« Tilbage til søgeresultaterne
En Redegørelse
Der er blevet sagt og skrevet ikke saa lidt om de 3 Kredse: Middelfart, Aarhus og Svendborg, siden de øvrige Kredse af D. Kv. Sf. skilte sig ud fra Valgretsforbundet ved Fællesmødet i København 1904.
Der er mange af D. Kv. Sf.’s Medlemmer, særlig i de Kredse, der er stiftet siden den Gang, der ikke har Forstaaelse af eller ved Besked med de 3 Kredses Stilling.
Vi har derfor anset det for nødvendigt at gøre Rede herfor i Bladet.
Ved Fællesmødet i Ringkøbing 1902 fremkom der et Forslag om, at alle D. Kv. Sf.’s Kredse skulde have en Repræsentant i Valgretsforbundet. Forslaget blev vedtaget og var altsaa Lov. Dette var heldigt, idet Kredsene ved at faa aktiv Deltagelse i Arbejdet fik mere Interesse for Sagen, og det viste sig ogsaa, da der ved Mødet paa Bornholm kort efter kom Forslag fra Svendborgkredsen om at yde et lille Pengebidrag til Valgretsforbundets Arbejde, at alle Kredsene var villige til at være med. Der var altsaa nu lagt Grund til Valgagitationen over hele Landet, idet Kredsene gennem deres Repræsentanter kunde holdes å jour med Arbejdet. Der var imidlertid blevet oprettet en International Valgrets-alliance, som holdt Kongres i Berlin 1904. Danmark blev meldt ind i Alliancen, idet Valgretsforbundet blev optaget og derigennem D. Kv. Sf. Lige efter Berlinerkongressen kom Fællesmødet i København. Paa dette Møde stillede Fru Stampe-Feddersen, som var kommen ind i Fællesstyrelsen, Forslag om, at D. Kv. Sf.’s Kredse skulde trække deres Repræsentanter ud af Valgretsforbundet. Der blev givet flere Grunde derfor. 1. At de Fagforeninger, som er i Valgretsforbundet, ikke har Valgretten paa deres Program. 2. At kun D. Kv. Sf. kan arbejde for Kvindernes Valgret. 3. At D. Kv. Sf. ikke kan lade Arbejdet for Kvindernes Valgret gaa over til andre Foreninger, (Valgretsforbundet.) Efter en Kamp blev Forslaget forandret og kom til at lyde saaledes: Kredsene i D. Kv. Sf. opfordres til at trækkes deres Repræsentanter ud af Valgretsforbundet. Altsaa: Kredsene havde Frihed til at blive staaende (i Valgretsforbundet.) De 3 Kredse blev staaende, og de øvrige gik ud af Valgretsforbundet, altsaa ogsaa af Valgretsalliancen. Maaske de Kredse, der traadte ud af Valgretsforbundet, ikke havde gjort sig det klart, at de derved ogsaa traadte ud af Valgretsalliancen; maaske de, der opfordrede dem dertil, heller ikke havde gjort sig det klart, at denne Udtrædelse vilde have saa vidtrækkende Følger. D. Kv. Sf. havde saa stort et Flertal af Repræsentanter i Valgretsforbundet, at de kunde lede Arbejdet, som de vilde, og sætte, hvem de vilde, til Styret, da dette afgøres ved Stemmeflerhed, saa der kunde ikke blive Tale om „at lade Arbejdet for Kvindernes Valgret gaa over til andre Foreninger". Hvor vidt kun de, der er i D. Kv. Sf. kan arbejde for Kvindernes Valgret, vil vi lade Læserne selv dømme om.
Saa er der Fagforeningerne.
