« Tilbage til søgeresultaterne
Lidt mere om „Vor Organisation"
Kredsafdelingen bestaar af selvstændige Kredse, som hver for sig vælger sin Restyrelse og Kredsformand. - Kredsformændene danner Kredsafdelingens Bestyrelse, som selv vælger sin Formand.
Der afholdes 2 aarlige Fællesmøder, og Kredsbestyrelsen sammenkaldes, saa ofte Formanden finder det nødvendigt.
Ovenstaaende Sætninger foreslaas vedføjede § 2 i Fælleslovene.
Granden til deres Fremkomst er denne, at det mere og. mere viser sig, at der er for lidt Sammenhold og Ensartethed i Arbejdsmaaden Landet over. Og det hæmmer sikkert i høj Grad Sagens Fremme. Forholdet er i Reglen saaledes: - Der viser sig paa en Egn at være nogen Interesse for Kvindesagen; man faar afholdt Foredrag og danner en Forening. Man tænker: ja, vi er ny, maa begynde smaat, og saa tager man fat paa det, der er lettest at faa i Gang, fordi det viser Resultaterne straks; man begynder paa Kogekursus, Sykursus, Aftenskole, ja, Hjælp til syge og trængende. Altsammen saare prisværdige Gerninger; men Ting, som enhver anden Forening lige saa godt kan udføre - Arbejdet for Kvinders Udvikling og Dygtiggørelse til Gerningen i Hus og Hjem; men man maa ikke blive staaende ved det, som absolut ikke er Foreningens Hovedopgave. Dog i Bevidsthed om at man gør lidt, slaar man sig til Ro med Smaatingene og glemmer at gaa videre, sikkert mange Gange af den Grund, at man staar uvidende og uforstaaende overfor, hvorledes man kunde tage fat paa Arbejdet for Løsningen af Kvindesagens Hovedopgave. - Dét vilde i høj Grad fremme Arbejdet, om Foreningen blev organiseret saaledes hele Landet over, at der blev en nøjere og livligere Forbindelse mellem de enkelte Kredse, og at Arbejdet i Hovedsagen blev ens for dem alle. Horsenskredsens Forslag gaar derfor ud paa, at et bestemt Antal Kredse, saa mange som det efter Afstande og Forhold kan være passende, danner en Kredsafdeling, som ordner sig som ovenfor anført. Men mellem disse Kredsafdelinger, som Landet paa den Maade blev delt i, skulde der igen et Samarbejde. - Det er ikke nok for Foreningens Medlemmer at vide, at der er saa og saa mange Kredse i Landet, vi maa ogsaa vide, at alle disse Kredse arbejder i Takt med hverandre; kun det fører til Maalet. Medens denne Sag har været drøftet i Horsenskredsen, er der fremkommen Udtalelser i Kv. og Sf., som gaar i i samme Retning, hvilket viser, at man flere Steder har Øje for det svage Punkt i Kvindesags-arbejdet, som det drives her hjemme.
Jeg haaber, at denne Sag indgaaende maa blive drøftet paa Fællesmødet i Horsens til Sommer; men, idet jeg yder min fulde Tilslutning til Frk. J. Lund-Jakobsen, ønsker ogsaa jeg en forudgaaende Drøftelse af Sagen i Bladet, derved vil kunne gøres et stort forberedende Arbejde.
Uldum Højskole, 10. April.