« Tilbage til søgeresultaterne
Juridisk Brevkasse
Til denne Rubrik kan Medlemmer af „Dansk Kvindesamfund" og Abonnenter paa „Kvinden og Sam-fundet” indsende Spørgsmaal, som til Underretning for Redaktionen maa være forsynet med Spørgerens Navn og Adresse.
Spørgsmaalene besvares af Overretssagfører A. Munch Petersen.
Kan det være muligt, at en Husbond har Lov til at jage sin Tjenestepige op af Sengen for at staa i Vaskebaljen, Dagen efter at hun har født, samt forlange at Barnet skal ud af Huset øjeblikkelig. Og hvis han ikke har Ret dertil, har saa ikke Jordemoderen Forpligtelse til at melde det?
M. W.
Svar. Nej, dette har Husbonden ikke Ret til. Der vil her blandt andet kunne være Tale om at anvende Straffelovens § 197 - i hvert Fald analogisk. Denne bestemmer nemlig, at den, som udsætter et spædt Barn eller forlader en under hans Varetægt staaende Person i hjælpeløs Tilstand, straffes med Forbedringshusarbejde, eller under formildende Omstændigheder, navnlig hvis Gærningen ikke har medført Fare for den paagældendes Liv og Helbred, med Fængsel, ikke under 2 Maaneders simpelt Fængsel.
Derimod har Jordemoderen ikke nogen Pligt til at foretage nogen Anmeldelse, hvis hun kommer til Kundskab derom.