« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

« Se emneord

Koldingkredsen.

Fredag d. 3. November 1905 afholdt Kol­dingkredsen sit 2. Medlemsmøde i den højere Almenskole. Lærerinde Frk. Elisabeth Lorentsen, Kredsens Sekretær, indledede en For­handling over Emnet: „Skal Udtrykket „underdanig" og det Skriftsted, hvori det staar, fjærnes af Vielsesritualet?” hun gav en kort Oversigt over Striden i Dansk Kirketidende an­gaaende dette Emne og opfordrede Medlemmerne til at tage Stilling til dette Spørgsmaal, da det allerede før Koldingkredsens Stiftelse var be­handlet i alle Kredse, og en „Meningstilkende­givelse" i den Retning af Fællesmødet indsendt til det kirkelige Udvalg. Flere Medlemmer fandt Ordet mere unyttigt end egentlig skade­ligt; men man vedtog dog sluttelig ensstemmig at ønske Ordet fjærnet af Vielsesritualet. - I Tilslutning til den første Forhandling ud­talte en Del Medlemmer paa given Foranled­ning, at ihvorvel de var enige med Fru Stampe Feddersen i Ønsket om Fjærnelsen af det omstridte Ord i Vielsesritualet, saa kunde de dog ikke være enige med hende i alle Punk­ter i hendes Motivering i Artiklen i Dansk Kirketidende Nr. 37. Man kunde navnlig ikke slutte sig til den af Fruen omtalte Forargelse over Sammenligningen mellem Ægtefolk og Kristi Forhold til Menigheden.

Formanden sluttede Mødet, der var besøgt af ca. 30 Medlemmer. Næste Medlemsmøde første Fredag i December.

 

Ringkøbing-kredsen

holdt d. 18. Novbr. selskabelig Sammenkomst i Ringkøbing Højskolehjems nye Lokaler med Pastor Møller fra Marvede som Taler. Pa­stor Møller fortalte et Par af Selma Lagerlöf s Legender og sluttede med at fremhæve, at det er Kærligheden, der ikke vil sit eget, men alt for andre, der giver den sande Fri­hed med lige Rettigheder.

 

Københavnskredsen.

I et fornøjeligt og fængslende Foredrag for­talte Frk. mag. art. Ida Falbe-Hansen ved sidste Klubaftensmøde om H. C. Andersen. Ud fra Æventyrene belyste Taleren det nøje Sammenhæng, der er mellem disse og Digte­rens egen Person og Personer og Forhold paa hans egen Tid.

Æventyr som „Svinedrengen" og „Natter­galen" er jo evig unge og altid nye, men morsomt og belærende var det at faa frem­draget et vistnok saa lidet almen kendt Æven­tyr som det om „Gartneren og Herskabet".

H. C. Andersen erobrede ikke sit Publikum med eet Slag. Først lidt efter lidt og gen­nem megen Kritik arbejdede han sig frem. Det var det nationale Aar 1848, da alle stri­dende Elementer forsonedes i den fælles Fædrelandsfølelse, og da H. C. Andersen skrev Digtet: „I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme", der bragte ham frem i den offent­lige Bevidsthed som den store Digter, der var skattet i Udlandet, og som vi havde al god Grund til at være stolte af. H. C. An­dersen hilste med Glæde den nye Tid i Litte­raturen velkommen. Hvor nøje han var knyttet til denne viser ogsaa den Indflydelse han har haft paa Digtere som I. P. Jacobsen (Regnvejrsstemningen i „Mogens") og Bjørn­stjerne Bjørnson, der uforbeholdent erklærer ham sin Kærlighed.

 

Holste brokredsen

holdt Møde den 20. Oktober. Man oplæste „Formuesforholdet mellem Ægtefæller" af Astrid Stampe Feddersen. Den 17. November afholdtes det næste Møde, og da blev der lagt for med Formuesforholdet mellem Ægte­fæller i Deuntzers Familjeret.

I December holder Kredsen Møde den an­den Fredag Kl. 8.