« Tilbage til søgeresultaterne
Den internationale Valgretsalliances Møde i København i August 1906
I.
Det store internationale Kvindemøde i København den 7.-11. August blev en stor Succes, derom er alle enige, og derom har der lydt de stærkeste Vidnesbyrd fra saavel de danske som de udenlandske Deltagere og fra den danske Presse. Æren for, at Mødet lykkedes saa vel, tilkommer i allerførste Række og mere end nogen anden den internationale Valgretsalliances Præsident, Mrs. Carrie Chapman Catt. Alle de Lovord, der har lydt over hende, er hverken for mange eller for stærke. Naar det 5 Dages Møde forløb i den mønsterværdigste Orden, og uden at det ret indviklede Maskineri knirkede, saa var det ikke alene fordi Mrs. Chapman Catt var en beundringsværdig Dirigent, der ikke et eneste Øjeblik mistede Ligevægten, ikke en eneste Gang forvirredes, ikke i fjerneste Maade lod personlige Sympatier eller Antipatier raade, men ogsaa fordi hun med overlegen Dygtighed og stor Arbejdskraft længe før Mødet fandt Sted, havde taget alle Traade i sin Haand. Og det var en fast Haand, der holdt Traadene, og det var en stærk Hjerne og et for Sandhed og Ret og ikke for egen Ære bankende Hjerte, der dikterede Haanden dens Handlinger. Allerede fra midt i Juni Maaned opholdt Mrs. Chapman Catt sig med et Par korte Afbrydelser i København for direkte og nærved at lede alle Forberedelserne til Mødet, og længe efter at de udenlandske Deltagere var rejst bort, og de indenlandske Deltagere var færdige med det internationale Møde og dets Anstrengelser, arbejdede den utrættelige Præsident sammen med sin Sekretær, Miss Hay, endnu stadig i sit Hotel i København paa den 118 Sider store Beretning om Mødet, som udkom allerede den 1. September. Først den 7. Septbr. forlod de to Damer Danmark.
Hvorledes blev den internationale Valgretsalliance til? - Dette Spørgsmaal er af saa stor Interesse, at vi nedenfor i ordret Oversættelse gengiver den Del af Præsidentens Beretning, som angaar Alliancens Tilblivelseshistorie.
Mrs. Chapman Catt: „1902 indbød den nationale amerikanske Kvinde Stemmerets Forening alle da eksisterende nationale Kvinde Stemmerets Foreninger til at sende en bemyndiget Delegeret til et Massemøde, der skulde holdes i Washington for at overveje Muligheden af at organisere en international Kvinde Stemmerets Forening. Dette Møde afholdtes i Februar, og seks nationale Stemmerets Foreninger var repræsenterede, nemlig: Kanada, Tyskland, Storbritanien, Norge, Sverige og de Forenede Stater. Australien havde ingen national Forening, men sendte en Delegeret, idet flere af Foreningerne for de enkelte Stater bidrog til et Fond, som indsamledes for at hjælpe hende til at betale den lange og kostbare Rejse fra Melbourne til Washington. Der, hvor der endnu ikke var dannet nogen Valgrets Organisation, raadspurgte man de nationale Kvinderaad og amerikanske Konsulater for at finde repræsentative Kvinder med Sympati for Kvindesagen. Resultatet af disse Forespørgsler blev, at Chile, Rusland og Tyrkiet mødte med hver sin Delegeret, og man sikrede sig mange Rapporter angaaende Kvinders borgerlige og industrielle Stilling samt deres Opdragelse. Nogle af disse Rapporter er af stor historisk Værdi. Alle Rapporterne blev i forkortet Form trykte tilligemed Forhandlingerne og er saaledes blevet bevaret.
Mødet stemte for Dannelsen af en international Union af de nationale Kvinde Stemmerets Foreninger; men for at enhver Forening, der tiltraadte en saadan Union, kunde faa Lejlighed til at godkende Organisationens Grundprincipper, før de afgjort vedtoges, blev det besluttet kun at danne en foreløbig Organisation, uden Kontingent, og først at fuldføre Arbejdet paa et følgende Møde, som skulde holdes i Berlin, Juni 1904. Susan B. Anthony blev valgt til Præsident for den foreløbige Union, som kaldtes den Internationale Kvinde Stemmerets Komité. Dr. jur. Anita Augspurg blev Vice-Præsident og Carrie Chapman Catt Sekretær. Da der ikke skulde betales Kontingent, blev ingen Kasserer valgt. I Følge Washington Mødets Bestemmelse opfordredes hvert af de organiserede Lande til at udnævne en Komité, bestaaende af tre, der skulde være vedkommende Lands korresponderende Medlemmer. Ti Lande forenedes saaledes med den foreløbige Stemmerets Komité, nemlig: Australien, Kanada, Danmark*), Frankrig, Tyskland, Storbritanien, Norge, Sverige, Nederlandene og de Forenede Stater. Disse Komiteer virkede som Forbindelsesled mellem den internationale Komité og den Forening, de repræsenterede. Igennem dem forelagdes der hver af de nationale Stemmerets Foreninger en Konstitution, der indeholdt hele Planen for Organisationen af den paatænkte Alliance, og derfor kom ogsaa de Delegerede til Mødet i Berlin med Raad og Forslag fra deres forskellige Foreninger.
Ved Mødet i Berlin var 7 nationale Kvinde Stemmerets Foreninger repræsenterede ved lovlig valgte Delegerede: Danmark, Tyskland, Storbritanien, Norge, Sverige, Nederlandene og de Forenede Stater.
