De kvindelige Væveres Fagforening.
er en af de stærkest organiserede Kvindeforeninger. Den har en energisk Bestyrelse med en Formand i Spidsen, der ikke skyr nogen personlig Opofrelse, naar det gælder Foreningens Vel. Foreningen tæller ikke faa Medlemmer, har en Understøttelseskasse og søger ved hyppige Møder at holde Medlemmerne sammen.
Naturligvis tæller Vævernes Fagforening mange unge Kvinder, og af disse var der ved Foreningens Præmiemaskerade, som afholdtes i Lørdags, foranstaltet et Optog med Sang og Dans, som skulde forestille Kampen for Normalarbejdsdag.
De unge Piger var i Skjoldmødragt, alle ganske ens, klædt i højrødt med Guld, Skjold og Spyd; og medens de efter en kraftig Dansemusik kækt stampede med deres Fødder og slog harmfulde Slag paa deres Skjolde, krydsedes deres Klinger, indtil de sejrrige hævede deres Spyd mod Fanen, hvorfra der lystes et Leve for de kvindelige Vævere.
Det gaar vel neppe saa let med Sejren for Normalarbejdsdagens Indførelse, som de unge Piger i Dansetakt fremstillede den, men under Legen og Drømme om Sejr synges der Mod og Kamplyst ind i de unges Sind for lykkeligere og bedre Kaar for de kvindelige Arbejdere, og det lød kønt under Skjoldmøernes Indgangsmarsch at høre „Majsangen” :
Daglig hører vi, Maskinen brummer,
halve Døgnet hviner travle Hjul,
Lønnen dog kun byder usle Krummer
og til Husly kun et nøgent Skjul,
trætte søger vi et fattigt Leje,
trætte staar vi op med Slavens Nag;
nu skal over Lande Fanen veje
for den 8 Timers Arbejdsdag.
