« Tilbage til søgeresultaterne
Politisk Kvindeforening
Politisk Kvindeforening
holdt sin aarlige Generalforsamling den 24. Oktober i Studenterhuset i København.
Efter at Formanden og Kassereren havde aflagt Beretning, forhandledes nogle Forslag til Lovændringer. En af disse Lovændringer betegner en hel ny Fase i politisk Kvindeforenings Udvikling. Da den stiftedes for et Aar siden, var dens Formaal angivet i § l, der lød saaledes:
Politisk Kvindeforenings Formaal er at vække Kvinders Interesse for politiske og sociale Spørgsmaal samt gennem Møder med Foredrag og Diskussion at uddanne dem til Deltagelse i det offentlige Liv.
Paa Generalforsamlingen blev denne § forandret til at lyde saaledes:
Politisk Kvindeforenings Formaal er at virke for Kvinders kommunale og politiske Ligestilling med Mænd samt gennem Møder med Foredrag og Diskussion om politiske og sociale Spørgsmaal at uddanne dem til Deltagelse i det offentlige Liv.
De andre Lovændringer angik Foreningens indre Anliggender.