Gæster fra Schweitz, Ny Zeeland, Østrig og Ungarn optoges som Medlemmer ved Mødet, og det tillodes dem frit at deltage i Diskussionen, indtil Konstitutionen skulde vedtages.
Da dette havde fundet Sted, skete Opraabet af de repræsenterede Nationers Navne, og de Delegerede fra Tyskland, Storbritanien, Sverige, Nederlandene og de Forenede Stater indmeldte sig i den nye Organisation, der nu antog Navnet: Den Internationale Kvinde Stemmerets Alliance (I. W. S. A.). Australiens Navn optoges ogsaa paa Listen, da Sekretæren berettede, at det var de derværende Stemmerets Kvinders Ønske at danne en national Forening og at tiltræde Alliancen, saa snart som denne dannedes.
De tilstedeværende norske Delegerede udtalte, at medens de ikke tvivlede om, at den norske Stemmerets Forening jo ønskede at indtræde i Alliancen, saa følte de sig dog ikke bemyndigede til at indgaa i den, før de havde holdt Møde med de andre Medlemmer af deres Organisation. Nogle af de Delegerede fra Danmark fremhævede stærkt det urigtige i at slutte sig til Alliancen, fordi den „Danske Kvinde Stemmerets Forening" *) kun havde arbejdet for kommunal Stemmeret. Derfor deltog kun 5 Lande i det paafølgende Valg af Bestyrelse. Fire af disse fem Lande er repræsenteret i Styrelsen. At Sverige ikke ogsaa er repræsenteret, maa skyldes den Kendsgerning, at de svenske Delegerede ikke foreslog nogen Kandidat.
Kort efter Alliancens Møde var afsluttet, ankom nogle forsinkede Delegerede fra Norge, og den føromtalte Forhandling fandt Sted. Alliancens Styrelse fik straks Underretning om, at den norske Stemmerets Forening ønskede at indtræde i Alliancen. Da Flertallet af de danske Delegerede havde forhandlet med hverandre, udtalte de ligeledes Ønsket om at indtræde i Alliancen, og indestod for, at Foreningen vilde erklære sig for fuld Stemmeret. Disse to Henvendelser forelagdes de Styrelses-
medlemmer, der endnu var i Berlin, og da Flertallet stemte for deres Optagelse, blev de to Foreninger Medlemmer af Alliancen. Saaledes var, før man forlod Berlin, enhver Stemmerets Forening Verden over, der paa nogen Maade kunde kaldes national, maaske med Undtagelse af Kanadas indtraadt i Alliancen og de repræsenterede Landes Antal var otte.”
Blandt Mødets mange, ca. 100, fremmede Gæster var der enkelte, man især lagde Mærke til som særlig fremragende eller udprægede. Saaledes Dr. Anita Augspurg (Hamburg) ved sin stærkt karakteristiske Personlighed og ved den dybe Alvor og ægte Pathos, der var over hendes Tale. Dr. Kathe Schirmacher, (tysk, bosiddende i Frankrig) ved sit smidige Væsen og sine usædvanlige Sprogkundskaber. Mrs. Millicent Fawcett (London) ved sin i god Forstand fornemme Fremtræden, og sin klare, kloge Tale. Professor (NB. ikke Professorinde) Teresa Fabriola (Rom) ved sit udpræget sydlandske Ydre. Hun var Nerver fra Hoved til Fod. Rev. Anna H. Schaw, (Præst i Methodist Kirken i Amerika) ved sin letflydende Veltalenhed og ved sin Evne til at rive sine Tilhørere med sig. Og flere andre.
Ogsaa blandt Landene var der enkelte, der i særlig Grad samlede Opmærksomheden om sig og satte Sindene i Bevægelse.
Saaledes Finland, hvis Kvinder har vundet den fulde Sejr - hel politisk Ligestilling med de finske Mænd - saa at sige uden Sværdslag, ti som Præsidenten udtalte, „for to Aar siden tillod Loven end ikke disse Kvinder at organisere en Kvinde Valgrets Forening, et Aar senere fik de dannet en Kvinde Valgrets Komité, og førend denne endnu er et Aar gammel, er Arbejdet fuldført". Og Rusland - det kæmpende og lidende Rusland!
Den engelske Mrs. Montefiore, stærkt hyldet og af nogle næsten betragtet som Martyr, fortalte, hvorledes hun, støttende sig paa Grundprincippet: Ingen Rettigheder, ingen Skatter - som ikke valgberetliget nægtede at betale Skat og indespærrede sig i sit Hus, medens Fogden forgæves søgte Lejlighed til at komme ind og udpante hende, indtil han efter 6 Ugers Forløb ved Poliets Hjælp med Magt skaffede sig Adgang. Dette er jo unægtelig en baade energisk og praktisk Forkyndelse af Kvindens Krav paa Valgret; men alligevel - kun Leg mod de Vilkaar, under hvilke russiske Kvinder, Side om Side med Mændene, kæmper i usigelige Trængsler for de simpleste Menneskerettigheder.
*) Den korresponderende Komité i Danmark bestod af Fruerne Johanne Monrad, Palline Bagger Weisz og Johanne Meyer, valgt af Dansk Kvinderaad.
Overs.
*) „Danish Woman Suffrage Society” - hermed menes formodentlig Valgretsforbundet.
Overs.
