« Tilbage til søgeresultaterne
Det norske Vielsesritual
Man har gjort os opmærksom paa, at vi i „Kv. og Sf." Nr. 17, 1905, udstedte en Veksel, som vi endnu ikke har indfriet I en Fodnote lovede vi nemlig at bringe et Aftryk af det norske Vielsesritual. Vi iler med at indhente det forsømte.
Det norske Vielsesritual ifølge kgl. Anordning af 19. April 1901.
Da I nu have givet eder i Ægteskab sammen i Guds Navn, saa hører først Herrens Ord om Ægteskabets Hellighed og Ukrænkelighed.
Saa siger Vor Herre Jesus Kristus:
„Have I ikke læst, at han, som skabte dem fra Begyndelsen af, skabte dem til Mand og Kvinde og sagde: „Derfor skal Manden forlade Fader og Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle være ét". Derfor, det, som Gud har sammenføjet, det skal et Menneske ikke adskille.
Kom dernæst i Hu, at den samme Jesus Kristus, Vor Herre, da han blev buden til Bryllup i Kana i Galilæa, villigt kom og sad tilbords med Brudgom og Brud og aabenbarede sin Herlighed og velsignede dem.
Saaledes byd ogsaa l den Herre Jesus til Gæst og bed ham, at han altid vil blive hos eder, og at I altid maa blive hos ham, i hans Ord og i hans Menighed; saa skal han aabenbare sin Herlighed for eder, styrke eder i Troen, hellige eder i Sandheden og bevare eder fra det onde. Vær derfor ikke bekymrede for noget, men lad i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse, og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjærter og eders Tanker i Kristus Jesus.
Og endelig læg eder paa Hjærte Herrens Ord:
„Et nyt Bud giver jeg eder, at I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder". Og: „Hvo, som vil blive stor blandt eder, han skal være eders Tjener". Thi Ægtefolk er fremfor alle satte til at elske hverandre og tjene hverandre. Hav derfor det samme Sind, idet I have den samme Kærlighed. Lad ingen Vrede eller Bitterhed komme op imellem eder, men beder med hverandre og for hverandre, bærer hverandres Byrder og opfylder saaledes Kristi Lov. Kom hverandre trofast til Hjælp under Arbejdet for det Liv, som nu er, og læg fremfor alt Vind paa at støtte og hjælpe hverandre paa Vejen til det evige Liv. Og han selv, Fredens Gud, hellige eder helt igennem, saa eders Aand og Sjæl og Legeme maa bevares fuldkomne og ulastelige til vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse.
Derefter Bøn.