Naar en Forening gaar ind under Valgretsforbundet, som kun arbejder for Valgretten, og yder sit Bidrag til dette, kan det ikke være af nogen anden Grund, end at dens Medlemmer vil være med i Arbejdet for Kvindernes Valgret. Der er dygtige Kræfter i den Lejr, Kræfter, som ikke lader sig stænge ude fra Arbejdet for Kvindernes Valgret, og som vi skal være varsomme med at gaa udenom; det hævner sig. Arbejdet for Kvindernes Valgret er en Samfundssag, som enhver Mand og Kvinde her i Landet har Lov til at arbejde for, altsaa kan D. Kv. S. ikke være ene om det Privilegium. Derved vilde det komme altfor meget ind paa det gamle: Vi alene vide. Der har været Tvivl om, hvor vidt Valgrets forbundet stod lovligt i Valgretsalliancen, det skulde afgøres ved Kongressen i København. Resultatet blev, at vor Stilling i Alliance n blev erklæret for lovlig. Efter disse Oplysninger haaber vi, at Medlemmerne af D. Kv. Sf. har den fulde Forstaaelse af de 3 Kredses Stilling. Vi staar med fuld Ret i Valgretsforbundet, altsaa ogsaa i Valgretsalliancen, og vi staar i D. Kv. Sf., det kære gamle D. Kv. Sf., som vi har staaet i gennem Aarene og gærne har villet tjene med de smaa Kræfter, vi raader over. Der blev taget haardt paa de 3 Kredse, som blev staaende i Valgrets forbundet, da de andre gik ud; vi mener dog, at vi har Lov til at blive staaende, da det ved Mødet i København i 1904 blev stillet os frit, om vi vilde gaa ud eller ej. Der er blevet sagt, at de 3 Kredse gik bort fra D. Kv. Sf. Vi vil hævde, at det var os, der blev, og de øvrige, der gik.
Ved 1ste September Mødet i København (i Aar) blev der af Fællesstyrelsen sagt, at de 3 Kredses Arbejde havde været en Kræftskade paa D. Kv. Sf. Da der fra Valgretsforbundet blev gjort Indsigelse, forandrede Vedkommende det til, at det var Splittelsen, der var Kræftskaden. Beskyldningen rammer saa dem, der var Skyld i Splittelsen i 1904. Der blev ogsaa sagt, at de 3 Kredse har overtraadt Fælleslovene, hvilket ikke blev bevist; men det bliver det vel senere.
Vi har nu, saa godt vi kan, klargjort vor Stilling og vil haabe, at der maa komme en bedre Forstaaelse af denne Sag ud mellem D. Kv. Sf.’s Medlemmer.
Bestyrelsen for D. Kv. Sf.’s Svendborgkreds.
Vi maa have Lov til at gøre nogle faa, rent foreløbige Bemærkninger til ovenstaaende Indlæg, at ikke Misforstaaelserne, som allerede er tilstrækkelig talrige, skal blive uoverkommeligt mange.
Det er ikke de 3 Kredse, som har „overtraadt Fælleslovene", men D. Kv. Sf. kom i Strid med sine egne Love ved det, der skete paa Ringkøbingmødet i 1902; thi idet D. Kv. Sf. lagde Arbejdet for Valgretten over i Hænderne paa et Repræsentantskab, der tilhørte en Organisation udenfor D. Kv. Sf., og dette var det jo, der trods alle Forklaringer og Fortolkninger skete, saa toges med det samme „den højeste Myndighed i alle Samfundets fælles Anliggender" fra Fællesmødet. (§ 5).
