« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Knud V. Rosenstand: Bertel Thorvaldsen.
En Skildring for Ungdommen. G. B. N. F. 1905.
Med denne Bog som Hjælper vil mangen ung have dobbelt Glæde af sine Besøg i Thorvaldsens Museum. Horace Mann har et Sted sagt, at virkelig store Mænds og Kvinders Liv var den rette Ungdomslæsning. Valget her kunde ikke være bedre gjort blandt Kunstnere. Faa stred saa haardt, naaede saa højt og elskede saa helt og lykkeligt det, de gav deres Liv hen til, som Thorvaldsen. Og endnu færre bevarede et i en vis Forstand saa rent Sind, tog saa lidt Skade paa sin Sjæl og vedblev at være sig selv som han. Det er umuligt at læse Bogen uden at blive glad og varm om Hjertet, saa levende er Forf.s Kærlighed til og Forstaaelse af sit Stof - og af dem, han særlig har skrevet for. Ogsaa til den unge, hvis Vej blev en hel anden, lyder der et frejdigt »Fremad« fra dette dejlige Menneskeliv.
Clara Tschudi: Ludvig den anden, Konge af Bayern. G. B. N. F. 1905.
Forf. lover en anden Del, saa Arbejdet er ikke afsluttet. Emnet er jo i sig selv overordentligt interessant; men Forf. synes ikke at eje Løsningen paa ret meget af det gaadefulde i denne ulykkelige Fyrstes Væsen. Heller ikke mærker man, at hendes Arbejde hviler paa virkelig Fordybelse i, hvad der kunde give større Klarhed; et saa væsentligt Punkt som Wagners og Kong Ludvigs Venskab er der end ikke gjort Forsøg paa at behandle nogenlunde udtømmende.
Johanne Münter: Minder fra Japan. G. B. N. F. 1905.
En Bog om Japan har let ved at finde Læsere i disse Aar. Fru Münters Skildringer tager mange Smaatræk med, som undertiden hjælper til Forstaaelse af, hvad der i Virkeligheden er os fjernt og fremmed. Interessantest er, hvad der fortælles om Kvindernes Liv, hvad Forf. som Kvinde har set og faaet Kvinder til at fortælle. Europæisk Tænkemaade og Dannelse har ganske vist lagt en fin
Skal over disse begavede Østerlændinges Sind - men Skallen er meget tynd, hvor Asiaten staar overfor Kvinden.
Emma Kraft: Brogede Blade. Hagerups Forlag. Kbhvn. 1905.
Frk. Kraft har gjort et for hurtigt og derfor noget overfladisk Arbejde. Det kønneste ved hendes Bog er hendes sunde Sinds friske Glæde over nye Steder og nye Mennesker. Trods den Medfølelse, der utvivlsomt besjæler Forf. overfor Samfundets Stedbørn,- synes hun lidt for tilbøjelig til at se lyst paa hvad der er mørkt, og til at tro godt om Institutioners og Korporationers Barmhjertig-hedsanstalter. Hvis det var saa rart at havne et saadant Sted, hvorfor frygter vi det da alle saa meget - saa meget, at der er dem, der foretrækker Døden fremfor Samfundets Barmhjertighedsanstalter?
