« Tilbage til søgeresultaterne

Ved Reformationsfesten

Af: Professor Torp

« Se emneord

Ved Reformationsfesten

paa Universitetet Torsdag den 16. November holdt Professor Torp Festtalen over Emnet: Den franske Erklæring om Menneskerettig­hederne fra 1789.

Med Professorens Tilladelse og efter hans Manuskript aftrykker vi nedenfor et Brud­stykke af Talen, som vil have stor Interesse for dette Blads Læsere.

„. . . Gaar vi til den følgende Bestemmelse - Art. 6 sammenholdt med Art. 3 - der ud­taler Grundsætningen om alles Ret til Delta­gelse i Lovgivningsmyndigheden - den almin­delige Stemmeret, ser vi atter, at vor Tids Lovgivning endnu kun højst ufuldkomment realiserer denne Tanke. At Reglen ikke skal forstaas aldeles bogstaveligt, at Forbrydere, Sindssyge og Umyndige ikke skal have Stem­meret, er selvfølgeligt. Men atter der møder vi i første Række Kvinderne som de tilside­satte. Har end maaske Erklæringens Forf. ikke haft Kvinderne for Øje, fordi deres Krav endnu ikke laa fremme i Tiden, saa er dog utvivlsomt Kvindens politiske Ligeberettigelse kun en simpel Konsekvens af den Aand, af hvilken Menneskerettighedernes Erklæring er udgaaet. - Vi møder dernæst alle de 25 - 30aarige, dem der anses modne til at virke selvstændigt som Dommere, Sagførere, Læger, Præster, Købmænd og Haandværkere, til at være Familjeforsørgere og Værger for deres egne eller andres Børn. som har alle Borger­pligter, men ikke den vigtigste Borgerret. Og endelig mangler en Samfundsklasse, Tyendet, der ogsaa har alle Pligterne, Ret til at deltage i Statsstyrelsen.

Og naar disse Kategorier udelukkes fra Valgretten, er det ikke, fordi vi er komne til en bedre Erkendelse end Mændene fra 1789. Selve disse svigtede i 1791 deres egne Principer, indførte Valgcensus og andre Indskrænk­ninger, og andre Lande fulgte Eksemplet.

Men Historien, ikke mindst den nyeste Tids, viser, at Udviklingen uimodstaaeligt bærer hen imod Anerkendelsen af Valgret for alle myndige og uberygtede Mænd og Kvinder. Overalt har Kampen været ført for den frie og lige Valgret; Skridt for Skridt nærmer Land efter Land sig dette Maal. Det er med andre Ord ikke Menneskerettighedernes Er­klæring, der gaar for vidt. Det er os, som endnu mere end 100 Aar efter, ikke er naaet i Højde med den."

(Hele Professor Torps Tale kommer i „Det ny Aarhundredes" December-Hefte,

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner