« Tilbage til søgeresultaterne
Indland og Udland
John Stuart Mill.
Den 20. Maj er aarsdagen for John Stuart Mills Fødsel, skal ogsaa nævnes i „Kv. og Sf.", og det skal mindes, at denne store Tænker var en af de første Forkæmpere for Kvindernes Sag. Han skrev Bogen „Kvindernes Underkuelse", og som Medlem af Parlamentet var han altid en ivrig og energisk Talsmand for Kvindernes Frihed og Ret. Det var ham, som i Parlamentet indbragte den første Petition for Kvindernes Stemmeret.
Madame Curie. Den franske Udenrigsminister agter at overdrage Fru Curie det Professorat i Kemi som hendes afdøde Mand beklædte ved Sorbonne.
Kvindens valgret. Fra St. Petersborg telegraferes: Det konstitutionelt-demokratiske Partis parlamentariske Udvalg har i Dag definitivt vedtaget Udkastet til et Lovforslag om almindelig, uindskrænket, lige, direkte og hemmelig Valgret baade for Mænd og Kvinder.
Bønskrift til Ruslands Kejserinde. I de russiske Aviser har der nyligt staaet en Notits af følgende Indhold: Fra Tiflis meddeles, at Kvinderne her har besluttet at indsende en Petition til den russiske Kejserinde, hvori de beder hende som Kvinde at gaa i Forbøn for Georgiens Kvinder, der bliver voldtaget af Soldaterne og Kosakkerne og smittet med Syfilis.
Det russiske Statslaan. »Neues Frauenleben«, April, indeholder en Artikel af M. W. angaaende det russiske Statslaan, hvori det stærkt fordømmes, at det civiliserede Europa mod den klart udtalte russiske Folkevilje vil støtte en Regering, der øjensynligt søger Laanet netop nu for at kunne fortsætte sin Kamp mod Liberalismen, den blodige umenneskeligt førte indre Kamp, som i Aaret 1905 (vel at mærke efter officiel Opgivelse) har kostet 14,430 Mennesker Livet, medens i Januar 1906 300 og i Februar 150 er blevet dømt til Døden af Krigsretten. Til denne Artikel føjer Udgiverinden af „Neues Frauenleben" følgende Spørgsmaal:
1. Hvorfor hører man intet fra Fredsforbundene, naar der aagres saaledes med Menneskeblod?
2. Hvorfor tier Kvindernes Verdensforbund og Kvindernes Nationalraad i de Lande, der deltager i denne smudsige Forretning?
Der snakkes saa meget om Fredsvennernes voksende Magt og om de organiserede Kvinder. Feministerne venter, at Kvinders Indtræden i det offentlige Liv skal medføre en Renselse af Retstilstanden, som Verden endnu ikke har set Magen til - og Kvinder og Fredsvenner rører ikke en Haand for at frarive den russiske Blodhund det Bytte, som nogle af Menneskehedens Udskud skaffer den, for at der kan rases videre mod et Folk, af hvis Marv de tænker at berige sig!
Intet Udtryk for Foragt er stærkt nok overfor dem, der tegner Aktier i dette russiske Laan.
„Neues Frauenleben".
Et dansk Blad har for nylig udtalt, at jødiske Pengemænd skulde være gaaet med til at støtte dette Laan. Vi vægrer os ved at tro, at den jødiske Nation, der mere end andre har lidt under Csarvældens blodige Uretfærdigheder, denne Nation, der under Aarhundreders uretfærdige Forfølgelser har haft sin Storhed ogsaa i Sammenholdet, skulde eje Mænd i sin Midte, der kunde nedlade sig til noget saa lavt.
Nylig udtalte Herman Trier paa sit første Vælgermøde (i Følge „Politiken"), da han talte om det forkastelige i at forlange, at man skal melde sig ud af det Kirkesamfund, hvortil man hører, for at kunne blive borgerligt viet:
„Man kan have mange Grunde til ikke at gøre det. Her er ikke blot Tale om Folkekirken. Lad mig sige et Par Ord om mig selv.
- Jeg er Jøde, som De véd. Jeg har erfaret, hvilken Jubel det i sin Tid vakte omkring i Europa blandt de fattige og undertrykte Jøder, at der var et Land oppe højt mod Nord, hvor en Jøde beklædte det folkevalgte Tings Formandsstol. Det var for disse Mennesker et Lyspunkt i Mørket. Jeg melder mig ikke ud af mit Samfund, saalænge min Forbliven deri vækker Glæde hos Tusinder af Ulykkelige. Og jeg melder mig ikke ud deraf, saalænge Kejseren af Rusland undertrykker mine fattige, ildestedte Trosfæller."
Rungende Bifaldsraab hilste hans Udtalelse, der saa stærkt vidner om den Solidaritetsfølelse, som bør besjæle alle, der vil Fremskridt i Kamp mod politisk og religiøst Tyranni.
Dopothea Heckschers Kursus »For Uddannelse af Lærerinder til metodisk Skolehaandgerning" har
afholdt sin 4. Eksamen i Dagene 14.-17. Maj 1906. Der indstilledes 6 Eksaminander, der bestod Eksamen med følgende Hovedkarakterer: Emilie Madsen, Ellen Sander, Ingrid Ehlern Danielse og Guntha Olsen ug; Alma Sørensen og Johanne Christensen ug.? I Censuren deltog Skolebestyrerinde Frk. Rosa Rohmann, Viceinspektricerne Frk.ne Laura Møller og Amalie Mohr samt Hr. Viceskoledirektør Rolsted.
Fru Direktør. Ifølge ”Berliner Tagtbatt" har den preussiske Kultusminister tildelt den nye Leder af Lærerindeseminariet i Augustenborg, Frøken Wentscher, Embedstitlen „Fru Direktør". I Preussen har man altsaa Lærerindeseminarier (opretholdt af Staten) oven i Købet med Kvinder som Ledere. Danmark har 4 Statsseminarier for Mænd, men slet intet saadant for Kvinder.
