« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Børn. Børns Oplysning om Kønslivet
Om dette Emne holdt Sundhedsforeningen forleden Aften et overordentlig interessant og vel besøgt Møde. Spørgsmaalet, som var stillet til Diskussion, lød saaledes: Naar og hvorledes bør Børn oplyses om Kønslivet. Besvarelserne var meget forskellige, Opfattelserne saa ganske fra hverandre afvigende, og noget egentlig Resultat naaedes absolut ikke - og kunde selvfølgelig ikke naas; at fastslaa Bestemmelser i den Retning, paalægge Skolen en Oplysningspligt, forlange den ubetinget af Hjemmene eller andet lignende, er saavist ganske umuligt; dertil er dette Emne for stort, Børnene for forskellige, de voksne ikke taktfulde nok - enkelte Undtagelser ufortalt.
Det maatte da ogsaa slaa enhver, som opmærksomt fulgte den lange Diskussion, som førtes af saa mange fine, alvorlige Mennesker, at denne Oplysning, naar den skal gives, ganske tvangfrit maa overlades til Forældre, Værger, Lærere og andre, for hvem det kan blive en Pligt; enhver maa efter foreliggende Omstændigheder vælge Tid og Maade.
Jeg agter ikke med disse Linier at forsøge at give nogetsomhelst Bidrag til Besvarelsen af de to Spørgsmaal: „naar" og „hvorledes" - det kan jeg simpelthen aldeles ikke.
Men - der er en ganske anden Side af Sagen, som jeg i høj Grad kunde ønske at udtale mig om. Den blev ganske vist berørt paa Mødet, men altfor lidt og altfor let, syntes det mig.
Man lod til at mene, at Oplysning er alt, er Frelsen, er Vaabnet mod alle Kønslivets Farer.
Dette er grundfalsk; og derved, at Diskussionen drejede sig om den Tap, kom man til fuldstændig at forfejle Hensigten, som dog vel var den: at tale med hverandre om, hvorledes de unge bedst kan værnes mod et sygeligt og nedbrydende Kønsliv, man vil vel oplyse dem for at vare dem ad.
Oplysning er intet - absolut intet Værn; naar Driftslivet begynder at røre sine mægtige Kræfter i de unge Legemer, da vil det lidet nytte, at man ved, hvad der foregaar, at man er - oplyst.
Det eneste sande, virksomme Værn ligger i - det ethiske. Alt i Opdragelsen, som bidrager til at udvikle et ethisk Livssyn, en fast, en sanddru, en ren Vilje, det er godt; og det skal gives Børnene i Hjemmene i Skolerne, ja, helst overalt (Gud bedre det!) hvor de færdes i Samfundet.
Legemlig Renlighed, Maadehold i materiel og aandelig Henseende, Tro paa de Livsmagter, som hører Lyset til, Had til Løgn og Svig.
Børnene og de unge skal vide, at kun i Driftslivets Beherskelse er der et lykkeligt Liv i Vente for dem; at det modsatte gør Driften til den største Forbandelse for dem selv og andre; og de skal vide, at Kønsdriftens ethiske Opgave er Slægtens Forplantelse og ikke Lysternes Tilfredsstillelse.