Kredsene opnaaede ikke at faa „aktiv Deltagelse i Arbejdet" for Valgretten ved at faa en Repræsentant i Valgretsforbundet; thi kun 2 eller 3 Kredse havde en Repræsentant fra Kredsen selv, (ja, det var nok egentlig kun Svendborgkredsen, der havde en i sin egen By boende Repræsentant;) de andre Kredse lod sig repræsentere af en i København bosiddende Kvinde; og i de fleste Tilfælde var efter Kredsenes eget Vidnesbyrd Forbindelsen mellem denne Repræsentant og Kredsen yderst svag. Kredsene lod sig repræsentere paa denne Maade af den ligefremme og praktiske Grund, at de ikke havde Raad til at bekoste en saadan Repræsentants Rejser til København, og at de fleste Kredse heller ikke havde et Medlem, der havde Tid til at foretage saadanne Rejser, som nødvendigvis maatte blive ret hyppige, om der skulde være Tale om „aktiv Deltagelse" i Valg-
retsarbejdet.*) Og selv om hver eneste Kreds havde haft sin i sin egen By boende Repræsentant i Valgretsf., mon Kredsene saa vilde have faaet mere direkte Indflydelse paa og Del i Arbejdet for Valgretten, end de kan have inden for deres egen Forenings Kammer og ad den saare lige og naturlige Vej, som D. Kv. Sf.s egne Love giver dem? Erfaringen har vist, at Kredsenes Repræsentation i Valgretsf. ikke bragte dem i direkte, levende Forbindelse med Valgretsarbejdet, medens de inden for deres egen Organisation - igennem Fællesmødet og igennem deres selvvalgte Fællesstyrelse - kan faa lige saa megen Forbindelse med og lige saa megen Indflydelse paa Arbejdet for Valgretten, som deres Interesse og Iver for denne Sag fører med sig. D. Kv. Sf.s Hovedopgave er Arbejdet for Valgretten; dette staar fast trods alle Forsøg paa at bortforklare det; og om denne Hovedopgave bør alle D. Kv. Sf.s Kræfter samle sig; at decentralisere Virksomheden er at sprede Kræfterne, og dette er atter at svække Bestræbelserne; her trænges til alle D. Kv. Sf.s bedste Kræfter.
At kun D. Kv. Sf kan arbejde for Valgretten, er saa taabelig en Paastand, at det er vanskeligt at forstaa, at den stadig kan pusle omkring i Krogene og fortsætte sin lyssky Virksomhed. Mulig er der paa Mødet i 1904 i Stridens Hede faldet Ord i denne Retning - er der overhovedet saa haarrejsende en Ytring til, som ikke kan blive sagt i en Diskussion? - men at nogen virkelig kan faa sig til at gentage denne Sætning og derved søge at faa slaaet fast, at dette er - maaske endog en ret udbredt Mening i D. Kv. Sf, det er for tarvelige Vaaben at bruge.
Ogsaa Svendborgkredsens Styrelse gør sig skyldig i den Fejltagelse at tale om Valgretsforbundet som et Forbund af Foreninger, der hører til i en bestemt Lejr. Man synes bestandig at glemme, at hverken „Cirklen", Kommunelærerinde-foreningen, Gymnastikforeningen, Jordemoderforeningen, Sygeplejeraadet eller Politisk Kvindeforening er socialistiske Fagforeninger; men vi er enig med Svendborgkredsens Styrelse i, at der er dygtige Kræfter inden for Fagforeningerne, og vi vil tilføje: ogsaa inden for de nævnte Foreninger; men disse dygtige Kræfter vil i Forholdet til Valgretten ganske anderledes komme til deres Ret, naar de valgretsinteresserede inden for de forsk. Foreninger samles i Valgretsforeninger eller i Valgretsafdelinger inden for Foreningerne og ikke som nu nøjes med at sende et Par Repræsentanter til et Forbund. Det er ikke ganske korrekt, naar det siges, at „Resultatet blev, at vor Stilling i Alliancen blev erklæret for lovlig"; thi hverken Danmarks eller noget andet enkelt Lands Organisation blev direkte underkastet nogen Undersøgelse ved Kongressens Møder i August; men den internationale Valgrets Alliance venter af os danske - saa vel som af flere andre Landes Kvinder - at vi skal naa til en Organisation, der som Led af Alliancen kan være i fuld Overensstemmelse med Alliancens Konstitution.
Redaktionen.
*) Mon de, som stadig ønsker, at Kredsene hver for sig skal være repræsenteret i Valgretsforbundet, har gjort sig det klart, hvad dette rent praktisk betyder for Kredsene?
