« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindens retslige Stilling i Danmark,

Af: Henny Petersen

« Se emneord

Kvindens retslige Stilling i Danmark,

Kortfattet Fremstilling

af cand. jur. Henny Petersen. (Fortsat.)

Fattigvæsenet har, naar det har maattet tage sig af Hustruen, et ubetinget Krav paa at faa Udgifterne hertil dækkede af Manden. Det har Ret til at gøre Udpantning for Beløbet, og hvis der intet er at gøre Udpantning i, bliver Manden hensat til Afsoning af Gælden paa Vand og Brød.

Disse Regler kan i mange Tilfælde være noget haarde for Manden, og det kunde synes en Del beret-tiget, naar Mændene har beklaget sig over, at Hustruen aldeles ingen Forsørgelsespligt havde overfor dem. Naturligvis er det i langt de talrigste Tilfælde det rimeligste, at Manden skal sørge for Underholdet, medens Hustruen passer Hjemmet, men der kan jo tænkes Tilfælde, i hvilke Manden f. Eks. mister sin Arbjdsdygtighed, og Hustruen tjener meget godt ved et eller andet Selverhverv. Men endog i et saadant Tilfælde var Hustruen tidligere ikke for­pligtet til at yde noget Bidrag til Mandens Under­hold. Dette Forhold ændredes en Del ved den nu gældende Fattiglov, idet den har foreskrevet en vis Pligt ogsaa for Hustruen til at forsørge sin Mand. Denne Pligt er dog meget lemfældig og kan ingenlunde sammenstilles med de strenge Be­stemmelser for Mandens Vedkommende. Betingel­sen for, at en Hustru er pligtig at forsørge sin Mand, er saaledes, at hun selv har enten Formue eller Selverhverv, der giver hende mere, end hun selv behøver til sit Underhold, og hun skal, selv­om hun har rigeligt, kun yde Manden det allernødvendigste til hans Livsophold, medens Mandens Underholdsbidrag til Hustruer, sættes i Forhold til hans Indtægt og Stilling. - Heller ikke bevirker Fattigunderstøttelse til Manden nogen Forringelse i Hustruens borgerlige Stilling, og hun kan aldrig tvinges til at „sidde" Underholdsbidraget af.

Ægteskabets formueretlige Virkninger. Den almindelige Ordning er, at der er fuldstændigt Formuefællesskab mellem Ægtefællerne, d. v. s. at al Formue, hvad enten den medbringes ved Ægteskabets Stiftelse eller erhverves, medens det bestaar, er fælles Ejendom med lige stor Andel for hver Ægtefælle; dog kan Lovreglerne om fuldstændig Formuefællig ved Ægtefællernes Over­enskomst fraviges i større eller mindre Omfang, og under visse Betingelser kan den ene Ægtefælle fordre, at Fællesboet skal deles, og Formuefælles­skabet aldeles ophøre.

Medens altsaa alle Formueretligheder bliver fæl­les for Hustruen og Manden, gælder der ikke ganske det samme med Hensyn til Gældsforplig­telserne. Her er Hustruen stillet noget gunstigere end Manden.

(Fortsættes).

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner