Dansk
« Tilbage til søgeresultaterne

Ugift Moders og uden for Ægteskab født Barns Retsstilling

« Se emneord

Den 29. Maj 1906 indsendte Dansk Kvinde­samfund til Justitsministeriet et Udkast til Lov omhandlende ugift Moders og uden for Ægte­skab født Barns Retsstilling, udarbejdet af et af D. Kv. Sf. i Efteraaret 1905 nedsat Udvalg.

Den 5. November 1906 fremsattes af Ju­stitsministeren i Folketinget et »Forslag til Lov indeholdende Bestemmelser om uden for Ægteskab avlede Børns og disses Mødres Retsstilling«.

Begge disse Lovudkast samt et fra D. Kv. Sf. sammen med Lovudkastet indsendt An­dragende til Justitsministeriet indeholdes i dette Nr. af ”Kv. og Sf.”, der vil blive spredt i videre Kredse end sædvanlig, hvorved vi vil søge at gøre vort til, at dette betydnings­fulde Spørgsmaal: det uden for Ægteskab fødte Barns Stilling i Samfundet - kan blive gennnemtænkt og drøftet i saa vide Kredse som muligt.

Ingen bør være uvidende om, hvorledes de virkelige Forhold er paa dette Omraade. Ingen kan skyde denne Sag fra sig som sig uvedkommende. Vi er alle meddelagtige eller medansvarlige i den farisæiske Tankegang, den tankeløse Ligegladhed, den umaadelige Egoisme, som ligger bagved og betinger denne saa vel som enhver anden Uret, Sam­fundets værgeløse lider under, og ingen, som sætter sig grundigt ind i det uden for Ægteskab fødte Barns Stilling i vort Samfund, kan undgaa at komme til den Erkendelse, at her ligger en dyb og smærtelig Uret gemt, som bliver i høj Grad skæbnesvanger for mange af de saakaldte »uægte« Børn - en Uret, som bør og kan afhjælpes.

Det maa hilses med stor Glæde, at Justits­ministeren har bragt Sagen frem i Rigsdagen, og det maa haabes, at den dér bliver ført til et Resultat, der staar fuldt paa Høide med det retfærdigste og menneskeligste i vor Tid.

Af Bemærkningerne til det i Rigsdagen fremsatte Lovforslag anfører vi følgende Ud­talelser om dets Forhold til det af Dansk Kvindesamfund indsendte Udkast til Lov:

 

Efter Regeringens Opfattelse er det Tidspunkt nu kommet, da det vil være rigtigt at gaa et Skridt fremad i at yde de uden for Ægteskab avlede Børn og disses Mødre Bistand, særlig i Forhold til Barne­faderen. Den almindelige Samfundsopfattelse her og andetsteds har ganske sikkert i den forløbne Snes Aar bevæget sig i denne Retning. I Norge og Tysk­land er den nyere Lovgivning paa dette Omraade i væsentlige Henseender - og navnlig baade med Hensyn til Omfanget af Barnefaderens Bidragspligt og med Hensyn til de til Raadighed stillede Midler til Fremtvingelsen - gaaet uden om den danske Lov­givning. Og som en Bekræftelse paa, at ogsaa her i Landet den almindelige Opfattelse er modnet for et saadant Fremskridt, skal det anføres, at Justitsministeriet, efter at Forberedelserne til det foreliggende Lovforslag var begyndt, fra Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse modtog et Andragende, ledsaget af et ved Samfundets Foranstaltning udarbejdet Lovudkast om Underholdsbidrag til uden for Ægteskab avlede Børn. I dette Udkasts Begrundelse henvises der til, at ca. 1/10 af de her i Landet fødte Børn er avlede uden for Ægteskab, at af disse dør i den første spæde Barnealder i København ca. 22 pCt., uden for Køben­havn vistnok ca. 30 pCt., medens der af Børn, fødte i Ægteskab, i samme Alder kun dør 10-11 pCt., og at Personer, fødte uden for Ægteskab, forekommer i uforholdsmæssig højt Tal baade blandt offentlige Fruentimmer og Straffanger. Selve Lovudkastets Ind­hold falder dernæst paa saa væsentlige Punkter sam­men med det af Regeringen tilsigtede, at man heri kun har kunnet finde en Bestyrkelse paa Rigtigheden af de paatænkte Foranstaltninger, ligesom Enkeltheder i Lovudkastet har været til Nytte ved Udarbejdelsen af det foreliggende Lovforslag.

 

Til Justitsministeriet!

Ved Dansk Kvindesunds Fællesmøde i København i Juli 1904 blev bl.a. ogsaa det Spørgsmaal rejst:

„ Kan Dansk Kvindesamfund virke noget for at forhindre de mange Barnemord?"

Efter en Del Forhandling paa Mødet og senere paa et Fællesstyrelsesmøde overdrog Fællesstyrelsen til cand. phil Frk. Helene Berg at indhente Oplysninger til Belysning af Sagen.

Efter Andragende gav Justitsministeriet i en Skrivelse af 5. Jan. 1905 Tilladelse til, at Frk. Berg for at „foretage en Undersøgelse af Barne­morderskers Forhold og de med disses Forbrydel­ser i Forbindelse staaende Tilstande maatte gøre sig bekendt med de i Strafanstalten paa Christians­havn førte Bøger og Domsudskrifter vedrørende Barnemordersker......"

Disse Undersøgelser viste bl.a., at medens det for en meget betydelig Del af de kvindelige Straffe­fanger gælder, at de er udgaaede af drikfældige eller degenerede Familier, saa hedder det paa for­holdsvis faa Undtagelser nær om Barnemordersker:

Ingen af Familien straffet, Drikfældig eller sinds­syg.

Og medens det for Flertallet af de andre kvindelige Individer, som hensidder eller har hensiddet i Strafanstalten, gælder, at de har været straf­fet før - ja, i mange Tilfælde den ene Gang efter den anden - saa hedder det paa forholdsvis faa Undtagelser nær om Barnemordersker:

Ikke straffet før.

Heraf synes det at fremgaa, at Barnemordersker som oftest er udgaaet af skikkelige og ordentlige Familier; og af den Kendsgerning, at Størsteparten af dem ikke har været straffet før, og at de og­saa kun ganske undtagelsesvis kommer inden for Fængselets Mure igen, efter at de har udstaaet deres Straf, kan vel med nogen Ret sluttes, at deres Forbrydelse i mange - vel i de fleste Til­fælde - ikke skyldes en forbryderisk Natur, men ulykkelige Omstændigheder.

Ved en derefter følgende Undersøgelse og Over­vejelse af, hvilke disse „ulykkelige Omstændighe­der" er, ledtes Tanken ganske naturligt hen paa den gældende Alimentationslov, og det Spørgsmaal rejste sig:

Kan der gøres noget fra Lovgivningsmagtens Side for at stille den vordende ugifte Moder un­der gunstigere Forhold, saa hun med større Be­tryggelse kan imødese sin Nedkomst, og har Lov­givningen fordelt Byrden imellem den ugifte Moder og Faderen til hendes Barn ligeligt?

Paa den sidste Del af dette Spørgsmaal maatte Svaret blive: Nej.

Rent bortset fra. hvorledes man teoretisk vil fordele det moralske Ansvar imellem de to, er det en uimodsigelig Kendsgerning, at den ugifte Moder i mange Tilfælde ganske svigtes og i alle Til­fælde har en efter sine Kræfter uforholdsmæssig Del af Byrden. Dette bringer hende i de ulykke­lige Omstændigheder, der i yderste Tilfælde leder hende til Forbrydelsen: at dræbe sit Barn. - Men imellem disse to Punkter: Den ugifte Moder, der staar helt alene med Skammen og mere eller mindre alene med Byrden, og saa Forbrydelsen - Barnemordet - er der en hel Skala af Lidel­ser og Ulykker for den ugifte Moder og for hen­des Barn.

Efter at være kommen til dette Resultat foreslog Frk. Berg „Dansk Kvindesamfund "s Fællesstyrelse at nedsætte et Udvalg, der nærmere kunne over­veje og forhandle Lovgivningens Forhold over for den ugifte Moder og det uden for Ægteskab fødte Barn og mulig fremkomme med Forslag, der kunde give Stødet til en Reform paa dette Omraade.

Forslaget blev vedtaget, og et Udvalg blev nedsat bestaaende af:

Hr. Herredsfuldmægtig Sv. Bentzon, Frk. cand. phil. Helene Berg, Hr. Politiinspektør Aug. Goll og Hr. Folketingsmand Jensen-Sønderup.

Dette Udvalg har derefter udarbejdet et Udkast til en ny Alimentationslov ledsaget af følgende Bemærkninger:

Hovedhensynet og det vigtigste Formaal i denne Sag har for Udvalget været at bringe den i For­holdet ganske uskyldige Part - Børnene - ind under saadanne Levevilkaar, at ikke en saa ufor­holdsmæssig stor Del af dem som nu gaar fysisk og moralsk til Grande. En meget vigtig Betingelse

herfor er det, at den ugifte Moder stilles gunstigere umiddelbart før og efter Nedkomsten.

Om end det Materiale, som foreløbig staar til Raadighed ved Bedømmelsen af de uden for Ægte­skab fødte Børns Forhold, er ret sparsomt, saa er det dog i høj Grad talende. Man ved, at af alle de Børn, som aarlig fødes her i Landet, er ca. 1/10 fødte uden for Ægteskab. Man ved end­videre, at af disse uden for Ægteskab fødte Børn dør i den første spæde Barnealder i København ca. 22 %, uden for København vistnok endnu flere, der menes ca. 30 %. Af de i Ægteskab fødte Børn dør gennemsnitlig i samme Alder kun 10-11 %; ja, selv om de allerdaarligst stillede Arbejdsmænds Børn tages for sig alene, er det allerhøjeste Dødelighedstal for saadanne i Ægteskab fødte Børn kun 18 %.

Endvidere ved man, at medens de uden for Ægte­skab fødte Børn kun udgør 9-10 % af alle de Børn, der fødes, og medens den store Dødelighed blandt de uden for Ægteskab fødte Børn bevirker, at der blandt den voksne Befolkning næppe findes mere end 5-6 % uden for Ægteskab fødte Per­soner, saa er blandt de offentlige Fruentimmer dog ca. 15 % og af Straffangerne ca. 18 % uden for Ægteskab fødte Personer.

Det Udkast, Udvalget har udarbejdet, kan forhaabentlig tjene som Forhandlingsgrundlag, ved Sa­gens Videreførelse; vi har i Udkastet søgt at fremdrage de Forbedringer, som forekommer os at være mest nødvendige, og som formentlig ogsaa i alt væsentlig vil være i Overensstemmelse med de Anskuelser, som har været de stærkeste og mest fremherskende i den i den sidste Tid førte offentlige Diskussion om ugift Moders og uden for Ægteskab født Barns Retsstilling. Det kan næppe siges, at der i nogen Bestemmelse i dette Udkast ligger et Spring; kun et roligt og naturligt Skridt fremad betegnes.

§ l tilsigter at fordele den økonomiske Byrde mere retfærdigt og ligeligt, end det nu er Tilfældet. Som Regel vil Faderen til det uden for Ægteskab fødte Barn være den økonomisk bedst stillede; dette Synspunkt bør ikke tabes af Syne, naar der er Tale om at fordele den økonomiske Byrde. End­videre tilsigtes at komme bort fra det for Fade­rens Underholdspligt gældende „Nødtørftighedsprin-cip". Det uden for Ægteskab fødte Barn bør ikke fra Fødselen bestemmes til at høre med til Proletariatet. Har det Evner til at lære noget og komme frem, bør disse Evner komme til deres Ret, og har dets Fader økonomisk Evne til at give sit Barn en ordentlig Uddannelse, bør ikke det, at han ikke har indgaaet Ægteskab med dets Moder, fritage ham for denne naturlige Pligt.

I Sammenhæng hermed foreslaas det, at 18 Aars Grænsen bliver den normale for Underholds­pligtens Varighed.

Med Hensyn til Bestemmelsen (i § l 5te Stykke) om, at Faderens Bidrag altid skal være højere i det første halve Aar af Barnets Levetid, anføres, at Moderen i den første Tid efter Fødse­len i større eller mindre Grad vil være i en Svaghedstilstand; hendes Arbejdskraft vil være nedsat; det vil som Regel være bedst for Barnet og i mange Tilfælde af den største moralske Be­tydning for Moderen, at hun selv ammer sit Barn og selv plejer og passer det. Men dette vil kræve baade Tid og Kræfter, og det vil da være over­ensstemmende baade med det Maal af Humanitet, Tiden er naaet til, og med Naturens Love, at Faderen i den Tid bærer den tungeste Del af den økonomiske Byrde. Hvor Omstændighederne paa den anden Side nøder Moderen til at an­bringe Barnet i Plejehjem, er Betalingen i det første Halvaar paa Grund af Udgifterne til Barnets Beklædning og hele Udstyrelse stedse meget be­tydelig højere end senere. Dette bør formentlig ubetinget medføre en tilsvarende Forhøjelse af Underholdsbidragets Størrelse.

I Tilslutning til denne Tankegang foreslaas i § 2, at Faderen endvidere er pligtig til at bidrage til Udgifterne ved Moderens Underhold den sidste Maaned før Fødselen, ved hendes Nedkomst, samt ved hendes forsvarlige Forplejning under Barsel­lejet.

Denne - den sidste Tid før Fødselen og Tiden under og lige efter Fødselen - er den kritiske Tid for den ugifte Barnemoder, den Tid, hvor Skamfølelsen, der holder hende tilbage fra at betro sig til nogen, Angsten for, hvad der forestaar, Bevidstheden om ikke at kunne skaffe det for­nødne tilveje osv., Saaledes kan tage Magten fra hende, at hun - jo mere hun fordyber sig i sin Ulykke eller forvirres af sin Tilstand - ser det som den eneste Udvej: at dræbe sit Barn.

Det er ganske vist en sørgelig Kendsgerning, at der findes mange letsindige og ligegyldige ugifte Mødre, som ikke plages hverken af Skamfølelse eller af nogen Art af Bekymring for det lille Barn, de sætter i Verden; men dette bør ikke være afgørende for den retslige Betragtning.

Der har i Udvalget været nogen Sympati for - i denne Sammenhæng - at henstille, om der ikke, saaledes som i § 240 i den norske Straffe­lov af 22. Maj 1902, burde sættes Straf for den Mand, som ved modvillig at unddrage sig for efter Evne at yde en af ham uden for Ægteskab besvangret Kvinde den i Anledning af Svanger­skabet eller Nedkomsten fornødne Bistand - be­virker eller medvirker til, at hun hensættes i en nødlidende eller forladt Tilstand, hvorved Fosterets eller Barnets Liv udsættes for Fare. Mulig vilde en saadan Bestemmelse virke vækkende paa Man­dens Ansvarsfølelse.

Bestemmelserne i §erne 3 og 4 behøver næppe nærmere Motivering.

§ 5 er i alt væsentligt overensstemmende med Lov af 3. April 1900 § 3, dog at §en ogsaa omfatter Børn avlede efter Indgaaelsen af Fade­rens senere Ægteskab og med en af vort Ud­kasts § l, 2det Stykke følgende Ændring i oven­nævnte Lovs § 3, 3die Stykke.

I § 6 foreslaas, at ikke alene Moderens, men ogsaa Faderens Navn, Stilling, Bopæl, Føde­sted og Fødselsaar skal opgives ved Anmeldelsen af et uden for Ægteskab født Barns Fødsel. Dette vil være formaalstjenligt, naar Bestemmelserne i de foregaaende §er skal ske fyldest; baade Hen­synet til Barnets Ret og Hensynet til Kommunerne, der skal bære en Del af Forsørgelsesbyrden, naar Faderen ikke findes og ikke holdes fast ved sin Pligt, kræver det. Naar det foreslaas, at Be­stemmelsen ogsaa skal gælde de paa Fødsels­stiftelsen fødte Børn, da er det, fordi vi erkender, at Bestræbelserne bør rettes imod at skaffe ethvert Barn (enten det er født i eller uden for Ægteskab) en Fader saavelsom en Moder.

§ 7 drejer sig om, hvorledes det fastslaas, hvilken Mand Underholdspligten paahviler. Medens det offentlige efter den gældende Ret intet fore­tager for at faa Paterniteten konstateret, med mindre Barnet falder det offentlige til Byrde, vil ifølge den foreslaaede § 7 dette Spørgsmaal altid være at bringe paa det rene af det offentlige, saafremt det ikke sker ved privat Foranstaltning. Det forekommer os at være et simpelt Retskrav for Barnet at kende sine Forældre - et Krav, som ogsaa ganske falder sammen med det offent­liges Interesse, naar dette maa antage sig Barnet. Spørgsmaalet om Paterniteten s Afgørelse, hvor Barnets Moder paa Undfangelsestiden har staaet i Forhold til flere Mænd, har Udvalget ment, bør - i hvert Fald indtil videre - overlades til Administrationen og Domstolene, saaledes som det nu er Tilfældet.

I § 8 foreslaas det, at erstatte det gældende Afsoningsmiddel - Fængsel paa Vand og Brød

- med Fængsel paa sædvanlig Fangekost (med Arbejdstvang). Iøvrigt behøver §en formentlig ikke nærmere Motivering.

§erne 9-1 svarer i alt væsentligt til §erne 4-7 i Lov af 3. Apr. 1900 med de Ændrin­ger, som følger af de foregaaende §er; dog frem­hæves særlig, at Barnets Moder efter § 9 kan kræve Bidraget forskudsvis udbetalt, selv om Faderen er død eller har forladt Landet.

Dette sidste vil sikkert være af ikke ringe Be­tydning for det uden for Ægteskab avlede Barns hele sociale Stilling, da Erfaringen godtgør, at adskillige unge Mænd udvandrer for at unddrage

sig Paternitetspligterne, og derved nu ofte bringer Moder og Barn i en ret hjælpeløs Stilling.

