« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor
Maa jeg i Anledning af den i Bladets Nr. 18 Side 162 citerede Begrundelse for Tjenestepigeforeningens Anvisningskontor: at Tjenestepigerne derved „fritages for………………at henvende sig til Fæstekontorerne, i hvis Interesse det kun ligger at tjene saa meget som muligt”, ved disse Linier oplyse saavel „Tjenestepigeforeningen” som Bladets Læsere om, at denne Dom i hvert Fald ikke passer paa det af Dansk Kvindesamfund i 1888 oprettede Fæstekontor, som ikke har haft dette, men ganske andre Formaal for Øje.
Det var for at bøde paa de den Gang meget uheldige Fæsteforhold, hvorunder særlig det kvindelige Tyende led. at D. Kv. Sf. oprettede sit Fæstekontor, samtidig med at det nedsatte et Forretningsudvalg, som af alle Kræfter arbejdede for at faa disse uheldige Forhold ændrede. Dette Maal lykkedes det at naa, idet Loven af 1. April 1891, som traadte i Kraft 7. Juli samme Aar, forbød al uautoriseret Bortfæstning hele Landet over.
Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor har altid sat sig som Formaal at virke til Gavn for dem, der søgte det; det har derfor bestræbt sig for at være et Sted, hvor begge Parter kunde mødes i Tillid til, at det var Kontoret magtpaaliggende at tage ligeligt Hensyn til begge Sider og at sørge for, at netop de, som passede sammen, fandt hinanden, og det har haft den Glæde, at dette som oftest er lykkedes, hvad den Omstændighed, at de bortfæstede som Regel er bleven flere Aar i deres Pladser, ogsaa tyder paa.
Det har til Stadighed staaet i Forbindelse med Institutioner, som Jægerspris Tjenestepigeskole og forskellige Børnehjem, hvis unge Piger det har haft Held til at anbringe i gode Pladser. I de sidste 7 Aar har det ligeledes uden Vederlag arbejdet for Husmødreforeningens hjemkomne Lærlinge.
Ligeledes har det bestræbt sig for, saa godt det kunde, at hjælpe Pigerne, hvor det trængtes, udover det egentlige Formaal: Bortfæstningen. Det havde saaledes i en Aarrække et Gæsteværelse i Forbindelse med Kontoret, hvor tjenstledige Piger uden Tilholdssted kunde bo, indtil det lykkedes at skaffe dem Plads. Af Midler, som indkom, dels ved Gaver fra enkelte private dels i Smaasummer i en Bøsse, som staar i Kontoret, er en Del Piger blevet hjulpet, med Eftergivelse af Gebyr, eller med Hjælp til midlertidigt Ophold, Indløsning af pantsat Tøj og lignende, ligesom Kontoret ogsaa har skaffet mange Piger, som kom fra Hospitalet, Rekreationsophold paa Marthabo.
Man vil af det foregaaende kunne se, at D. Kv. Sf.’s Fæstekontor virkelig har haft højere Formaal for Øje end at tjene saa meget som muligt. Da Kontoret ikke tager Indskrivningspenge af tjenestesøgende, har de Piger, som det ikke lykkes at skaffe Plads, heller ingen Udgift af at henvende sig der.
