Kvindesagens Udvikling i Norge, fra Camilla Collets „Følelsesudbrud”, Amtmandens Døtre (1855), gennem det virkelige Gennembrud i 80erne til det nuværende Standpunkt. De første Forkæmpere blandt Kvinderne selv, Gina Krogh f. Eks., havde kun stillet faa Krav. De havde haft den rigtige Forstaaelse af, at det, det først gælder om er Revolutioneringen indadtil af Kvindernes eget Sind og Tankegang. Det andet vilde komme. 90erne betegnede en Række af Reformer. Den største Sejr, de norske Kvinder har vundet, var den kommunale Valgret; Kvinders Adgang til de kommunale Raad havde tilført Samfundet et værdifuldt Element af Medfølelse. Nu efter 3 Aars Forløb var der ingen, der drømte om at faa de gamle Tilstande tilbage. I Norge, som i de andre nordiske Lande, arbejdes der nu for Kvinders Adgang til Statsembeder. Kvindesagen er sin Sejr vis; den er et Led i Udviklingen og gaar frem med en Naturmagts Nødvendighed. Det fælles Samfund trænger til Mænds og Kvinders Arbejde, og det fælles Fædrelands Skæbne bør bestemmes af Mænd og Kvinder, ikke af Mænd alene.
Middelfartkredsen
afholdt den 21. September ekstraordinær Generalforsamling, hvor Bestyrelsen forelagde den Lovændring, der blev vedtaget ved Aarsmødet i Aalborg, at „Kvinden og Samfundet” fra Nytaar skal være Medlemsblad, samt oplyste, at Kredsen af den Grund blev nødt til at forhøje Aarskontingentet med l Krone. Til Generalforsamlingen var mødt nogle og tyve Medlemmer. Flere udtalte deres Utilfredshed med den vedtagne Lovændring; men Resultatet blev dog, at største Delen af de tilstedeværende besluttede at vedblive at være Medlemmer af Foreningen. Det blev saa vedtaget at udsende Lister til hvert enkelt Medlem, hvorpaa de kunde tegne sig. 55 Medlemmer er bleven i Foreningen.
Koldingkredsen
afholdt offentligt Møde paa Højskolehjemmet Onsdag den 8. ds. Ca. 100 Tilhørere. Frk. Anna Brosbøll og Frk. Helene Berg holdt Foredrag. - Formanden, Frk. Lund Jakobsen takkede Talerne og oplyste Medlemmerne om, at Bestyrelsen havde bestemt, at der skulde være Medlemsmøde den første Fredag i hver Maaned samt at Skoleudvalget paa Hr. Rektor Bruuns Anbefaling havde givet Tilladelse til, at Foreningen benyttede den højere Almenskoles Gymnastiksal til Maanedsmøder, hvorfor man var Udvalget og Hr. Rektoren meget taknemlig. Under Forudsætning af tilstrækkelig Tilslutning agter Kredsen at lade afholde et Kursus i Kjolesyning.
Ørslevkredsen.
Siden Kredsens Oprettelse i Efteraaret 1904 har der været afholdt nogle Møder i Vinterens Løb med Forhandling om Lovforslaget om borgerligt Ægteskab, om Vielsesritualet osv., og den 13. September blev der afholdt et større Møde i Bøgelunde Forsamlinghus med Dansk Kvindesamfunds Formand Fru Jutta Bojsen-Møller som Taler.
Aalborg-Nørresundby kredsen.
Torsdag den 21de September holdt Baronesse Schaffalitzky de Muckadell Foredrag
om „kvindelig Mission ”s Arbejde i Ind- og Udland.
Efter Indstilling af Dansk Kvindesamfund valgte Aalborg Byraad Fru O. Klingenberg og Frk.
B. Jørgensen til Medlemmer af Værgeraadet samt som Suppleanter Frk. A. Colding og Fru Syndergaard (Asylmoder).
Som tidligere meddelt er første Mødeaften fastsat til Tirsdag den 24. Oktbr.
Lemvigkredsen.
Onsdag den 11. Oktober holdt Lemvigkredsen sit første Møde efter Sommerferien. Styrelsen underrettede Medlemmerne om, at „Kvinden og Samfundet” fra Januar 1906 blev Medlemsblad, og Medlemsbidraget forhøjet til 2 Kr. med Moderation for Familjer.
Efter indhentede Oplysninger, særlig med Hensyn til de ugifte Mødre, syntes der at være Trang til et Oplag af Tøj til spæde Børn, hvorfor Styrelsen opfordrede Medlemmerne til hver at give sin Skærv til Oprettelsen af et saadant samt muligvis bruge Mødeaftnerne, da de fleste dog sidder med et Haandarbejde, til Forfærdigelse af Barnetøj. Tanken vandt varm Tilslutning.
Derefter oplæstes en Del af Referatet fra Fællesmødet, blandt andet om de ugifte Mødres og deres Børns Retsstilling.
Forøvrigt gik Aftenen med Samtale om forskelligt; der taltes om Værgeraadene, og man beklagede meget, at der i Lemvig kun var sat en Kvinde som Suppleant, medens der i de omliggende Landsogne var valgt mange Kvinder ind.
Nogle Damer, som havde opholdt sig i Norge under de store Begivenheder i Sommer, fortalte livligt om deres Indtryk deroppe fra.