De i § 12 foreslaaede Bestemmelser om for­skudsvis Udbetaling af de Faderen efter § 2 paa­hvilende Bidrag er efter Udvalgets Mening et meget væsentlig Led i Bestræbelserne for at fore­bygge, at Moderen skal komme i en hjælpeløs Tilstand umiddelbart før og efter Fødselen. I Forbindelse hermed har vi ment, at Moderen burde have Adgang til forskudsvis Udbetaling af det offentlige m. H. t. første Halvaars Bidrag, selv om Paterniteten endnu ikke er konstateret.

De i §erne 13 og 14 foreslaaede Bestemmelser tilsigter saa vidt muligt at forhindre, at Lovgiv­ningens Regler om Paternitetspligterne bliver gjort illusoriske ved Faderens Udvandring (jfr. Slutningen af Bemærkningerne til §erne 9 -11).

§ 15 er en Udvidelse af Reglerne i Lov af 3. April 1900 § 6 i Slutningen, hvortil der for­mentlig i Praksis har vist sig stærk Trang.

§ 16, første Stykke, tilsigter at beskytte Pleje­forældre imod Udbytning af samvittighedsløse Barne­mødre.

Til § 16, andet Stykke, bemærkes følgende: Det uden for Ægteskab fødte Barn lider i de fleste Tilfælde under sin Faders Pligtforsømmelse og Mangel paa Ansvarsfølelse over for det; i mange Tilfælde lider det imidlertid ogsaa under sin Moders Mangler i etisk Henseende.

Det bliver da et Spørgsmaal, som vi henstiller til den alvorligste Overvejelse, om der ikke bør beskikkes ethvert uden for Ægteskab født Barn en Værge (i Lighed med, hvad der sker i Tysk­land). Dette kunde maaske paa en naturlig og forholdsvis let Maade lade sig gøre i Forbindelse med den nu her i Landet oprettede Værgeraadsinstitution. Man kunde mulig frygte ved en saadan Bestemmelse at gøre Indgreb i Moderens na­turlige Ret, som bør respekteres saa langt, som godt er for Barnet; men saadant Indgreb kunde forebygges ved at bestemme, at Moderen kan beskikkes til Værge, naar hun opfylder de nød­vendige og krævede Betingelser.

I hvert Fald bør der, som i medfølgende Ud­kast foreslaaet, i saadanne Tilfælde, hvor Værgeraadet paa Barnets Opholdssted skønner, at Mo­deren ikke anvender det af Faderen betalte Bidrag til Barnets bedste, beskikkes Barnet en Værge, der kan kræve Bidraget betalt til sig og sørge for, at det kommer Barnet til gode. Selv om Moderen ikke er Værge, bør hun have Ret til at have Barnet hos sig, i det Hele taget have Forældremagten, til den ved særligt Dekret bliver hende berøvet (som ved andre Forældre). Til § 16, 3die Stykke bemærkes: Da der i de Bestemmelser, vi foreslaar, lægges betydelig større Byrder paa Faderen til det uden for Ægteskab fødte Barn end efter de gældende

Regler, bør der ogsaa indrømmes ham større Ret­tigheder m. H. t. Barnet end nu. Derfor bør Forældremagten i de Tilfælde, hvor Moderen af indre eller ydre Grunde ikke kan udøve den, overdrages til ham, saafremt han ønsker det, og saafremt Værgeraadet paa hans Opholdssted skøn­ner, at Motiverne til hans Ønske er af en saadan Art, at det kan formodes at blive til Held for Barnet.

§ 16, 4de Stykke, er i alt væsentligt over­ensstemmende med Lov af 3. April 1900 § 9, 1. Stykke.

§ 17 indeholder en formentlig i høj Grad paa­krævet Udvidelse af Lov af 3. April 1900 § 9, 3. Stykke, og slutter sig forøvrigt til Reglerne i § 13 og § 15 i dette Udkast.

Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse, der ganske kan tiltræde det af det forannævnte Udvalg ud­arbejdede Udkast saavel som de Bemærkninger, hvormed Udvalget har ledsaget dette, tillader sig herved at fremsende Sagen til den højtærede Ju­stitsminister. Det er sikkert en Sag af den aller­højeste Betydning, og vi tager næppe fejl i at mene, at der gennem den foretagne Undersøgelse, som ogsaa i alt, hvad der iøvrigt i den senere Tid er kommen frem, er Vidnesbyrd om Nødvendigheden af, at der gøres noget alvorligt for at forbedre ugift Moders og uden for Ægteskab født Barns Rets­stilling og dermed deres Livsvilkaar.

Vi henstiller da til Justitsministeriet at tage Sagen op til velvillig Behandling og forventer, at der saa snart som muligt vil blive fremlagt For­slag til en ny Lov paa dette Omraade.

 

Udkast til Forslag1 til Lov om ugift Moders og uden for Ægteskab født Barns Retsstilling.

(Udarbejdet af det af Dansk Kvindesamfund nedsatte Udvalg.)

§ 1.

Faderen til det uden for Ægteskab avlede Barn er pligtig til delvis eller efter Omstændighederne helt at udrede de med Barnets Underhold, Op­dragelse og forberedende Uddannelse forbundne Udgifter, afpassede efter hans egne og Moderens økonomiske og sociale Forhold.

Denne Pligt paahviler Faderen indtil Barnet har opnaaet 18 Aars Alderen; dog kan den efter Barnets fyldte 14. Aar helt eller delvis bortfalde, naar Faderen godtgør, at Barnet ikke tiltrænger det fastsatte Underholdsbidrag.                                

Hvor meget Faderen aarligt skal udrede, fast­sættes om fornødent af Overøvrigheden. Herved iagttages, at Opfostringsbyrden saa vidt muligt fal­der ligelig paa begge Forældre efter deres økono-

miske Vilkaar, saaledes at den, der bedst er i Stand dertil, betaler det største Bidrag.

Er Moderen død, eller bliver hun arbejdsudygtig, bør det i fornødent Fald paalægges Faderen, for saa vidt han har Evne dertil, helt at udrede Udgifterne. Det samme bør ske, hvis Barnet er Frugt af Voldtægt eller anden Kønsfrihedsforbrydelse.

Bidraget skal altid sættes betydeligt højere for det første halve Aar og kan i det hele ansættes højere for det første Aar end for de senere.

Overøvrigheden bestemmer, i hvilke Terminer det paalagte Bidrag skal betales.

Bidraget erlægges forud for den fastsatte Ter­min. Har Barnet levet den Dag, det fylder helt eller halvt Aar, er Faderen pligtig at betale for det følgende Halvaar.

Overøvrigheden kan senere forandre de trufne Bestemmelser, naar der fremkommer Oplysninger, som taler derfor.

Forlig med Faderen om Bidragets Størrelse, for saa vidt angaar Fremtiden, eller om en Af­findelsessum binder ikke Barnet, medmindre det er stadfæstet af Overøvrigheden efter indhentet Erklæring fra Værgeraadet paa Barnets Opholds­sted. Den Overøvrighedsresolution, hvorved Bi­draget fastsættes eller stadfæstes, skal indeholde Oplysning om Faderens Fødested, Fødselsdag og Fødselsaar, samt om, hvor han paa den Tid. Bi­draget fastsættes, efter de foreliggende Oplysnin­ger maa antages forsørgelsesberettiget.

§ 2.

Faderen er endvidere pligtig til at bidrage til Udgifterne ved Moderens Underhold den sidste Maaned før Fødselen, ved hendes Nedkomst, samt ved hendes forsvarlige Forplejning under Barsel­lejet. Dette gælder, selv om Barnet er dødfødt, naar det dog efter sit Udviklingstrin kunde have levet. Bidragets Størrelse fastsættes om fornødent af Overøvrigheden efter Grundsætningerne i § 1.

§ 3.

Saalænge Barnet er under 18 Aar, kan det paalægges Faderen overensstemmende med de ovenfor givne Regler helt eller delvis at udrede de ved Barnets Sygdom eller Begravelse forvoldte Udgifter.

§ 4.

Retten til de i §erne 2 og 3 omhandlede Bi­drag fortabes, naar Ansøgning om deres Fastsæt­telse ikke er indgiven inden ½ Aar henholdsvis efter Moderens Nedkomst eller efter Barnets Syg­dom eller Død.

Heller ikke kan Bidrag efter § l paalægges for en Tid, der ligger mere end l Aar forud for An­søgningens Indgivelse. Disse Forældelsesfrister be­gynder dog først at løbe fra det Tidspunkt, da

Tilførsel til den paagældende Fødselsanmeldelsesprotokol er sket om, hvem Bidragspligten paa­hviler, jfr. § 7.

§ 5.

Naar en Mand ved sin Død efterlader sig uden for Ægteskab avlede Børn under 18 Aar, bliver det fornødne til Dækning af det ham paahvilende Underholdsbidrag at udbetale af Boets Midler, efter at den øvrige Gæld er dækket, saafremt Be­gæring herom fremsættes inden Udløbet af Pro­klama eller, hvis saadan ikke udstedes, inden 6 Maaneder efter Mandens Død. Efterlader han sig Enke eller Ægtebørn, kan der dog ikke kræves mere af Boet, end Barnet vilde have faaet i Arv, om dets Forældre havde indgaaet Ægteskab med hinanden.

