« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Fredag d. 6. April afsluttedes Rigsdagens 58de ordentlige Samling, under hvilken der er bleven forelagt 118 Lovforslag, hvoraf de 83 er bleven til Lov.
Dette Tal synes at betegne et meget stort Resultat af Rigsdagens Arbejde i sidste Samling; men naar der er Tale om Love, er det rigtignok i høj Grad ikke Kvantiteten, men Kvaliteten det kommer an paa - ikke Mængde og Omfang, men Indhold og Betydning.
Under denne Synsvinkel set, svinder Resultatet unægtelig noget ind.
Af de vedtagne Love er der enkelte, som direkte angaar Kvinder. Af disse er den betydningsfuldeste det „Tillæg til Lov om Adgang, til Sagførervirksomheden af 26. Maj 1868", som lyder saaledes:
Kvinder skulle for Fremtiden have samme Adgang som Mænd til at erholde Beskikkelse som Sagførere og Autorisation som Fuldmægtige hos Sagførere.
Dette Lovforslags Gang var let og smærtefri gennem begge Ting.
Det blev forelagt i Folketinget d. 7. Febr. 1906 af Folketingsmændene Ingvard Jensen og Jensen Sønderup; sidstnævnte anbefalede det med følgende Ord: „Det Lovforslag, som jeg har den Ære at forelægge for det høje Ting, gaar ud paa, at give Kvinder den samme Adgang til at faa Beskikkelse som Sagfører og Autorisation som Fuldmægtig hos en Sagfører, som Mænd har. Der er ikke meget at sige om det. Jeg gaar ud fra, at det høje
Ting, som paa saa mange Omraader har vist megen. Velvilje over for Kvinder, naar Talen er om at give dem den samme Ret som Mænd til at drive Erhverv, ogsaa med Velvilje vil modtage dette Forslag. De Bemærkninger, der vil være at fremsætte om Forslaget, og navnlig den Sammenligning, der kunde anstilles med en Enkelthed af det i Fællesudvalg liggende Retsreformforslag, skal jeg opsætte, til Sagen kommer til første Behandling, og nu indskrænke mig til at anbefale Forslaget, der ikke indeholder mange Linier, til det høje Tings Velvilje".
Forslaget kom til 1ste Behandling i Folketinget d. 5. Marts. Ordføreren for Forslagsstillerne, Jensen Sønderup, udtalte, at endskønt der under Forhandlingen om Retsreformen havde været nogen Uenighed mellem Folketinget og Landstinget om Tidspunktet, fra hvilket Kvinder skulde have Lov til at drive Sagførervirksomhed, idet Folketinget i sin Affattelse af Retsreformen har indsat en Bestemmelse om, at Kvindernes Ret til at drive Sagførervirksomhed skulde træde i Kraft straks, medens man i Landstinget har sagt: nej vi finder ingen Anledning til at tage en enkelt Bestemmelse af Retsreformen ud og give den Lovskraft straks, saa mente han dog, at naar Forslaget nu kom som en særlig Lov, saa vilde hverken i Folketinget eller i Landstinget nogen have noget at indvende imod, at Kvinderne paa dette Omraade fuldstændig ligestilles med Mændene.
Efter nogle anbefalende Ord af Justitsministeren vedtoges Lovforslagets Overgang til 2den Behandling, som fandt Sted 9. Marts Der var ikke stillet noget Ændringsforslag, Og ingen begærede Ordet Saaledes ogsaa ved 3die Behandling d. 12. Marts, hvor det vedtoges enstemmigt med 77 Stemmer.
Den 27. Marts kom det til 1ste Behandling i Landstinget Ogsaa her lød der kun anbefalende Ord og Tilslutning, dog var der en Landstingsmand, som øjnede en Vanskelighed, det var P. O. C. Jensen, som efter at have givet Lovforslaget sin Tilslutning udtalte: „Vanskelighed kan der, saavidt jeg skønner, først opstaa, naar Kvinderne træder ind i Højesteretsskranken, og Vanskeligheden vil da kun bestaa i, at man maa lave et nyt Reglement for Uniformen til dem. Men da Kvinder ganske utvivlsomt overgaar Mænd i alt, hvad der angaar Toilettet, er jeg ikke i Tvivl om, at de nok vil fremkomme med et passende Forslag om en Uniform for de kvindelige Advokater i Højesteret".
Denne Udtalelse kan jo kun opfattes som en Vittighed, men den kaster et skarpt og ikke flatterende Lys hen over dem, som tidligere har staaet denne Retfærdighedshandling overfor Kvinder imod; thi naar den eneste Vanskelighed, man finder i at give Kvinder Adgang til selvstændig Sagførervirksomhed, er saa ydre og indtil det latterlige betydningsløs, som den ovenfor nævnte, saa synes deri at ligge et Vidnesbyrd om, at Tiden forlængst har været moden til denne Reform.
Ved 2den Behandling i Landstinget den 29. Marts var der ingen Ændringsforslag stillet, og ingen begærede Ordet; ligeledes ved 3dje Behandling den 31. Marts, hvor Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 35 Stemmer.
