« Tilbage til søgeresultaterne
Ved Reformationsfesten
Ved Reformationsfesten
paa Universitetet Torsdag den 16. November holdt Professor Torp Festtalen over Emnet: Den franske Erklæring om Menneskerettighederne fra 1789.
Med Professorens Tilladelse og efter hans Manuskript aftrykker vi nedenfor et Brudstykke af Talen, som vil have stor Interesse for dette Blads Læsere.
„. . . Gaar vi til den følgende Bestemmelse - Art. 6 sammenholdt med Art. 3 - der udtaler Grundsætningen om alles Ret til Deltagelse i Lovgivningsmyndigheden - den almindelige Stemmeret, ser vi atter, at vor Tids Lovgivning endnu kun højst ufuldkomment realiserer denne Tanke. At Reglen ikke skal forstaas aldeles bogstaveligt, at Forbrydere, Sindssyge og Umyndige ikke skal have Stemmeret, er selvfølgeligt. Men atter der møder vi i første Række Kvinderne som de tilsidesatte. Har end maaske Erklæringens Forf. ikke haft Kvinderne for Øje, fordi deres Krav endnu ikke laa fremme i Tiden, saa er dog utvivlsomt Kvindens politiske Ligeberettigelse kun en simpel Konsekvens af den Aand, af hvilken Menneskerettighedernes Erklæring er udgaaet. - Vi møder dernæst alle de 25 - 30aarige, dem der anses modne til at virke selvstændigt som Dommere, Sagførere, Læger, Præster, Købmænd og Haandværkere, til at være Familjeforsørgere og Værger for deres egne eller andres Børn. som har alle Borgerpligter, men ikke den vigtigste Borgerret. Og endelig mangler en Samfundsklasse, Tyendet, der ogsaa har alle Pligterne, Ret til at deltage i Statsstyrelsen.
Og naar disse Kategorier udelukkes fra Valgretten, er det ikke, fordi vi er komne til en bedre Erkendelse end Mændene fra 1789. Selve disse svigtede i 1791 deres egne Principer, indførte Valgcensus og andre Indskrænkninger, og andre Lande fulgte Eksemplet.
Men Historien, ikke mindst den nyeste Tids, viser, at Udviklingen uimodstaaeligt bærer hen imod Anerkendelsen af Valgret for alle myndige og uberygtede Mænd og Kvinder. Overalt har Kampen været ført for den frie og lige Valgret; Skridt for Skridt nærmer Land efter Land sig dette Maal. Det er med andre Ord ikke Menneskerettighedernes Erklæring, der gaar for vidt. Det er os, som endnu mere end 100 Aar efter, ikke er naaet i Højde med den."
(Hele Professor Torps Tale kommer i „Det ny Aarhundredes" December-Hefte,