Hensidder Enken i uskiftet Bo, paahviler det hende at fortsætte med Udbetalingen af det Man­den paahvilende Bidrag, saa vidt og i det Omfang, Overøvrigheden efter Skøn over hendes Formue­forhold og under Hensyn til ovenstaaende Regler finder det passende. Naar Underholdsbidraget efter Faderens Død udredes i et samlet Beløb, bliver det at indbetale til Overformynderiet med Opgi­velse af, i hvilke Terminer og til hvem, det skal udbetales. Ved Barnets Død eller fyldte 18. Aar falder det mulig uanvendte Beløb til Deling mel­lem Faderens Arvinger.

Ved Anmeldelsen af et uden for Ægteskab avlet Barns Fødsel skal Moderens Navn, Stilling, Bopæl, Fødested, Fødedato og Fødselsaar op­gives; de samme Oplysninger skal ogsaa, for saa vidt de er Moderen bekendte, opgives for Fa­derens Vedkommende.

Forsømmelser i disse Henseender straffes efter Fr. 30. Maj 1828 § 10.

Disse Regler skal ogsaa finde Anvendelse, hvor Barnet er født paa Fødselsstiftelsen, og ophæves de herimod stridende Bestemmelser i Reskrip­terne af 13. Marts 1750 og 6. Jan. 1764, samt Undtagelsesreglen i Fattiglov 9. April 1891 § 21, sidste Punktum.

§ 7.

Sager, hvorunder en Mand søges kendt under-holdspligtig over for et uden for Ægteskab avlet Barn, behandles efter de hidtil gældende Regler, dog at det, for at Manden skal kunne dømmes til edelig at benægte, at have haft Omgang med Moderen, ikke skal kræves, at Moderen har sigtet ham derfor. Saa snart en saadan Sag begæres anlagt, skal vedkommende Øvrighed derom under­rette Føreren af den paagældende Fødselsanmeldelsesprotokol, der ligeledes skal underrettes om, naar Sagen er hævet eller paa anden Maade bort­falden, samt naar endelig Dom i den er afsagt. Er under denne en Mand dømt som underholdspligtig over for Barnet eller har anerkendt sin Underholdspligt uden Dom, gøres herom Bemærk­ning i Protokollen med Tilføjelse af den paa­gældende Mands Stilling, Bopæl, Fødested og Fødedato.

Naar vedkommende Fører ikke inden 3 Maa­neder har faaet Underretning om, at Sag er rejst, samt naar han har faaet Underretning om, at Sagen er endt, uden at det er bleven fastslaaet, hvem Underholdspligten paahviler, og naar ej heller til nævnte Tid nogen Mand under Forevis­ning af sin Fødselsattest har erkendt sig som underholdspligtig, enten mundtlig eller skriftlig med 2 Vitterlighedsvidners Underskrift, skal han herom gøre Indberetning til Politimesteren, i København Overpræsidenten, der da gennem Værgeraadet paa Barnets Opholdssted skal drage Omsorg for, at det konstateres, hvem Underholdspligten paahviler, om fornødent ved, at der i Overensstemmelse med § 16, 2. Stykke, beskikkes Barnet en Værge, der da kan kræve en offentlig Politiundersøgelse indledet til Udfindelse af, hvem der kan antages at være underholdspligtig over for Barnet. Om fornødent kan Moderen afhøres inden Retten under Vidnetvang, dog at hun ikke maa edfæstes. Barnet, Moderen og den Mand, hvem Underholdspligten antages at paahvile, kan efterlyses af Politiet. Værgen anlægger paa Barnets Vegne Sag mod den antagelige Fader. Gøres Sagens Udfald af­hængig af Moderens Ed paa, at Indklagede har haft Samleje med hende paa Undfangelsestiden, kan i Tilfælde af Appel uden Hensyn hertil Benægtelsesed paalægges Indklagede.

§ 8.

Med Hensyn til Inddrivelsen af Underholds­bidragene efter §erne l-3 forholdes efter de hidtil gældende Regler, dog at Fængsel paa Vand’ og Brød erstattes med Fængsel paa sædvanlig Fangekost (med Arbejdstvang) i den 4-dobbelte Tid, at saadan Afsoning, kun kan anvendes, hvor det af Overøvrigheden skønnes at bero paa den paagældende Mands Forsømmelighed, at Bidraget ikke er betalt, og at Bidragets Afsoning ikke med­fører, at Pligten til dets Erlæggelse ophører, eller indskrænker de øvrige Retsmidlers Anvendelse eller betager det dets mulige Egenskab som endnu skyldig Fattighjælp, jfr. § 10.

§ 9.

Naar Bidrag, som skal udredes efter Overøv­righedens Bestemmelse eller et af Overøvrigheden stadfæstet Forlig i Henhold til §erne l - 3, ikke er betalt i rette Tid, kan Moderen, for saa vidt hun i Trangstilfælde er berettiget til vedblivende at forsørges her i Landet, ved at fremsætte mundtlig eller skriftlig Begæring derom for Politi­mesteren i den Jurisdiktion, i hvilken hun opholder sig, i København for Magistraten, fordre Bidragene for det løbende og det foregaaende Halvaar udbetalte af det offentlige, uden at det betragtes som en hende ydet Fattighjælp. Be­gæringen skal være ledsaget af vedkommende Over-øvrighedsresolution eller af Overøvrigheden stad­fæstet Forlig og af Leveattest for Barnet, uden for København tillige af en Attest fra Kommunal­bestyrelsen for Moderens Opholdskommune om, at hendes Formuesforhold og Erhverv er af saadan Beskaffenhed, at hun ikke kan undvære Faderens Bidrag. Samtidig maa hun give de til hendes Raadighed staaende Oplysninger om Faderens Op­holds- og Forsørgelsessted. Herefter bliver ved­kommende Bidrag, dog kun med det i § 11 nævnte Beløb, for saa vidt angaar Bidrag efter §erne l og 3, straks forskudsvis at udbetale hende, for Københavns Vedkommende ved Magi­straten af Kommunens Kasse, og uden for Køben­havn af Politimesteren, der hertil erholder et passende Forskud, for Landjurisdiktionernes Ved­kommende af Amtsrepartitionsfonden, i Købstæderne af Kæmnerkassen og paa Bornholm af den for Købstæder og Land fælles Kasse. Samtidig af­kræver de foran nævnte Myndigheder, om for­nødent gennem det stedlige Politi, Faderen det resterende Bidrag, hvorhos der, saafremt det ikke betales ved Afkrævningen, foretages Udpantning for samme, medmindre det af Politimesteren (i København Magistraten) skønnes, at der ikke her­med vil kunne faas Dækning for Beløbet eller nogen Del deraf, hvorom Paategning da skal gøres paa den Overøvrighedsresolution, ved hvilken Bi­draget er bleven fastsat eller stadfæstet. Desuden bliver der af Politiet, for saa vidt ikke Oplysning om Faderens Forsørgelsessted haves, eller Af­høring til Oplysning derom i den nærmeste Tid er sket, hurtigst mulig at optage saadan Afhøring over Faderen, hvilke Oplysninger tilstilles den Myndighed, der har udlagt Beløbet. Denne har derefter at afkræve den Kommune, som efter de foreliggende Oplysninger maa antages at være Fa­derens Forsørgelseskommune, det udlagte Beløb, der, saafremt Forsørgelsespligten anerkendes, straks skal refunderes. Henviser den antagne Forsør­gelseskommune til en anden Kommune som For­sørgelsessted, rettes Kravet om Refusion til denne. Opnaas der heller ikke herved Refusion, tilstilles uden for København Sagen den Polilimesteren overordnede Amtmand, der foranlediger Forsørgelsesspørgsmaalet afgjort. For Københavns Ved­kommende henvender Magistraten sig angaaende Forsørgelsesspørgsmaalet til Amtmanden over det Amt, i hvilket den Kommune, der efter Magistra­tens Skøn har Forsørgelsespligten, er beliggende.

Kan Faderen ikke findes, selv efter sket Efter­lysning, gøres Bemærkning paa Overøvrighedsresolu-tionen om, naar Efterlysning er sket, og det forskudsvis udbetalte Beløb af kræves den Kommune, som efter de foreliggende Oplysninger maa antages at være Forsørgelseskommunen. Nægter denne at refun­dere Beløbet, søges Forsørgelsesspørgsmaalet af­gjort efter de foran angivne Regler.

Lader det sig ikke oplyse, at Faderen er, eller for saa vidt han maa antages at være død eller at have forladt Landet, før sin Død eller Bort­rejse var forsørgelsesberettiget i en bestemt Kom­mune her i Landet, bliver Udgiften at afholde efter Reglerne i Fattiglov af 9. April 1891 § 27 - for Færøernes Vedkommende efter Fattiglov af 10. April 1895 § 42.

§ 10.

