« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens retslige Stilling i Danmark
Kortfattet Fremstilling
af cand. jur. Henny Petersen.
(Fortsat.)
Hvis saaledes Manden indbringer Gæld i Ægteskabet, vedbliver han naturligvis selv at hæfte for den, medens Hustruen ikke bliver personlig ansvarlig for den, derimod bliver Manden ved Ægteskabet personlig ansvarlig for enhver Gæld, der ved Ægteskabets Indgaaelse paahviler Hustruen. At en af Ægtefællerne bliver personlig ansvarlig for Gæld, vil sige, at den paagældende Ægtefælle kan tvinges til at betale ikke blot med Fællesboets Midler men ogsaa med, hvad den har som Særformue, og den vedbliver at hæfte med alt, hvad den senere maatte komme i Besiddelse af, hvad enten det er Erhverv, Arv ell. lign.
Hustruen vedbliver naturligvis selv at være personlig ansvarlig for sin Gæld, saavel den i Ægteskabet indbragte som den senere paadragne, men derimod bliver hun aldrig personlig ansvarlig for Gæld, som Manden paadrager sig. Saadan Gæld kan kun fordres betalt af det fælles Bo, og har
Hustruen Særeje eller Selverhverv, kan Mandens Kreditorer ikke røre dette.
Hvis Hustruen under Ægteskabet paadrager sig Forpligtelser ved skadegørende Handlinger, skal de, selv om de er uforskyldte, f. Eks. naar hun kommer til at slaa en fremmeds Butiksrude itu, betales af det fælles Bo, men Manden har ikke noget personligt Ansvar derfor. Hvis Fællesboets Midler ikke slaar til, maa Hustruen betale af sit Særeje, hvis hun har noget. De samme Regler gælder for Forpligtelser, som Hustruen har paadraget sig ved strafbart Forhold, altsaa hvis hun har begaaet Forbrydelser, og der i Anledning af disse skal betales Procesomkostninger, Erstatning eller Bøder. Forpligtelser, som Hustruen paadrager sig ved at indgaa Kontrakter, kan ikke fordres betalt af Fællesboet, da Hustruen ikke raader over dette. Saadan Gæld kan kun forlanges betalt af hendes Særeje, Selverhverv eller af den Del af Fællesboet, der engang i Tiden ved Skifte mellem Ægtefællerne i Anledning f. Eks. af Død eller Skilsmisse tilfalder Hustruen.
Naar der af Fællesboet er betalt Erstatningskrav for skadegørende Handlinger, eller er afholdt Udgifter paa Grund af strafbare Handlinger, foretagne af Hustruen, kan Manden fordre disse Summer betalt af Hustruens Særeje, Selverhverv eller fremtidige Lod i Fællesboet ved dettes Deling. Det samme Krav har Hustruen overfor Manden. Har Hustruen medbragt Forpligtelser i Ægteskabet, og disse er betalte af Fællesboet eller Mandens Særeje, kan Erstatning fordres af Manden af hendes Særeje, Selverhverv eller, hvis hun ingen af Delene har, af hendes Lod i Fællesboet ved dettes Skifte. Hustruen har den samme Ret overfor Manden, kun at der her som ovenfor anført aldrig kan blive Tale om, at Mandens i Ægteskabet indbragte Gæld kan fordres betalt af andet end Fællesboet.
I Lovgivningen er den Sætning udtalt, at Raadigheden over Fællesboet tilkommer Manden alene, saalænge han er i Live. Dette betyder, at kun Manden har Ret og Magt til at forpligte Fællesboet ved Retshandler, Kontrakter o. lign. Hustruen har derimod ikke denne Raadighed. Har hun overdraget noget af Fællesboet til Trediemand, kan det derfor søges tilbage af Manden ad Rettens Vej, dog ikke i eet Tilfælde, nemlig naar der er Tale om rede Penge, som Hustruen har givet ud, og har hun paataget sig Gældsforpligtelser, kan disse ikke fordres dækkede af Fællesboet, hun bliver derimod, hvis hun har naaet Myndighedsalderen, selv personlig forpligtet ved disse Kontrakter og Retshandler, og denne Forpligtelse kan gøres gældende mod hendes Særeje, Selverhverv eller Lod i Fællesboet, naar dette engang skiftes. Manden er eneberettiget til at bestemme, hvorledes der skal forholdes med Fællesboet, og Hustruen maa ikke uden hans Samtykke forbruge eller ødelægge Fællesboets Ting. Mandens Bestyrelse af Fællesboet er ikke undergivet noget Tilsyn af Hustruen eller Myndighedsavtoriteterne.
(Fortsættes.)
