« Tilbage til søgeresultaterne
Om Værgeraadene
Da vi i Foraaret fik Loven om Oprettelsen af Værgeraad rundt i vort Land blev denne Foranstaltning fra alle Sider hilst med den største Glæde, og alle var enige om, at her var et Felt, hvor mange varmtfølende Mennesker kunde komme med i Arbejdet, være med til at lyse op i mangt, et Menneskeliv, for hvilket Fremtiden laa, tungt og indestængt, uden Lys og Glæde. Den Gærning at tage sig af de mange, mange, som fra Fødselen af, saa at sige, kun var henvist til Livets Skyggeside - Sorg og Miskendelse - for ofte efter en haabløs Kamp mod Fordom og Uret at gaa til Bunds, sammen med de mange, der af Mangel paa Vilje endte, enten i Fortvivlelse eller paa Forbryderbænken. Dette Arbejde syntes mig maatte ligge for og kunne tages op af enhver tænkende og villende Kvinde. - Mærkværdig nok havde Regering og Rigsdag haft det rigtige Syn paa Sagen og ikke lukket os ude af Værgeraadet. Stor har min Skuffelse dog været, naar jeg ser paa, hvad „Dansk Kvindesamfund" har gjort for at komme med i det Arbejde, Mændene dog fandt os skikkede til. Saa godt som intet Sted i det hele Land, har vi [Dansk Kvindesamfund] faaet Kvinder ind i Værgeraadene. Jeg kender i hvert Fald intet Sted uden den By, hvor jeg selv har hjemme. Og hvorfor er det ikke sket? Fordi vi ikke har tænkt paa at gøre vor Indflydelse gældende. Mændene har ingen Skyld her; det viser bedst den Maade, Byraadet tog Sagen paa her hos os; ikke en Stemme rejste sig mod, at Dansk Kvindesamfunds Afdeling her ønskede sig repræsenteret i Værgeraadet. Med største Beredvillighed gav man os ikke blot et Medlem, men ogsaa en Suppleant i hver af Værgeraadskredsene og valgte de af os udpegede Kvinder.
Aalborg i December.