De i Henhold til § 9 Moderen udbetalte Bi­drag betragtes som en Faderen ydet Fattighjælp, naar Udpantning for Beløbet forgæves er fore­tagen eller af vedkommende Myndighed er skønnet at ville være forgæves, eller i det Tilfælde, at Efterlysning af Faderen har været forgæves, naar der er forløbet en Maaned, efter at Efterlysning’ er sket. Om denne Hjælp skal den Myndighed, der forskudsvis har udbetalt Bidraget, give for­nøden Underretning til Faderens Opholdskommune, saa snart ske kan. Dersom Faderen er eller se­nere maatte komme til Stede, kan den Kommune, der har udbetalt Bidraget, forlange, at Afsoning skal ske efter de herom gældende Regler.

Den det offentlige ifølge § 9 paahvilende For­pligtelse til at udrede de Faderen paahvilende Bidrag efter §erne l - 3 kan, hvad angaar Under­holdsbidraget efter § l og Begravelsesbidraget efter § 3, ikke fordres udstrakt til et større Bidrag end det, som paa den Egn, hvor Barnet forsørges, i Almindelighed udredes af uformuende Fædre, dog uden at Forpligtelsen for vedkommende Myn­dighed til saa vidt muligt at faa hele Beløbet inddrevet hos Faderen og tilstillet rette vedkom-kommende derved formindskes. Overøvrigheden fastsætter for 5 Aar ad Gangen, hvor stort dette Normalbidrag skal være. Har Barnet i det Tids­rum, for hvilket Bidrag forlanges, opholdt sig paa flere Steder, hvor Normalbidraget er forskelligt, lægges det Normalbidrag til Grund, der er fastsat i den Overøvrighedskreds, under hvilken den Myn­dighed, der forskudsvis har udbetalt Bidraget, hen­hører.

§ 12.

En uden for Ægteskab besvangret, her i Landet forsørgelsesberettiget Kvinde, der er i Besiddelse af Jordemoderattest for, at Fødselen kan ventes inden en Maaned, og uden for København en At­test fra Kommunalbestyrelsen for sin Opholdskom­mune om, at hun ikke kan forudsættes selv at kunne bestride Udgifterne ved sit Underhold indtil Fødselen, ved sin Nedkomst og ved Barsellejet, kan ved Henvendelse til de samme Myndigheder, som i § 9 nævnt, faa forskudsvis udbetalt et Bi­drag til Udgifterne ved sit Underhold den sidste Maaned før Fødselen, sin Nedkomst og Barsel­lejet. Bidragets Størrelse fastsættes af Overøvrig­heden for 5 Aar ad Gangen paa tilsvarende Maade som i § 11 bestemt og under Hensyn til Reg­lerne i § 2. Forinden Udbetalingen skal Moderen under Eds Tilbud give de Oplysninger, hun kan angaaende hvem Underholdspligten over for Barnet endelig paahviler.

Naar Barnet er født, skal hun gøre Føreren af vedkommende Fødselsanmeldelsesprotokol bekendt med, at slig Udbetaling er sket, og han skal da underrette den udbetalende Myndighed om, hvem der efter § 7 indføres som underholdspligtig. For­sømmer Moderen at give denne Underretning, anses hun, for saa vidt hun ikke kan antages at have befundet sig i en undskyldelig Vildfarelse, med Bøder fra 10 til 20 Kr.; Sager derom behandles som offentlige Politisager.

Bidraget refunderes efter Reglerne i § 9. Er der ikke inden l Aar efter Fødselen sket Til­førsel til Protokollen efter § 7, refunderes det udbetalte Beløb foreløbigt af Moderens Forsørgelseskommune og regnes som Fattighjælp ydet hende.

Efter Fødselen kan Moderen, for saa vidt hun er forsørgelsesberettiget her i Landet, ved at præ­stere Trangsattest, som i § 9 nævnt, Leveattest for Barnet og Attest fra Føreren af Fødselsanmel-delsesprotokollen om, at Faderens Underholdspligt endnu ikke er fastslaaet, kræve Normalbidraget efter § l, jfr. § 11, for den første Maaned for­skudsvis udbetalt, og naar Barnet er henholdsvis l, 2, 3, 4 og 5 Maaneder gammelt, Normalbidraget for 2., 3., 4., 5., og 6. Maaned mod at præstere de samme Attester, idet der i det hele forholdes som i Paragraffens 1. Stykke; har denne Bestem­melse ikke funden Anvendelse ved samme Myn­dighed, skal Moderen under Eds Tilbud give Op­lysning om den underholdspligtige Mand, som der faslsat, og den udbetalende Myndighed skal da selv anmelde Udbetalingen for Føreren af den paagældende Fødselsanmeldelsesprotokol.

§ 13.

Naar en uden for Ægteskab besvangret, heri Landet forsørgelsesberettiget Kvinde ved Jorde-moderattest godtgør sin frugtsommelige Tilstand for Politiet og under Eds Tilbud angiver, hvem hun anser for sin Besvangrer, skal hun, saafremt det vides eller sandsynliggøres, at denne staar i Begreb med at udvandre, være berettiget til ved Politiets Hjælp at lade den paagældende eftersøge, eventuelt efterlyse, og derefter fremstille for Fog­den paa hans Opholdssted, der, saafremt han ikke

stiller passende Sikkerhed for alle de Faderen efter denne Lov paahvilende Bidrag, ved Kendelse skal hensætte ham i Gældsarrest. Udgifterne her­ved maa ikke af Fogden afkræves Moderen, men skal refunderes ham efter Regning af Politimest­eren, i København Magistraten, forskudsvis af de i § 9 nævnte Kasser.

Moderen skal straks anlægge Sag mod den ar­resterede ved Arreststedets Ret for at faa afgjort. om han er underholdspligtig over for Barnet; om fornødent kan hver af Parterne faa Sagen udsat, til Barnet er født,

Arresten bortfalder, naar Overøvrighedsresolution foreligger, og kan i intet Tilfælde udstrækkes over l Aar, ligesom den til enhver Tid bliver at relak­sere, naar den begærede Sikkerhed stilles.

Naar Arresten hæves, skal vedkommende Arrestbestyrelse herom underrette den Myndighed, der forskudsvis har afholdt Udgifterne ved Ar­resten.

Bliver sigtede frifunden med Hensyn til Under­holdspligten, refunderes Udgifterne ved Arresten af Kvindens Forsørgelseskommune som en hende ydet Fattighjælp; ellers efter Reglerne i § 9 af Manden, eventuelt hans Forsørgelseskommune. En tilsvarende Ret tilkommer under de angivne Om­stændigheder Moderen til et uden for Ægteskab avlet Barn, indtil Overøvrighedsresolution foreligger.

Udvandringsagenter eller andre, der befordrer ud af Riget nogen, hvis Udvandring efter § 13 søges hindret, bliver derved ansvarlig for de denne efter denne Lov paahvilende Bidrag, medmindre det maa antages, at de har handlet i Ukendskab til Forholdene.

§ 15.

Ved første Indkaldelse for Øvrigheden eller Retten af en Mand, der sigtes for at være under­holdspligtig efter denne Lov, skal det tilkendegives ham, at han ikke, før Sagen mod ham er sluttet, maa skifte Opholdssted uden at anmelde det saavel paa det Sted, hvorfra han flytter, som paa det Sted, hvortil han flytter. Anmeldelsen gøres i København til Magistraten, i Købstæderne og Han­delspladserne til Politiet og paa Landet til Sogne­fogden.

En tilsvarende Tilkendegivelse skal Politiet give den Mand, som en uden for Ægteskab ifølge Jordemoderattest besvangret Kvinde under Eds Tilbud opgiver sorn sin Besvangrer, eller som Moderen til et et uden for Ægteskab avlet Barn ved Fødselsanmeldelsen har udlagt som Fader, naar vedkommende Kvinde begærer det, og er Politiet pligtig til i den Anledning at eftersøge, eventuelt efterlyse ham.

En tilsvarende Tilkendegivelse med Hensyn til Skiften af Opholdssted paa en Tid, da der paa­hviler den paagældende forfaldent Bidrag, skal endelig indeholdes i Overøvrighedsresolutionerne, hvorved efter denne Lov Bidrag paalægges eller stadfæstes.

Overtrædes Anmeldelsespligten, straffes den paa­gældende med Bøder fra 10-20 Kr. Sager her­om behandles som offentlige Politisager.

Møder den som underholdspligtig sigtede ikke efter Tilsigelse for Øvrigheden eller Retten under Undersøgelsen efter § 7, kan han begæres frem­stillet af Politiet. Udgifterne herved udredes som Delinkventomkostninger, for saa vidt de ikke ved Udpantning kan inddrives hos den paagældende.

Underholdsbidraget efter § l, og Bidragene efter § 3 kan indfordres af Moderen; dog skal Leve­attesten, hvor det offentliges Bistand til Inddrivelse søges, indeholde Oplysning om, hvorvidt Barnet er anbragt i Pleje, og i bekræftende Fald maa Bidraget ikke gennem det offentlige udbetales Mo­deren, medmindre hun foreviser skriftlig Tilladelse fra Plejeforældrene til at hæve Beløbet.

Skønner Værgeraadet paa Barnets Opholdssted, at Moderen ikke anvender Bidraget til Barnets bedste, kan det beskikke Barnet en Værge, der da kan kræve Bidraget betalt til sig. Dersom For-ældremagten fratages Moderen, eller den bortfalder ved hendes Død, Sindssygdom eller Bortrejse, kan Overværgeraadet paa Faderens Begæring overdrage ham Forældremagten.

Sker dette ikke, kan Moderens Efterfølger i Forældremagten indfordre Faderens Bidrag og be­nytte hendes Ret efter § 9 til forskudsvis Udbe­taling af Bidraget, idet Trangsattest for Moderen da bortfalder, medmindre Forældremagtens Over­gang udelukkende støttes paa en Overdragelse fra Moderen. Samme Ret tilkommer Fattigvæsenet, der har maattet paatage sig Forsørgelsen af Bar­net, eller af Moderen paa den i § 2 omhandlede Tid.

§ 17.

Naar det er slaaet fast ved Tilførsel til den paagældende Fødselsanmeldelsesprotokol, hvem der er underholdspligtig over for Barnet, kan han, naar hans Opholdssted ikke vides, begæres efterlyst ved Politiets Bistand af enhver, der har Forældre­magten over Barnet eller Ret til at oppebære Underholdsbidraget.

Forinden kan Efterlysning ved Politiets Bistand af en Mand, der sigtes for at være underholds­pligtig over for Barnet, kun ske efter Begæring af en Person eller Myndighed, der er kompetent til at anlægge Sag for at faa Underholdspligten fastslaaet.

 

Forslag til Lov, indeholdende Bestemmel­ser om uden for Ægteskab avlede Børns og disses Mødres Retsstilling.

(Forelagt af Justitsministeren i Folketinget den 5. No­vember 1906.)

§ l

Den Forpligtelse, der i Overensstemmelse med Frd. af 14. Oktober 1763 og PI. 6. December 1839 § l paahviler Faderen til, i fornødent Fald efter Over­øvrighedens Bestemmelse, at yde Bidrag til et uden for Ægteskab avlet Barns Underhold forandres saaledes:

Ved Afgørelsen af Bidragspligtens Omfang skal det haves for Øje, at Barnets Forsørgelse bør ske i Over­ensstemmelse med Moderens Livsforhold, dog ikke udover almindelig gode Middelkaar. og at Forsørgelses-byrden bør ramme Forældrene i Forhold til enhvers Evne. I Tilfælde af væsentlig vedvarende eller mid­lertidigt Misforhold mellem Forældrenes Kaar kan Forsørgelsesbyrden lægges alene paa den bedst stillede af dem, saa længe Misforholdet varer. Dør nogen af Forældrene, paahviler fuld Forsørgelsespligt den efter­levende efter dennes Evne. Er Barnet Frugt af en ved Dom fastslaaet Kønsfrihedsforbrydelse, paahviler der Faderen fuld Forsørgelsespligt.

Faderens Bidragspligt vedvarer indtil det 18de Aar, dog at Bidraget kan nedsættes eller bortfalde tidligere, naar det delvis eller helt bliver ufornødent.

Særligt Bidrag kan under Anvendelse af foranstaaende Regler paalægges Faderen til Omkostninger ved Barnets Daab og Konfirmation saavel som til Skoleundervisning og faglig Uddannelse. Ligeledes kan særligt Bidrag paalægges i Anledning af Barnets Sygdom eller Begravelse inden dets 18de Aar.

Bidraget bør i Almindelighed fastsættes højere for de første to Aar end for den senere Tid. Det erlæg­ges forud for hvert Tidsafsnit, for hvilket de enkelte Bidrag i Følge Overøvrighedens Fastsættelse skal gælde. Dette Tidsafsnit maa ikke overstige 1/2 Aar. Barnets Død i Tidsafsnittets Løb medfører ikke Fri­tagelse for nogen Del af det for dette Tidsafsnit gæl­dende Bidrag.

Overøvrigheden kan stedse med fremtidig Virk­ning forandre et stedfundet Paalæg af Bidrag, naar der fremkommer grundet Begæring derom.

Er Faderen død før Barnets Fødsel, paahviler For­pligtelsen hans Bo og Arvinger i Overensstemmelse med Reglerne i § 3 A. og 11, 2det Stykke.

Forlig mellem Forældrene om Afgørelsen af frem­tidig Underholdspligt ved periodiske Bidrag eller en j Affindelsessum er kun med Overøvrighedens Godkendelse bindende. Godkendelse af saadant Forlig bør ikke meddeles, naar foranstaaende Grundsætninger i væsenlig Grad er tilsidesatte.

Den Overøvrighedsbestemmelse, ved hvilken Bi­draget fastsættes eller stadfæstes, skal indeholde Op­lysning om Faderens Fødested, Fødselsdag og Fødselsaar samt om, hvor han paa den Tid efter de foreliggende Oplysninger maa antages forsørgelsesberettiget.

§ 2.

Moderen til et udenfor Ægteskab avlet Barn skal med de Tvangsmidler, som Lovgivningen hjemler for det i § l ommeldte Bidrag, kunne fordre Faderen ved Overøvrighedens Beslutning tilpligtet i Overensstem­melse med Grundsætningerne i § l at bidrage til Udgifterne ved hendes Barselfærd og til hendes Un­derhold i l Maaned før og l Maaned efter Fødselen. Til Fastsættelse af saadant Bidrag udfordres det kun, at Udgiften paa passende Maade er sandsynliggjort for Overøvrigheden. Godtgørelsen ydes, selv om Barselfærden og Barnemoderens Underhold i oven­nævnte Tidsrum paa Grund af privates Bistand ikke medfører Omkostninger for Moderen personlig. Har Fattigvæsenet udredet Udgifterne til Barselfærd, ind­træder det for disses Vedkommende i Moderens Ret.

De i denne Paragraf omhandlede Krav om Bidrag kan gøres gældende, selv om Faderen dør før Barnets Fødsel, og selv om Barnet er dødfødt. Bi­dragene kan indkræves efter de for Underholds­bidrag til Børn, avlede uden for Ægteskab, foreskrevne Regler.

§ 3.

A) Dør en Mandsperson, der uden for Ægteskab har avlet Børn, som endnu ikke har fyldt 18 Aar, bliver det fornødne til Dækning af det ham paahvilende Underholdsbidrag at udbetale af Boets Midler paa samme Maade som forfalden Gæld, saafremt Begæring herom fremsættes inden Udløbet af Proklama eller, hvis saadant ikke udstedes, inden 6 Maaneder efter Mandens Død. Overøvrighedens Bestemmelse af Bi­dragets nærmere Størrelse efter Reglerne i § l kan i fornødent Fald indhentes ved Foranstaltning enten af Barnets Stedfortræder eller af Boet. Hvis Faderen efterlader sig Enke, finder saadan Udbetaling dog kun Sted til Fordel for saadanne uden for Ægteskab av­lede Børn, som han har avlet før sit sidste Ægteskab, og efterlader han sig ægte Barn, sker Udbetaling ikke til Fordel for uden for Ægteskab avlet Barn, der er yngre end dette. Derhos bliver det stedse at iagt­tage, at Beløbet, som udredes til det uden for Ægte­skab avlede Barns Underhold, ikke overstiger, hvad det som ægte Barn vilde have arvet. Hensidder Enken i uskiftet Bo, paahviler det hende at fortsætte med Udbetalingen af det Manden paahvilende Bidrag, saafremt og i det Omfang Overøvrigheden efter Skøn over hendes Formueforhold og under Hensyn til oven staaende Regler finder det passende. Naar Under­holdsbidraget efter Faderens Død udredes i et samlet Beløb, bliver det at indbetale til Overformynderiet med Opgivelse af. i hvilke Terminer og til hvem det skal udbetales. Ved Barnets Død eller fyldte 18de Aar falder det muligt uanvendte Beløb til Deling mel­lem Faderens Arvinger.

Skifteretten eller Eksekutores har, naar det kom­mer til deres Kundskab, at Underholdsbidrag til Børn, der er avlede uden for Ægteskab, paahviler afdøde, at drage Omsorg for, at Fordringen paa Bidrag gøres gældende, i fornødent Fald ved at foranstalte en Værge beskikket. Om Udbetaling af saadant Bidrag giver Skifteretten eller Eksekutores Meddelelse til af­dødes Forsørgelseskommune og foretager Paategning paa vedkommende Overøvrighedsbestemmelse eller af Overøvrigheden stadfæstede Forlig. Finder der ikke offentligt Skifte Sted, paahviler det alligevel Skifte­retten, i København dog Magistraten, at foranstalte det efter foranstaaende fornødne, og Boets Vedkom­mende er forpligtede til at sætte disse Myndigheder i Stand hertil.

B) Arveret kan Barnet gøre gældende i Faderens Bo under følgende Betingelser: Moderen skal, efter at Faderens Egenskab som saadan er fastslaaet ved hans Undladelse af at aflægge en ham paalagt Benægtelsesed eller paa anden Maade i Overensstem­melse med den hidtil gældende Ret, inden 6 Maa­neder, efter at hun bevislig er kommen til Kundskab herom, og inden Faderens Død, rejse Sag inden Po­litiretten for at kendes berettiget til Aflæggelse af Ed, gaaende ud paa, at hun ikke i et af Dommeren efter Sagens Oplysninger nøjagtig bestemt Tidsrum har haft Samleje med nogen anden end Faderen til det paagældende Barn. Denne Ret tilkommer dog kun den Moder, der ikke tidligere uden for Ægteskab har avlet Barn med nogen anden end den nu udlagte Fader. Dommeren bestemmer, om saadan Ed efter Sagens Oplysninger og mulig fremkomne Indsigelser kan tilstedes hende, og inden hvilken Tidsfrist den skal aflægges; Eden kan efter Dommerens Bestem­melse udstrækkes til at omfatte den i det foregaaende Punktum omhandlede Betingelse. Sagens Behandling sker efter Indkaldelse til Faderen inden den Politiret, hvor Sag om Underholdsbidrag alt har været fore­taget, eller, hvis Faderens Underholdspligt er fast­slaaet uden saadan Sag, ved Moderens Værneting. Eden aflægges ved dette sidste. Sagerne behandles i første Instans uden Erlæggelse af Gebyr eller Brug af stemplet Papir.

Er Faderens Egenskab som saadan yderligere be­kræftet ved den anførte Ed, har det uden for Ægte­skab avlede Barn Arveret efter ham, som om det var ægte Barn, saafremt Barnet ikke er avlet ved hans Ægteskabsbrud, og han ikke efterlader ægte Barn, der er ældre end det uden for Ægteskab avlede Barn.

Skifteretten kan af egen Drift eller paa Foranled­ning af Boets Vedkommende fastsætte en passende kort Frist, inden hvilken Værgen, hvis Erklæring er undergivet Skifterettens Prøvelse, skal fremsætte Paastand paa Barnets Vegne om den i de to foregaaende Stykker omhandlede Arveret, saafremt denne fore­trækkes fremfor Kravet paa Underholdsbidrag. For­nødne Oplysninger om Boets Forhold skal i denne Anledning meddeles Værgen. Om Udbetaling af Arv i Overensstemmelse med foranstaaende Regler gives der Underretning og foretages Paategning som i foranstaaende Litr. A.   2det Stykke foreskrevet. Er Arveret valgt, er Adkomst til Underholdsbidrag fra Faderens Dødsdag udelukket ogsaa i Forhold til det offentlige.

§ 4.

Naar Bidrag, som efter Overøvrighedens Bestem­melse eller et af Overøvrigheden stadfæstet Forlig i Henhold til §§ l-2 skal udredes af Faderen til et uden for Ægteskab avlet Barn, ikke betales i rette Tid, kan Moderen, forsaavidt hun i Trangstilfælde er be­rettiget til vedblivende at forsørges her i Landet, ved at fremsætte mundtlig eller skriftlig Begæring derom for Politimesteren i den Retskreds, i hvilken hun op­holder sig, i København for Magistraten, fordre Bi­draget - Underholdsbidrag til Barnet dog ikke for kortere Tid end 1/2 Aar - udbetalt af det offentlige, uden at det betragtes som en hende ydet Fattighjælp. Begæringen skal være ledsaget af vedkommende Overøvrighedsbestemmelse eller af Overøvrigheden stad­fæstede Forlig i behørig forkyndt Stand og af Leve­attest for Barnet, uden for København tillige af en Attest fra Kommunalbestyrelsen for Moderens Opholds­kommune om, at hendes Formueforhold og Erhverv ikke tillader hende selv at sørge for Barnets forsvar­lige Underhold og Opdragelse. Samtidig maa hun give de til hendes Raadighed staaende Oplysninger om Faderens Opholdssted og Forsørgelsessted.

§ 5.

Naar den i den foregaaende Paragraf omhandlede Begæring er behørig fremsat, bliver Bidraget, dog kun med det i § 8 nævnte Beløb, straks forskudsvis at udbetale, for Københavns Vedkommende ved Magi­straten af Kommunens Kasse og uden for København af Politimesteren, der hertil erholder et passende For­skud, for Landretskredsenes Vedkommende af Amtsrepartitionsfonden, i Købstæderne uf Kæmnerkassen og paa Bornholm af den for Købstæder og Land fælles Kasse. Samtidig afkræver de fornævnte Myn­digheder - om fornødent gennem det stedlige Politi - Faderen det skyldige B drag. hvorhos der, saafremt det ikke betales ved Afkrævningen, foretages Udpantning for dette, medmindre det af Politimesteren (i København Magistraten) skønnes, at der ikke herved vil kunne faas Dækning for Beløbet eller nogen Del deraf, hvorom Paategning da skal gøres paa den Overøvrighedsbestemmelse, ved hvilken Bidraget er blevet fastsat eller godkendt. Desuden bliver der af Politiet, forsaavidt ikke Oplysning om Faderens Forsorgelsessted haves, eller Afhøring til Oplysning derom i den nærmeste Tid er sket, hurtigst muligt at optage saadan Afhøring over Faderen, hvilke Oplysninger til­stilles den Myndighed, der har udlagt Beløbet. Denne har derefter at afkræve den Kommune, som efter de foreliggende Oplysninger maa antages at være Faderens Forsørgelseskommune, det udlagte Beløb, der, saa­fremt Forsørgelsespligten anerkendes, straks skal be­tales. Henviser den antagne Forsørgelseskommune til en anden Kommune som Forsørgelsessted, rettes Kravet om Betaling til denne. Opnaas der heller ikke herved Betaling, tilstilles uden for København Sagen den Politimesteren overordnede Amtmand, der foran­lediger Forsørgelsesspørgsmaalet afgjort. For Køben­havns Vedkommende henvender Magistraten sig an-gaaende Afgørelsen af Forsørgelsesspørgsmaalet til Amtmanden over det Amt, i hvilket den Kommune, der efter Magistratens Skøn har Forsørgelsespligten, er beliggende.

Det Bidrag, som i Henhold til foranstaaende Regel forskudsvis udredes af det offentlige, udbetales.

Mo­deren, men har hun sat Barnet i Pleje, er vedkom­mende Myndighed berettiget til at fordre, at hun for­inden Udbetalingen godtgør, at den forfaldne Plejeløn eller anden af Bidraget omfattet Udgift vedrørende Barnet er betalt, eller at Plejeforældrene samtykker i Udbetalingen.

§ 6.

Foreligger der, naar den i § 4 omhandlede Be­gæring fremsættes, ingen Oplysninger om Faderens Opholdssted, udbetales Bidraget ikke desto mindre forskudsvis som anført i § 5, og der skal da samtidig foretages Efterlysning af Faderen. Er Efterlysningen forgæves, gøres der herom Paategning paa den paagældende Overøvrighedsbestemmelse eller det stad­fæstede Forlig med Angivelse af, naar Efterlysningen har fundet Sted. og det forskudsvis udbetalte Beløb afkræves den Kommune, som efter de foreliggende Oplysninger maa anses for at være Forsørgelseskommunen. Nægter denne at betale Beløbet, søges For­sørgelsesspørgsmaalet afgjort efter de i § 5 anførte Regler

Lader det sig ikke oplyse, at Faderen er forsørgelsesberettiget i en bestemt Kommune, eller viser det sig, at han ikke har Forsørgelsesret i nogen Kom­mune her i Landet, bliver Udgiften at afholde efter Reg­lerne i Lov om det offentlige Fattigvæsen af 9. April 1891 § 27, for Færøernes Vedkommende efter Lov om Fat­tigvæsnet af 10. April 1895 § 42. - Disse Regler kommer ligeledes til Anvendelse, dersom Faderen paa det Tidspunkt, Bidraget udbetales, er død eller ophol­der sig i Udlandet, uanset om dette først senere op­lyses. Der skal paa den Overøvrighedsbestemmelse eller det stadfæstede Forlig, der hjemler Moderen Ret til Bidraget, tilløjes en Anmærkning om, hvad der foreligger oplyst om Faderens Død eller Bortrejse til Udlandet.

§ 7.

Det i Henhold til foranstaaende Bestemmelser Mo­deren udbetalte Bidrag betragtes som en Faderen ydet Fattighjælp, naar Udpantning for Beløbet forgæves er foretagen, eller naar vedkommende Myndighed har skønnet, at der ikke ved Udpantning kan faas Dæk­ning for Beløbet, eller i det i § 6 omtalte Tilfælde, at Efterlysning af Faderen har været forgæves, naar der er forløbet en Maaned efter, at Efterlysningen har fundet Sted. Om denne Hjælp skal vedkommende Myndighed, der forskudsvis har udbetalt Bidraget, give fornøden Underretning til Faderens Opholdskommune, saa snart dette kan ske. Dersom Faderen er eller senere maatte komme til Stede, kan den Kommune, der har udbetalt Bidraget, forlange, at Afsoning skal ske efter de herom gældende Regler, jfr. herved § 15.

§ 8.

Den det offentlige i Følge de foregaaende Para­graffer paahvilende Forpligtelsen til at udrede de Fader­en paahvilende Bidrag kan ikke fordres udstrakt til Bidrag, som er forfaldne til Betaling l Aar eller mere, før Begæringen fremsættes, eller til et større Bidrag end det, som paa den Egn, hvor Barnet forsørges, i Almindelighed udredes at uformuende Fædre til uden for Ægteskab avlede Børn, dog uden at Forpligtelsen for vedkommende Myndighed til saa vidt muligt at faa hele Beløbet inddrevet hos Faderen og tilstillet rette vedkommende derved formindskes. Overøvrig­heden fastsætter for 5 Aar ad Gangen, hvor store disse Normalbidrag (Underholdsbidrag til Barnet og Bidrag efter § 2) skal være. Har Barnet i det Tidsrum, for hvilket Underholdsbidrag til dette forlanges, op­holdt sig paa flere Steder, hvor Normalbidraget er forskelligt, lægges det Normalbidrag til Grund, der er fastsat i den Overøvrighedskreds, under hvilken den Myndighed, der forskudsvis har udbetalt Bidraget hen­hører.

§ 9.

Naar ifølge Erklæring fra en autoriseret Læge eller praktiserende Jordemoder den 6te Svangerskabsmaaned er forløben, kan en uden for Ægteskab besvangret Kvinde under Iagttagelse af de iøvrigt hidtil gældende Regler, kræve Sag rejst imod den af hende som Fader sigtede. Vedgaar denne for Retten at være Fader, eller skønner Retten, at fornødent Bevis foreligger, eller fralægger indklagede sig ikke ved Ed at have haft Samleje med Klagerinden i et af Retten efter Sa­gens Omstændigheder nøjagtig bestemt Tidsrum, eller aflægger Klagerinden, hvor dette efter de i Sager om Underholdsbidrag hidtil fulgte Grundsætninger findes at burde tilstedes hende, Ed paa i et af Retten nøj­agtig bestemt Tidsrum at have haft Samleje med den som Fader sigtede, fastsætter Overøvrigheden paa dette Grundlag efter Moderens Begæring et passende Beløb som Forskud paa de i § 2 ommeldte Udgifter, saavelsom Underholdsbidraget til Barnet for det første Halvaar efter dets Fødsel. Dette Beløb forfalder straks, men tages, naar det er erlagt, i Forvaring af ved­kommende Politimester (i København Magistraten). Kommer Barnet levende til Verden, udbetales Beløb­ene Moderen. Yderligere Krav kan hun kun gøre gældende ved efter Barnets Fødsel at iagttage sædvan­lig Omgang for Sager om Underholdsbidrag. Bliver Barnet dødfødt, udbetales Forskudet paa de i § 2 om­meldte Udgifter Moderen. Rejser hun i denne Hen­seende yderligere Krav paa Faderen, maa det ske ef­ter Reglerne om Sager angaaende Underholdsbidrag.

Det for Barnet bestemte Underholdsbidrag tilbagebeta­les i dette Tilfælde, men et i Forvaring taget Bidragsbeløb kan, saafremt ny Sag rejses angaaende Bidrag efter § 2, tilbageholdes til Dækning af muligt yder­ligere Krav.

Sager af den i det foregaaende Stykke omhandlede Art skal fremmes med størst mulig Hurtighed. Ud­sættelse bør kun undtagelsesvis indrømmes og kun for ganske kort Tid, og Ed aflægges under selve Sagen. Indankning for højere Ret af Kendelser og Domme i disse Sager har ikke udsættende Virkning. Den Mand, hvem Bidragsforskud er paalagt, kan derimod efter Barnets fødsel foranstalte Genoptagelse af Sagen, og saafremt Retten finder, at den tidligere Afgørelse beror paa bristende Forudsætninger, kan han faa Barnets Moder kendt forpligtet til at tilbagebetale det af ham erlagte. Samme Paastand kan han gennem Kontra­sag faa taget under Paakendelse i Forbindelse med den af Moderen til Opnaaelse af yderligere Bidrag anlagte Sag.

De i denne Paragraf omhandlede Forskudsbeløb er Genstand for Udredelse af det offentlige under de Forudsætninger og efter de Regler, der er fastsatte i §§ 4-8. Dog faar Udredelsen først Fattighjælps Virk­ning samtidig med, at Fattighjælps Virkning første Gang indtræder med Hensyn til et ved paafølgende endelig Bidragsbestemmelse fastsat Bidrag. I de i det foregaaende Stykke anførte Tilfælde, hvor den som Fader sigtede Person senere frikendes, betragtes et af det offentlige udredet Forskudsbeløb som Fattigunder­støttelse til Moderen. Beløbet godtgøres af hendes Forsørgelseskommune, der, saafremt det viser sig uer­holdeligt hos hende, har Krav paa at faa det afholdt i Overensstemmelse med Reglerne i Lov om det of­fentlige Fattigvæsen af 9. April 1891 § 27, for Færø­ernes Vedkommende efter Lov om Fattigvæsenet af 10. April 1895 § 42.

§ 10.

Den Moderen efter denne Lovs §§ 4, 5 og 6 til­lagte Ret kan gøres gældende af den, som efter Mo­derens Død, Bortrejse fra Landet eller lignende, ud­øver den faktiske Opdragermyndighed over Barnet, og ligeledes af Fattigvæsnet, naar det har maattet over­tage Barnets Forsørgelse. I det sidstnævnte Tilfælde bortfalder den i § 4 nævnte Trangsattest. Er Moderen død eller rejst ud af Landet, kræves Trangsattest for Barnet.

Barnets Udlevering til Forsørgelse kan Faderen kun fordre under følgende Betingelser: at Moderen er død eller Forældremagten hende fratagen, at Krav med Hensyn til Barnets Forsørgelse stilles til ham, og at vedkommende Værgeraad har fundet det foreneligt med Barnets Tarv, at dét overgives Faderen. Dog kan Faderen uden særlige Betingelser fordre sig et Barn, med Hensyn til hvilket hans Egenskab af Fader er fastslaaet i Overensstemmelse med Reglerne i § 3 B, overgivet, naar Moderen er død eller Forældremagten er hende fratagen, saaledes at Spørgsmaaalet om at frakende ham Retten til at have Barnet, afgøres efter de almindelige Regler i Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer.

§ 11.

Er den. der sigtes for at have besvangret en Kvinde uden for Ægteskab, forsvunden, forinden hans Bidragspligt er afgjort, kan Politiets Bistand til hans Efter­søgning fordres af Moderen eller den til Anlæggelse af Sag om Underholdsbidrag efter de hidtil gældende Regler iøvrigt berettigede, dog at Efterlysning i „Po­litiefterretninger" ikke maa finde Sted, saafremt han ikke er forsvunden, efter at Sag imod ham er begyndt, Fremkommer der ikke Oplysning om hans Opholds­sted, eller viser det sig, at han har forladt Landet, kan Sagen behandles ved hans sidste bekendte Værneting her i Landet. Det kan da, naar han ikke giver Møde under Sagen, og Moderens Sigtelse er i passende Grad bestyrket, ved Dommen tillades hende at bekræfte sin Paastand om, hvem der er Fader, ved Ed. Paa Grund­lag af en saadan Dorn kan også de i § 9 anførte Forskud fastsættes. Bidragsbestemmelsens Forkyndelse bortfalder i disse Tilfælde, og det samlede Bidrag kan efter Overøvrighedens Bestemmelse straks inddrives i Gods, som Skyldneren maatte eje her i Landet.

Er den, der sigtes for at have besvangret en Kvinde uden for Ægteskab, død før eller efter Barnets Fødsel, rettes Sagen imod hans Bo eller Arvinger. Sagen kan anlægges ved afdødes Værneting, og foranstaaende Regel om Muligheden for Sagens Afgørelse ved Moder­ens Edsaflæggelse rinder Anvendelse. Resolutionen forkyndes for Boet eller Arvingerne og kan danne Grundlag ogsaa for Forskuds Fastsættelse efter § 9. Med Inddrivelsen forholdes der efter Reglerne i § 3 A, dog at foreløbig Anmeldelse af Fordringen gyldig kan ske inden Proklamas Udløb, og at de i nævnte Reg-ler omhandlede 6 Maaneder regnes fra endelig Dom i Sagen om Bidragspligten.

Naar Faderen er tilpligtet at betale noget af de i denne Lov omhandlede Bidrag, og det ikke vides, hvor han opholder sig, er saavel Moderen som den, der efter hendes Død, Bortrejse eller lignende udøver Opdragermyndigheden over Barnet, saa og Fattigvæ­senet, naar dette har maattet overtage vedkommende Forsørgelsespligt, berettiget til at fordre Faderens Op­holdssted eftersøgt ved Politiets Bistand, om fornødent ved Efterlysning i ”Politiefterretninger". Er Eftersøg­ningen forgæves, kan det samlede Bidrag efter Over­øvrighedens Bestemmelse straks inddrives i Gods, som Skyldneren maatte eje her i Landet, uanset om Bidragsbestemmelsen er forkyndt eller ikke.

§ 12.

Naar en Fader, der skylder forfaldent Bidrag efter denne Lov, fraflytter den Kommune, hvor han hidtil har haft Ophold, er han pligtig at gøre Anmeldelse om Flytningen saavel paa det Sted, hvorfra han flytter, som paa det Sted, hvortil han flytter.